1984.2 85 Det offentlige liv

storie er en naturlig del af det offentlige liv, akkurat som menighedsrådsarbejdet
og skolernes historie er det, om end på andre måder. Betydningsfuldt
er endvidere, at det er områder, som i sidste instans styredes og styres
fra statsmagtens side; det er instanser og funktioner, som Thyholmområdet
har haft fælles med regionale områder af samme beskaffenhed.
2. De politiske vælgerforeninger
Indtil 1935 eksisterede der kun vælgerforeninger for Venstre, Konservative
og Socialdemokratiet på Thyholm og Jegindø. I 1935 kom Retsforbundet
så til, på trods af eksistensen af disse vælgerforeninger, foregik opstillingerne
til sogneråds- og kommunalrådsvalgene ofte ud fra andre kriterier: F.
eks. missions-, egns- eller borgerlister, noget som naturligvis blev almindeligt
ved storkommunernes dannelse, hvorved de mindste bysamfund og
mest afsides beliggende ofte følte en mindsket indflydelse på beslutningsprocesserne.
Borgerlister i Uglev, Lyngs og på Jegindø, må tages som udtryk
for, at ikke alle storkommunens borgere føler den samhørighed kommunalreformloven
baseredes på.
I begyndelsen af 1970'erne kom tre nye vælgerforeninger til i området: Det
Radikale Venstre, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Af disse har
dog kun Fremskridtspartiet fået mandater ved kommunalvalgene.
2. 1. Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti, som stiftedes i 1915, afløste det Højre,
som ved Estrup's antidemokratiske styre havde opnået et image i befolk
ningen, som dårligt passede til de nye forhold efter systemskiftet i 1901.
Også på Thyholm kunne spørgsmålet, om man var Højre eller Venstre
mand, i 1890erne splitte gode nabo- og slægtsforhold. Det må fastslås,
at Thyholm var et område hvor Højre og senere konservatismen kom
til at stå usædvanligt stærkt, som i det thylandske område i øvrigt. De selv-
Annonce for en konservativ klub i Hvidbjerg omkring århundredskiftet.