Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad
Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad
Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
opgave:<br />
Find ud af, hvorfor de drak de så meget øl?<br />
Familien skulle <strong>og</strong>så have brød, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for bagte man kæmpe portion<strong>er</strong> rugbrød en gang om<br />
måneden. mel har en meget dårlig<strong>er</strong>e holdbarhed end korn, <strong>og</strong> hygienjeforholdene i de gamle<br />
møll<strong>er</strong> sænkede holdbarheden yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong>for var man nødt til at få friskmalet mel hv<strong>er</strong><br />
gang man skulle bage. D<strong>er</strong>for var det bedst at bage i store portion<strong>er</strong> en gang om måneden.<br />
Desuden var det meget dyrt i brændsel at varme ovnen op, så jo m<strong>er</strong>e man bagte på en gang,<br />
jo billig<strong>er</strong>e blev det.<br />
opskriften på 10 gode rugbrød lød:<br />
50 kg rugmel, et par spande lunkent vand <strong>og</strong> 1 kg surdej. Surdej <strong>er</strong> dej fra sidste bagning.<br />
Hv<strong>er</strong>t brød vejede 6-7 kg.<br />
<strong>Korn</strong> blev ved med at have samme betydning som <strong>mad</strong>vare langt op i 1800-tallet, men<br />
landboreform<strong>er</strong>ne ændrede på en væsentlig ting. For bonden i 1700-tallet var høsten<br />
altafgørende for, om familien kunne spise i løbet af det kommende år. Sl<strong>og</strong> høsten fejl, ville<br />
n<strong>og</strong>en i familien dø af sult. Det pengeløse samfund gjorde det svært at spare op, da det jo <strong>er</strong><br />
begrænset, hvor længe man kan gemme <strong>mad</strong>var<strong>er</strong>ne fra de gode år. med landboreform<strong>er</strong>ne<br />
steg produktionen så meget, at d<strong>er</strong> faktisk altid var nok korn, <strong>og</strong> endda nok til at det kunne<br />
sælges. På den måde kunne bønd<strong>er</strong>ne spare op de gode år, <strong>og</strong> gemme pengene til de dårlige år.<br />
Høsten handlede i mindre grad om liv ell<strong>er</strong> død, men snar<strong>er</strong>e om profit for familien.<br />
Omkring 1860 skete d<strong>er</strong> igen et skift i opfattelsen af korn… Dampskibe <strong>og</strong> j<strong>er</strong>nban<strong>er</strong> gjorde<br />
transporten nemm<strong>er</strong>e <strong>og</strong> hurtig<strong>er</strong>e, <strong>og</strong> d<strong>er</strong>for blev det muligt for Rusland <strong>og</strong> USA at komme<br />
ind på markedet. Disse enorme landes produktion fik kornprisen til at falde drastisk, <strong>og</strong> de<br />
danske landmænd stod nu med en masse korn, som det ikke læng<strong>er</strong>e kunne betale sig at<br />
sælge. D<strong>er</strong>for skiftede landbruget i Danmark spor igen. Landboreform<strong>er</strong>ne var en langsom<br />
udvikling, men denne gang skete skiftet næsten fra den ene dag til den anden. <strong>Korn</strong> blev til<br />
dyrefod<strong>er</strong>. Naturligvis blev d<strong>er</strong> stadig spist brød <strong>og</strong> grød, <strong>og</strong> øl var stadig det, man drak mest<br />
af, men alt det korn, man plejede at sælge, blev stoppet i kø<strong>er</strong> <strong>og</strong> grise, <strong>og</strong> i stedet for korn<br />
kunne vi nu sælge smør <strong>og</strong> flæsk til englænd<strong>er</strong>ene. Det blev startskud til andelstiden, <strong>og</strong> det<br />
landbrugssystem vi har i dag.<br />
<strong>Plant<strong>er</strong></strong> <strong>er</strong> <strong>og</strong>så <strong>mad</strong> – Tema om korn – UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 36
Change language