Vejledning om afregninger mellem præster og kirkekassen ...

Vejledning fra provstirevisor – Nielsen & Christensen januar 2010
Vejledning om afregninger mellem præster og kirkekassen
Vejledningen omfatter følgende forhold:
• Boligbidrag og boligtilskud
• Opvarmning og elektricitet til præsteboligen
• Tjenestetelefoner
• Vand
• Kørselsudgifter
• Rengøring tjenstlige lokaler
• Uddannelse og kurser
• Lønudgifter præster
• Forhold under orlov
Boligbidrag og boligtilskud
Boligbidrag for præster med tjenestebolig
Stiftet foranlediger at tjenesteboligen vurderes og at der fastsættes et boligbidrag.
Boligbidraget afhænger af boligens størrelse og præstens løn.
Boligbidraget tilbageholdes i præstens løn og udbetales månedlig til kirkekassen.
Bemærk at præster er forudlønnede – boligbidraget afregnes tilsvarende forud.
Ved større ombygninger eller tilbygninger kan menighedsråd eller præst begære nyvurdering af
præsteboligen.
Boligtilskud for præster uden tjenestebolig
Boligtilskud må kun udbetales, hvis det er bevilget af kirkeministeriet.
Som udgangspunkt bevilges der ikke fremover nye boligtilskud
De allerede bevilgede boligtilskud findes i flere varianter.
Nogle typer boligtilskud reguleres årligt.
Stiftet fremsender meddelelse om reguleringen.
Ethvert udbetalt boligtilskud er A-indkomst og skal beskattes ved udbetaling.

Opvarmning og elektricitet til tjenesteboligen
Kirkekassen skal på den ene eller anden måde betale for el og varme til de tjenstlige lokaler i
præsteboligen.
Størrelsen af boligen og størrelsen af de tjenstlige lokaler fremgår af den vurdering, der blev gennemført
af kirkeministeriet/stiftet af alle præsteboliger i 2007/2008. Sendt til MR på IT-skrivebordet
Som udgangspunkt sørger præsten selv for betaling af opvarmning og elektricitet til præsteboligen.
Men præsten kan vælge at lade menighedsrådet overtage betalingen af varme og elektricitet til
præsteboligen.
Dette giver 2 forskellige regelsæt for afregning af mellemværender.
Ved valg af afregningsmodel skal både varme og el afregnes efter samme model.
Model 1: Præsten betaler for varme og elektricitet til præsteboligen
Menighedsrådet skal udbetale en godtgørelse til præsten, som refusion af præstens udgift til opvarmning
og el til de tjenstlige lokaler. Aftalen skal godkendes af provstiudvalget.
Efter cirkulæret beregnes godtgørelsen efter faste satser – men kan i stedet beregnes som en vis
procentdel af præstens faktiske udgifter.
Valget af beregningsmetode har betydning for de skattemæssige konsekvenser.
1A – beregning af godtgørelse efter faste satser
Den årlige godtgørelse for varme beregnes efter personalestyrelsens årlige fastsættelse af kvadratmeterpris
til opvarmning. Pr. 1. april 2009 er satsen fastsat, til kr. 152 pr. kvm. (offentliggøres
typisk på IT-skrivebordet som Nyt fra Stiftet)
Den årlige godtgørelse udgør herefter: arealet af de tjenstlige lokaler gange kvadratmeterprisen.
Den årlige godtgørelse for el beregnes efter et ”forhandlet (skønnet) forbrug” til de tjenstlige lokaler
gange den aktuelle kWh-pris fra el-leverandøren.
Ved afregning efter denne model er godtgørelsen skattepligtig, og skal afregnes som A-indkomst
(eller som minimum oplyses som B-indkomst)
1B – beregning af godtgørelse som procentvis andel af faktiske udgifter
Godtgørelsen beregnes ved at beregne hvor mange procent de tjenstlige lokaler udgør af præsteboligens
samlede areal.
Herefter afleverer præsten kopi af sine regninger eller årsopgørelser fra varme- og el-leverandør.
Regningerne refunderes til præsten med samme procentandel, som de tjenstlige lokaler udgør.
Afregningen af godtgørelse kan foretages årligt eller løbende.
Ved afregning efter denne model er godtgørelsen skattefri, da den betragtes som udlæg efter
regning (fordi godtgørelsen afspejler det reelle forbrug)

(opvarmning og el – fortsat)
Model 2: Menighedsrådet betaler for varme og elektricitet til præsteboligen
Præsten udarbejder opmåling af præsteboligen. Skema kan rekvireres i stiftet. Opmålingen attesteres
af menighedsrådet.
Sendes til stiftet med meddelelse om, at stiftet bedes sikre løntilbagehold hos præsten for varmebidrag.
Opmålingen kan tage udgangspunkt i den seneste vurdering af tjenesteboligen foretaget
ved stiftets foranstaltning.
Præstens bidrag for betaling af privat varmeforbrug vil maksimalt blive beregnet til 160 kvm.
Stiftet vil herefter sikre, at det beregnede bidrag for opvarmning af den private del af boligen tilbageholdes
i præstens løn – og udbetales til kirkekassen samtidig med boligbidraget.
I visse stifter tilbageholder stiftet tillige det beregnede el-bidrag i præstens løn.
I Helsingør stift tilbageholder stiftet kun varmebidraget.
Når stiftet har foretaget beregningerne meddeles resultatet til præsten med kopi til menighedsrådet.
I skrivelsen oplyser stiftet, at menighedsrådet skal opkræve el-bidrag hos præsten.
Stiftet oplyser antal kWh der skal opkræves betaling for. Opkrævningen sker i henhold til de oplyste
kWh gange den aktuelle kWh-pris fra el-leverandøren.
Denne afregningsmodel har ingen skattemæssige konsekvenser.
Tjenestetelefoner
Stiftet fastsætter telefonordningen for den enkelte præstestilling i forbindelse med ansættelsen.
Når der er tjenestebolig til stillingen bevilges som regel en tjenestetelefon i boligen. Denne tjenestetelefon
svarer til ”fri telefon”.
Menighedsrådet betaler telefonregningen.
Alle præster med tjenestetelefon vil af stiftet blive beskattet med multimediebeskatning.
Det hidtidige egetbidrag på kr. 396 pr. år er bortfaldet pr. 1. januar 2010.
Præsterne skal forsat indbetale udgifterne ved særtjenester – herunder private udlandssamtaler.
Indbetalingerne skal ske til kirkekassen.
Menighedsrådet har ikke kompetence til at indgå aftaler om yderligere indbetalinger fra præsten.
Såfremt menighedsrådet finder, at forbruget er urimeligt kan rådet anmode om en vurdering fra
stiftet. Denne anmodning sendes gennem det tjenstlige system.
Enkelte menighedsråd forsyner desuden præsten med mobiltelefon. Dette giver ikke anledning til
yderligere betaling af egetbidrag.

Privat vandforbrug
Præsten skal betale for den private del af vandforbruget ved præsteboligen.
Der skal indgås en aftale mellem præsten og menighedsrådet om afregning af det private vandforbrug.
Alle aftaler skal godkendes af provstiudvalget.
Ved indgåelse af aftalen skal det defineres, hvor stor procentdel af vandforbruget, der kan henregnes
til de tjenstlige lokaler. Denne procentdel kan dog højst udgøre 15% af det samlede vandforbrug.
Menighedsrådet betaler faste afgifter som målerafgift, målerleje, målerabonnement og lignende.
Ved særlige forhold – eksempelvis store præstegårdshaver – kan der dog forhandles et større
fradrag. Dette gælder også, hvis vandforbrug til tilstødende mødelokaler/konfirmandstuer mv. ikke
kan udskilles fra præsteboligens almindelige forbrug.
Særskilte regler for præsteboliger uden vandmåler.
De samlede regler fremgår af kirkeministeriets vejledning nr. 9852 af 5. februar 2003. Kan findes
på IT-skrivebordet.
Hvis menighedsrådet betaler vandregningen, skal rådet herefter opkræve betaling for det private
vandforbrug hos præsten.
Afregningen omfatter forbruget ved præsteboligen med fradrag af det aftalte tjenstlige vandforbrug.
Kubikmeterprisen udgøres af alle forbrugsafhængige takster (vandafgift, statsafgift, vandafledningsafgift
eller kloakafgift og moms).
Kørselsudgifter
Som led i præstens ansættelsesvilkår er der fastsat en befordringsgodtgørelse, der udbetales af
stiftet – sammen med lønnen.
Herudover kan menighedsrådet ikke dække kørselsudgifter for præsten, når det vedrører tjenstlig
kørsel. Eksempelvis kørsel krematorium, andre kirker under rådighedsordning, sognebørn på sygehus
eller lignende.
Såfremt præsten foretager kørsel i egen bil som menighedsrådsmedlem – eller medlem af menigheden
– kan der dog udbetales skattefri kørselsgodtgørelse. Eksempelvis kørsel til Landsforeningens
årsmøde, kørsel vedrørende tur for menigheden, m.v.

Rengøring af tjenstlige lokaler
Menighedsrådet skal afholde udgiften ved rengøring af de tjenstlige lokaler i præsteboligen.
Denne udgift kan afholdes efter regning eller som et ansættelsesforhold. Rengøringen defineres
normalt som 1 time pr. uge.
Uddannelse og kurser
Udgifter ved præsters efteruddannelse afholdes af fællesfonden.
Menighedsrådet kan som udgangspunkt ikke afholde udgifter vedrørende præsters kursusaktiviteter.
Kursusaktiviteter for præster afholdes som hovedregel af fællesfonden eller eventuelt af det
bindende stiftsbidrag – via Stiftsrådet (tidligere det økonomiske stiftsudvalg).
Efter de seneste ændringer kan menighedsrådet dog afholde kursusudgifter i forbindelse med
særlige indsatser, der ønskes iværksat. Eksempelvis babysalmesang, Ridderskole, indvandreindsats
eller lignende.
Desuden kan dækkes kursusaktiviteter præsten deltager i som menighedsrådsmedlem.
Endelig kan menighedsrådet bevilge præsten deltagelse i ledelseskursus – eventuelt i forbindelse
med præstens overtagelse af rollen som kontaktperson.
Lønudgifter
Menighedsrådet har ikke adgang til at udbetale løn til præster.
Præstelønninger udbetales af stiftet – dette gælder også eventuelle vikarer.
Menighedsrådet kan i visse situationer udbetale løn til særlig indkaldte konfirmandundervisere.
Menighedsrådet kan efter aftale med provsti og biskop søge oprettet ekstra præstestillinger som
såkaldt ”lokaltfinansierede præstestillinger”. Der er et særskilt regelsæt for dette.
Men lønnen til disse stillinger udbetales fortsat af stiftet – der efterfølgende sender en regning til
menighedsrådet.
Såfremt præsten vælges til helt eller delvist at varetage funktionen som kontaktperson, må menighedsrådet
ikke udbetale honorar for denne funktion. Stiftet skal orienteres og det tilhørende
honorar udbetales af stiftet via præstens løn. Regning sendes til menighedsrådet.

Forhold under orlov
Som udgangspunkt definerer stiftet betingelserne for afholdelse af orlov
Orlov med løn
Her vil typisk være tale om barselsorlov eller studieorlov
Præsten får stadig løn, og træk af boligbidrag og varmebidrag kan derfor fortsætte uændret.
Opkrævning af el-bidrag og vandbidrag fortsætter normalt uændret
Stiftet fastsætter ofte, at tjenestetelefonen ændres til telefonordning med telefontilskud.
Dette betyder, at præsten i orlovsperioden skal betale den fulde telefonregning – og i stedet modtager
et telefontilskud.
I denne periode indbetaler præsten ikke egetbidrag til telefon (kr. 33,00 pr. måned)
Orlov uden løn
Her vil typisk være tale om forældreorlov eller anden bevilget orlov uden løn
Præsten modtager ikke løn, og skal derfor indbetale boligbidrag og varmebidrag direkte til kirkekassen.
Opkrævning af el-bidrag og vandbidrag fortsætter normalt uændret
Stiftet fastsætter ofte, at tjenestetelefonen ændres til telefonordning med telefontilskud.
Dette betyder, at præsten i orlovsperioden skal betale den fulde telefonregning – og i stedet modtager
et telefontilskud.
I denne periode indbetaler præsten ikke egetbidrag til telefon (kr. 33,00 pr. måned)
Ved længerevarende orlovsperioder uden løn kan stiftet fastsætte særlige vilkår vedrørende præsteboligen
i orlovsperioden