1984.2 85 Det offentlige liv

fuldt regionens sædvanlige udviklingsmønster, i hvilket traditioner spiller
en stor rolle.
3. Arbejdet i sognerådene.
Den overordnede mening med i det hele taget at danne politiske partier og
vælgerforeninger har hele tiden været at opnå indflydelse på beslutningsprocesserne
på forskellige niveauer, i det konkrete tilfælde i sognerådene;
fra 1970 kommununalbestyrelserne. Og her har arbejdets karakter ændret
sig en del gennem de sidste hundrede år; tidligere tog sognerådene beslutninger
i mange småting, bl.a. fordi der ikke var ansat det tekniskadministrative
personale, som der er i dag. Således skulle sognerådene selv sørge
for at inddrive skatter og uddele fattighjælp. Arbejdet var dog oftest delt
mellem medlemmerne således at to førte tilsyn med skolerne, andre to var
tilsynsførende med fattigvæsenets sager etc. Desuden valgtes førhen også
hegnsynsmænd, der skulle afgøre nabotvistigheder om hegn i skel. Af andre
funktioner i sognene kan nævnes snefogederne, der valgtes for en 3årig
periode, og som skulle sørge for at vejene holdtes fri for sne om vinteren;
ifølge protokollerne var hvervet ikke eftertragtet, da det skifter indehaver
ret så ofte, hvilket vel var såre forståeligt. Andre former for borgerligt
ombud var: Vurderingsmand, vandsynsmand, voldgiftsmand og forligsmægler
i aftægts og tyendesager. Alle var de på en eller anden måde med
til at få landsognet til at fungere, med de problemer der altid vil opstå, hvor
mennesker danner fællesskab.
Sognefogeden var dog den mest betydningsfulde af dem alle sammen, og
hvervet forudsatte, at vedkommende var agtet og respekteret blandt sognets
beboere. Var man først valgt som sognefoged, havde man pligt til at varetage
hvervet i mindst tre år, men langt de fleste blev ved, til alder eller sygdom
tvang dem til at nedlægge det. P. Chr. Mikkelsen i Lyngs var som eksempel
herpå sognefoged i ca. 40 år, noget som sikrede sammenhæng og
stabilitet i sognets liv. Sognefogeden var politimesterens forlængede arm i
det enkelte sogn, og havde som sådan politimyndighed. Hvervet fordrede
arbejde af vidt forskellig art: Føre personregistre, foretage borgerlige vielser,
inddrive restancer under 200 kroner og i det hele taget være med til at
opretholde ro og orden i sognet. Sognefogedhvervet var som det eneste af
de borgerlige ombud lønnet, nemlig med 80-400 kroner årligt alt efter distriktets
størrelse. Ved amtskommunalreformen i 1970 forsvandt sognefogeden
ud af landkommunernes historie efter at have eksisteret siden 1794.