Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad

arter og sorter
Når vi snakker korn, blandes begreberne ’arter’ og ’sorter’ ofte.
”Du skal kunne de fire korn-sorter!” Det er en sætning, der har lydt på skoler og i hjem
gennem generationer. med de fire korn-sorter menes havre, byg, hvede og rug. Ret beset er
der ikke tale om korn-sorter, men om korn-arter.
Forskellige korn-arter er forskellige typer af korn som hvede, byg, rug, havre, majs, ris, hirse
m.fl. Inden for hver art kan der findes under-arter.
En sort er en variant inden for samme art. Eksempelvis inden for brød-hvede (Triticum
Aestivum) findes adskillige sorter, og der kan godt være tale om en gammel sort som Ølandshvede,
der er blevet meget populær blandt en vis kreds af kokke, eller en moderne sort som
Ameretto, der står på anbefalingslisten fra mølleforeningen, som leverer til landets bagere.
Blandt moderne mad-folk høres ofte en anprisning af gamle sorter. Der tales eksempelvis om
gamle hvede-sorter. Også her findes en sammenblanding. Der kan godt være tale om sorter,
som når man for eksempelvis taler om ølandshvede, men når man taler om spelt, emmer og
én-korn, er der tale om selvstændige arter eller under-arter. Spelt er en under-art af hvede.
Det, der gør det kompliceret er, at hele hvedeslægten omfatter 30 forskellige arter, men de
nedstammer alle fra de samme få vilde græsser. Derfor kaldes spelt, emmer og énkorn ofte for
ur-hvede. Herom lidt senere i materialet.
Når landmanden skal tilså sine marker, skal han ud over at vælge den art korn, han vil dyrke,
også vælge sort, og han kan have forskellige overvejelser. Blandt andet skal han vælge ud
fra, om markene sås til forår eller efterår. Udover det har sorter forskellige egenskaber, og de
egenskaber kan udnyttes:
Nogle får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med
mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde.
Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge, jo flere tønder, han kan fylde med korn.
Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi
kan have kolde dage og nætter.
Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift.
Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise det
samme altid.
Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt.
Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi
ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt.
Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på
jorden. Der er forskel på, om man bord i Vestjylland eller i Østjylland.
Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner
mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv.
Der findes i dag flere kornsorter end nogensinde før, men ser man ud over markerne i
Norden, dyrkes der ikke ret mange forskellige sorter. Det er mere effektivt kun at dyrke én
sort af samme kornart, og lader man landbrugene bliver større og større, bliver der således
færre forskellige sorter. Samtidig udbyder frøfirmaerne, hvor en stor del landmænd køber
deres frø, færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet.
I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en
bestemt sort i én landsby og for en anden i nabolandsbyen. Disse landsbysorter kalder man
i dag landsorter. Landsorterne dyrkes ikke mere i dag, da de ikke giver så stort et afkast som
de moderne sorter. På trods af, at der findes flere kornarter end nogensinde før, anvendes der
altså kun en lille del og landmanden har ikke særlig mange sorter at vælge imellem, når han
skal så sin mark.
For at bevare de gamle sorter oprettede man i 1979 en genbank i Norden. Den hedder
Nordisk Genbank. Der er også oprettet genbanker andre steder i verden. Genbankerne
bevarer også andre planter end korn.
Planter er også mad – Tema om korn – UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 6