Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad

Planter er også mad 

GrøntsaGer, fruGt oG korn 

PLANTER er også din mad 

TEmA Om KORN 

Hvede, havre, 

byg og rug 

UDSKOLINGEN: 7.-9. KLASSE 

Planter er også mad – Tema om korn – UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1

TEmA Om KORN 

Hvede, havre, 

byg og rug 

Delemne 1: Plantekendskab 3 

Delemne 2: kornets historie 15 

Delemne 3: korn i samfundet 31 

Delemne 4: sundhed 26 

Delemne 5: kornets kulturhistorie 31

DELEmNE 1: 

Plantekendskab 


Plantekendskab 

Genkendelse af græsser 

Korn fylder uden tvivl en del i dit daglige indtag af mad. måske tænker du ikke over, hvilken 

art korn, du spiser – så længe det smager godt. Hvilke korn-arter spiste du for eksempel til 

morgenmad? 

Netop i morgenmadsprodukter findes en stor variation inden for korn-arter, men hvad er en 

korn-art egentligt? Det er en af de ting I skal beskæftige jer med I materialet, men først skal I 

en tur i græsset. 

”I know my Grass” 

Snoop Dog i rollen som Huggy Bear i genindspilningen af 70’er-serien Starsky and Hutch 

Hvad er græs? Korn er græs, men det er en stor familie. Græsfamilien (Graminae) er faktisk 

en af de plantefamilier, der har flest forskellige plantearter. Der er omkring 10.000 forskellige 

græsarter i Verden. I Danmark findes der 113 arter græs, som vokser vildt i naturen. 

Nogle græsarter har stor betydning for mennesket – det er ”vores daglige brød”, som giver 

føde både til vores husdyr og mange vilde dyr. Derudover er der græsarter, der anvendes til 

tækning af huse, til fremstilling af papir, sukker og meget andet. 

Alle de græsarter, som vi bruger til noget - ligegyldigt om det er for at få en fin græsplæne eller 

for at få brød – dyrker vi. 

En dyrket plante kaldes for en kulturplante i modsætning til vilde planter. 

En del af de dyrkede græsser er korn. Korn har været dyrket i mere end 10.000 år. Historien 

omstarten på korndyrkning får I senere. 

forskellige græsser: 

  

  

  

Bambus Elefantgræs Fjergræs Hjælme Byg 

opdelingen af verdens planter 

Alverdens planter er inddelt i en videnskabelig klassifikation, som er en metode til at 

gruppere og kategorisere arter. Enhver art tilhører en plantefamilie. Det kan have sin fordel 

at kende denne, når man arbejder med dyrkning, plantesygdomme, forædling med mere. At 

kategorisere planter er ikke en ny tanke. Allerede Aristoteles (384 – 322 f.kr) fra det antikke 

Grækenland opdelte i arter og slægter, da han filosoferede over naturens væsen. Den moderne 

videnskabelige klassifikation bygger imidlertid på Carl von Linnés studier og iagttagelser. 

Carl von Linné var svensker og levede fra 1707 til 1778. Han var optaget af at finde og 

indsamle planter, dyr og sten for at finde ud af naturens system. Det var særligt planterne, 

der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede 

herbarium og studerede dem nøje. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. 

mange planter lignede hinanden, men var forskellige. Linné inddelte planterne i 24 forskellige 

grupper, som han kaldte klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men 

var alligevel forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, 

Planter er også mad – Tema om korn – UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 4 

 

familier og arter. mange af planterne havde et navn – kornblomst, morgenfrue, og så videre. 

For at gøre klassifikationen brugbar på tværs af lande, gav han planterne videnskabelige navne. 

De skulle være latinske, og bestå af et slægtsnavn og et artsnavn. 

Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Det var 

genialt. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i 

system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ser således ud: 

• Rige 

• Række/Division 

• Klasse 

• Orden 

• Familie 

• Slægt 

• Art 

• Under-art 

Kornsorten hvede hedder triticum på latin og er ordnet i systemet på denne måde: 

• Riget = Planteriget 

• Rækken = dækfrøede planter - blomsterplanter 

• Klasse = enkimbladede planter 

• Orden = græsordenen 

• Familie = græsfamilien 

• Slægt = hvede 

• Art = brød-hvede triticum aestivum 

medlemmer af græsfamilien kan du kende på 

deres karakteristiske knæ. 

De græsser, vi dyrker, for at spise kernerne, er korn. 

Der er ikke mange, der er i tvivl om, at hvede, byg, 

havre og rug er korn, men der er mange andre arter 

i kornfamilien. majs, ris og hirse er også korn-arter, 

til trods for deres forskellige udseende. De tre mest 

dyrkede korn-arter på verdens-plan er hvede, ris og 

majs. De har deres dyrkningsmæssige ophav i tre 

forskellige verdensdele. Dyrkning af hvede startede i 

mellemøsten, i det område, der kaldes den frugtbare 

halvmåne. Dyrkning af ris startede i Kina, og 

dyrkning af majs i mellemamerika. 

opgave: Plantekendskab 

Søg på Wikipedia. Find den videnskabelige klassifikation på forskellige medlemmer af 

græsfamilien. 

Søg blandt vilde græsser såvel som kulturplanter. 

Eksempler på vilde græsser: gedeøje, rajgræs, fløjlsgræs, marehalm, kvikgræs, sandhjælme 

Eksempler på kulturplanter: hvede, rug, byg, havre, ris, majs, triticale, hirse, durum, emmer, 

spelt, énkorn. 

Artsnavnet er forskelligt hos dem alle. Læg mærke til slægtsnavnene. 

Slægterne er også forskellige ved de fleste. Der er dog nogle i samme slægt. Hvilke? 


arter og sorter 

Når vi snakker korn, blandes begreberne ’arter’ og ’sorter’ ofte. 

”Du skal kunne de fire korn-sorter!” Det er en sætning, der har lydt på skoler og i hjem 

gennem generationer. med de fire korn-sorter menes havre, byg, hvede og rug. Ret beset er 

der ikke tale om korn-sorter, men om korn-arter. 

Forskellige korn-arter er forskellige typer af korn som hvede, byg, rug, havre, majs, ris, hirse 

m.fl. Inden for hver art kan der findes under-arter. 

En sort er en variant inden for samme art. Eksempelvis inden for brød-hvede (Triticum 

Aestivum) findes adskillige sorter, og der kan godt være tale om en gammel sort som Ølandshvede, 

der er blevet meget populær blandt en vis kreds af kokke, eller en moderne sort som 

Ameretto, der står på anbefalingslisten fra mølleforeningen, som leverer til landets bagere. 

Blandt moderne mad-folk høres ofte en anprisning af gamle sorter. Der tales eksempelvis om 

gamle hvede-sorter. Også her findes en sammenblanding. Der kan godt være tale om sorter, 

som når man for eksempelvis taler om ølandshvede, men når man taler om spelt, emmer og 

én-korn, er der tale om selvstændige arter eller under-arter. Spelt er en under-art af hvede. 

Det, der gør det kompliceret er, at hele hvedeslægten omfatter 30 forskellige arter, men de 

nedstammer alle fra de samme få vilde græsser. Derfor kaldes spelt, emmer og énkorn ofte for 

ur-hvede. Herom lidt senere i materialet. 

Når landmanden skal tilså sine marker, skal han ud over at vælge den art korn, han vil dyrke, 

også vælge sort, og han kan have forskellige overvejelser. Blandt andet skal han vælge ud 

fra, om markene sås til forår eller efterår. Udover det har sorter forskellige egenskaber, og de 

egenskaber kan udnyttes: 

Nogle får korte, stive strå og vælter ikke så let i regn og blæst - det er nemmest at høste med 

mejetærsker, når kornet står op. Hvis strået bøjer, taber akset lettere kerner, og de går til spilde. 

Andre giver mange kerner – landmanden får flere penge, jo flere tønder, han kan fylde med korn. 

Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt – det er godt i et land som Danmark, hvor vi 

kan have kolde dage og nætter. 

Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift. 

Nogle er gode til at lave pasta af, andre er gode til at bage boller af – så skal vi ikke spise det 

samme altid. 

Der kan også være smagsforskel – hvis alt smagte ens, ville livet være kedeligt. 

Nogle får blade, der bliver kraftigere og fylder mere - det kan holde ukrudt nede, fordi 

ukrudtet ikke får sollys. Så kan man bruge lidt eller slet ikke noget gift mod ukrudt. 

Nogle sorter klarer sig godt i ler-jord andre i sand-jord – også i Danmark er der forskel på 

jorden. Der er forskel på, om man bord i Vestjylland eller i Østjylland. 

Nogle klarer sig godt i varme tørre lande, og nogle i lande som Danmark, hvor det regner 

mere – så kan flere lande dyrke korn til sig selv. 

Der findes i dag flere kornsorter end nogensinde før, men ser man ud over markerne i 

Norden, dyrkes der ikke ret mange forskellige sorter. Det er mere effektivt kun at dyrke én 

sort af samme kornart, og lader man landbrugene bliver større og større, bliver der således 

færre forskellige sorter. Samtidig udbyder frøfirmaerne, hvor en stor del landmænd køber 

deres frø, færre forskellige sorter, da det er dyrt at have mange forskellige sorter i sortimentet. 

I gamle dage blev der brugt mange flere forskellige kornsorter, og der var ofte tradition for en 

bestemt sort i én landsby og for en anden i nabolandsbyen. Disse landsbysorter kalder man 

i dag landsorter. Landsorterne dyrkes ikke mere i dag, da de ikke giver så stort et afkast som 

de moderne sorter. På trods af, at der findes flere kornarter end nogensinde før, anvendes der 

altså kun en lille del og landmanden har ikke særlig mange sorter at vælge imellem, når han 

skal så sin mark. 

For at bevare de gamle sorter oprettede man i 1979 en genbank i Norden. Den hedder 

Nordisk Genbank. Der er også oprettet genbanker andre steder i verden. Genbankerne 

bevarer også andre planter end korn. 


opgave: 

Se interview med landmanden Lasse og med Christian, der er driftsleder på Dansk 

Landbrugsmuseum, og hør hvilke overvejelser de har gjort sig omkring valg af sorter. 

Hvem har vejledt dem i valg af sorter? 

Der er altså mange faktorer, som kan have indflydelse på valg af sorter: jordbund, 

klima, udbytte, brug af sprøjtegifte med flere. 

udvikling af sorter foretages i dag af agronomer med planteforædling som 

ekspertiseområde. 

formålet med udvikling af nye sorter er naturligvis at skabe forbedringer. 

Men hvad med de gamle sorter, hvad er fordelen ved at bevare disse? 

opgave: 

Se interview med morten fra Nordgen og museumsinspektør Peter Bavnshøj fra Dansk 

Landbrugsmuseum. 

Hvad er Nordgen? Hvorfor ønsker man at bevare de gamle sorter? 

opgave: 

Se filmene med interview af agronom Anders Borgen fra Agrologica og af agronom ……… 

fra Sejet Planteforædling. 

Hvilke udtalelser kommer de med angående sortsvalg? 

Hvilke problemstillinger fremkommer? 

sorter har betydning for smag og bageevne. Hvad siger bagerne om sortsvalg? 

opgave: 

Søg på Foreningen af Danske Handelsmøller og Aurion. 

Hvilke oplysninger kan I få? Er der sorter, der anprises – hvorfor? 


kornets liv 

Korn er navnet på hele planten, men det er også en betegnelse for kernerne. Korn, kerner og 

frø er det samme. 

En plante fødes og visner igen. En dyrket korn-plante har ét år at leve i. Inden den visner 

ned, skal den formere sig og skabe nyt liv. 

Planter formerer sig naturligt ved at sætte frø, som falder på jorden og begynder at gro. 

Et frø kan blive til en ny plante, hvis det får lige det, det har brug for. 

Her ser du et eksempel på et korns et-årige liv. eksemplet er lavet ud fra vinter-rug. 

Inde i frøet er en lille pakke af nyt liv. 

Det hedder kim. Kimen er levende, og vand og 

varme sætter kimen i gang med at vokse. 

Kimen har en lille madpakke med sig, så den får 

energi til at vokse. 

Frøet spirer. 

Først laver kimen en lille rod – en kimrod. 

Så en lille fin og sart plante – en kimplante. 

Kimplanten får en tynd, sprød stængel. Korn kaldes 

én-kimbladet. Kimplanten ser i starten ud, som var 

den et rør. Røret trænger op gennem jorden. Over 

jorden folder bladet sig ud af røret. Rugspirer er tit 

røde. 

Kornplanten vokser. Roden bliver større. Der 

kommer en stængel med flere blade på. Roden får 

planten til at stå fast i jorden. Kornplantens rod 

vokser med et filter af små, tynde rødder, der vokser 

ud i alle retninger. De mange små, tynde rødder 

suger vand og næring op fra jorden, så planten kan 

vokse. Rødderne på rug kan blive meget lange og gå 

2 meter ned i jorden. 

Oven over jorden vokser planten. Planten får flere 

blade. Rugplanten busker sig. Det vil sige, at den 

får sideskud. Disse skud bliver til flere stængler. 

Stænglen bliver mere og mere stiv, jo større planten 

bliver. Stænglen kaldes også et strå. 

Strået er som en landevej, hvor planten kan sende 

ting frem og tilbage: Vand og næring fra jorden 

sendes op til bladene. Bladene fanger energi fra 

solens lys og sender ned til roden. Strået skal også 

bære plantens blomster og frø. 

Rugen skrider. Det betyder, at akset bliver synligt. 

Det sker, når man kan se det øverste af stakkene. 


Kornplantens blomster er ikke store og farvestrålende, så 

derfor lægger man ikke mærke til dem. De gemmer sig i 

akset. Kornplanten får blomster for at danne frø – altså for 

at formere sig. 

Inde midt i blomsten er der blomsterstøv – pollen. 

Uden pollen kan planten ikke lave frø. Pollen er hankønnet. 

I blomsten er også en frugtknude med nogle 

støvfangere. Den er hun-kønnet. Støvfangerne opsamler 

pollen, som kommer ned i frugtknuden. Det kaldes 

bestøvning. Så snart blomsterne er bestøvet, begynder 

frugtknuden at vokse – nu dannes frøet. Ligesom en baby i 

mors mave. 

På dette stadium har kornplanten nærmest en blå-grøn farve. 

De fleste korn er selv-bestøvende. Hos disse korn-arter 

findes han og hun i samme blomst. Rug er anderledes. Godt 

nok findes han og hun I samme blomst, men hannen kan 

ikke bestøve hunnen. Hos rug skal pollen fra én plante føres 

over til støvfangerne i en anden plante for at blive bestøvet. 

Når det sker, siger man, at rugen drær. Hvis du er heldig, 

kan du på en tidlig sommerdag se, at det sker. Det skal være 

en dag, hvor der er sol, men også skyer. I skiftet fra klart 

lys til overdækket himmel kaster alle rugplanterne pollen i 

luften. En lille vind skal flytte pollen over til naboplanter. 

Det er som om, der ligger en sky af pollen over hele 

marken. Det tager ikke så lang tid, derfor skal du være lidt 

heldig. 

Kornplanten bliver nu mere gullig. Kernerne i kornakset 

vokser. Den lille, bløde kerne bliver større og større, og 

sidst på sommeren begynder kernen at blive hård – kornet 

er modent. Planten er klar til at sprede sine frø. Det hele 

kan starte forfra. Kornet kan spire og blive til en ny plante. 

Dette vil landmanden dog gerne styre, og høster frøene, før 

de bliver spredt. Det er hans udbytte af et års arbejde. Han 

køber til gengæld sække med kerner og spreder dem i stedet 

på markerne, hvor han ønsker, de skal vokse. 

mens planten passer sit arbejde, må landmanden passe sit. 

opgave: 

Spiringsforsøg 


Landmandens arbejde 

Jorden forberedes og sås til. 

Landmanden forbereder jorden, så den er god at så i. Først pløjer han. med en plov kommer 

han dybt i jorden og vender den, så ukrudtet bliver dækket til. Bagefter skal han harve. På 

den måde ødelægger han jordknolde. Jorden skal nemlig være jævn og glat, før han kører 

med så-maskinen, så vokser kornet mere ens. Nogle landmænd pløjer ikke, men nøjes med 

at bruge en harve, når de forbereder jorden. Det kaldes reduceret jordbearbejdning. Søg 

eventuelt mere om det www.landbrugsinfo, for at læse om miljømæssige overvejelser. Det 

kan være, fordi en plov ødelægger de gode gange, regnormene har lavet. Regnormegangene 

giver gode muligheder for luft til planterne, og gør, at for meget regn lettere kan løbe væk. 

Regnormene er et nyttedyr for landmanden. De spiser gamle plantedele, og ormens afføring 

er ny frisk jord. Et synligt tegn på, at jorden er fyldt med regnorme, er de måger, som altid 

følger landmandens plov eller harve. 

Nu kan han så Bagefter tromler han, så kerner ligger godt fast i jorden. Planterne skal helst 

have slået rod, inden vinteren kommer. 

Jorden gødes og ukrudt fjernes 

Planterne har hvilet sig i vinterens løb – og det har landmanden måske også lidt. Foråret 

bringer mere lys og varme, så de små skud fra planterne begynder at vokse. 

For at hjælpe planterne til at sætte flere kerner, tilfører landmanden ekstra næring i jorden i 

form af gødning. Der findes kunstgødning lavet på fabrik og der findes naturgødning lavet af 

dyrene i stalden. En økologisk landmand må kun bruge den naturlige gødning. 

Planterne vokser, og landmanden holder øje med, om de bliver angrebet af sygdom, svampe 

eller insekter. Han forsøger at holde ukrudt væk, da det stjæler næring fra kornplanterne. 

Han kan fjerne ukrudt med en radrenser eller med sprøjte-gifte. Insekter og svampe kan også 

sprøjtes med gift. Gift mod ukrudt hedder herbicider, mod svamp kaldes det fungicider og 

mod insekter insecticider. En fælles betegnelse for sprøjtegifte er pesticider. De er ikke tilladt 

for en økologisk landmand at bruge. mod insekter findes biologiske produkter, men oftest må 

en økologisk landmand se til, mens lusene æder hans korn. En konventionel landmand bruger 

oftest bejdset så-sæd, det vil sige, at kornet er blevet behandlet med fungicider på forhånd for 

at undgå svampeangreb. Svampeangreb kan ofte være et problem i mono-kultur. Det vil sige, 

de marker, hvor man dyrker den samme afgrøde 


år efter år. Dyrkes hvede efter hvede eller rug efter rug, vil det være vigtigt ikke at have den 

samme sort år efter år, for at undgå jord-sygdomme. En økologisk landmand må dog ikke 

bruge bejdset korn, så han kan ikke nøjes med at skifte sorter, han skal have et decideret 

sædskifte. Det vil sige, at han skal have en ny afgrøde på det samme stykke jord året efter. 

Sædskiftet er det økologiske landbrugs mest virksomme våben. Ved at skifte forhindrer 

landmanden, at en enkelt art ukrudt eller skadedyr breder sig så meget, at den bliver en trussel 

mod afgrøden. Samtidig forhindrer det udpining af jorden, og der kan dermed spares på 

gødning. 

Høst 

Planterne har sat aks med kerner. I starten er de nye kerner helt bløde. men efterhånden som 

planterne langsomt visner, mister kernerne deres væske og bliver hårde. De modner. Nu er 

det tid for landmanden at høste. Vejret skal være godt. Landmanden høster ikke, når det er 

regnvejr eller bare fugtigt. Hvis kernerne er våde, når han høster, skal han bare tørre dem og 

det koster mange penge. Hvis ikke de er tørre, kan de blive angrebet af svamp, når de ligger på 

kornlageret. 

Regner det, når kornet står modent på marken er landmanden ekstra nervøs og kan finde 

på at tjekke vejr-udsigten 10 gange i løbet af en dag, for at se, om der dog ikke kommer 

ændringer i vejret. 


Regn og blæst får stråene til at lægge sig. Det gør det vanskeligere at høste med mejetærskeren, 

men værst af alt er, at kernerne kommer ned til jorden, og er vejret samtidig lunt, begynder 

kernerne at spire. Jo længere strå, jo større risiko er der for at kornet går i leje, altså lægger 

sig ned. Derfor er det også med i de overvejelser landmanden gør sig, når han vælger sorter. 

Sorter med korte, stærke strå, kan være en fordel. Nogle landmænd vælger at sprøjte med 

stråforkortere. Dette er ikke tilladt for økologiske landmænd, men det er ikke tilladt for 

nogen, når det handler om brødkorn. 

Der kan dog også være fordele ved at have korn med lange strå. I gamle dage brugte man 

rugstrå til rigtig mange ting, fra tagdækning til simer (reb). I dag presses stråene til halmballer. 

Halmen bruges til dyrene i stalden, eller til at lave varme med. Jo mere halm, jo større 

indtjeningsmulighed på det. Her er det, at fordelen ved det lange strå kommer ind. 

Nu er landmanden klar til at starte forfra med at pløje, harve og så. 

opgave: 

I afsnittet beskrives forskelle på økologisk og konventionel drift, men ikke i detaljer. 

Vælg to repræsentanter fra klassen. Den ene skal være økologisk landmand den anden skal 

være konventionel landmand. Begge personer fortæller om bekymringer og overvejelser ved at 

drive landbrug på deres måde. Kom ind på arbejdet, udbytte, priser og gerne ideologi. 

Repræsentanterne personlige standpunkt behøver ikke nødvendigvis at svare overens med 

rollens. 

Resten af klassen deles i to hold og fodrer med oplysninger. 

Yderligere forhold om konventionelt landbrug og økologisk landbrug kan I søge på 

www.landbrugsinfo og på www.okologi 

Brug gerne de to interviews med landmand Lasse Jensen og driftleder Christian Vingborg 

Christensen til inspiration. 


korn i hele verden 

Korn har betydning for mennesker over hele verden og danner det største fødegrundlag for 

hele jordens befolkning. De tre første arter af korn, der blev dyrket var ris, majs og enkorn. 

Enkorn er en forløber for hvede, så vi kan forsimple det lidt og sige, at det var ris, majs og 

hvede. De har deres ophav i tre forskellige verdensdele, men dyrkes nu på alle kontinenter 

(dog ikke Antarktis) Det er stadig de tre mest dyrkede kornsorter, og deres dyrkning er stadig 

meget udbredt i de områder, de stammer fra. Hvede og majs har dog bredt sig langt mere end 

ris, da disse arter har været bedre til at tilpasse sig klimaforskelle. 

Klima er ikke det samme som vejr. Vejret er det, vi kan se uden for vinduet, såsom varme 

og kulde, nedbør, luftfugtighed og blæst. men det er ikke nok at se på en enkelt dag eller et 

enkelt år, når man skal bestemme et områdes klima. Enkelte år kan byde på ekstremt vejr, 

hedebølger, kolde vintre eller meget regn. Derfor kigger man på vejrets udvikling over en 

periode på 30 år. Alle de år, jordkloden har eksisteret, har klimaet ændret sig, og gør det 

stadig. Dengang man startede med at dyrke hvede i mellemøsten, var det for eksempel alt for 

koldt til korn i Danmark. 

Et givent klima skaber vækstbetingelser for en særlig type vegetation. Ved sortsudvælgelse og 

forædling er mange planter tilpasset nye dyrkningsarealer. 

Klimaet er ingen steder i Danmark en hindring for avl af korn som hvede, rug, havre og 

byg. Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, 

hvor klimaet blev køligere. I dag er hirse en vigtig afgrøde i tropiske og subtropiske klimaer. 

Dyrkning af majs er relativ ny i Danmark. Det danske klima er dog igen blevet varmere, og 

dermed er majsdyrkning blevet muligt. Det bruges dog kun til dyrefoder. Ris kan ikke dyrkes 

i Danmark , selvom det dyrkes på alle kontinenter, på nær Antarktis. 

En anden korn-art, der dyrkes i Danmark, er Triticale. Det er foderkorn, som blev fremavlet i 

1950’erne, og er en blanding mellem hvede og rug. 

Gennem historien har hvede, havre, byg og rug fyldt mest på de danske marker. Det er også 

derfor, det er blevet en del af den almindelige dannelse at kende disse fire. 

I dag dyrkes mest hvede, men i mange hundrede år har hveden været en sjælden gæst i 

Danmark. Til gengæld fyldte rugen meget, og vi er blevet en rugbrødsnation. Byg har altid 

været brugt til øl og grød, havre til foder… men hvede var en luksus i modsætning til i dag, 

hvor det er blevet almindelig hverdagsmad. Hvad foretrækker du? En rugbrødsklemme, eller 

en sandwich med hvedebrød? 


I Danmark produceres der hvert år ca. 5 millioner tons hvede. Det skal dog nævnes, at 

størstedelen af hveden, der dyrkes i Danmark, bruges til dyrefoder. Til gengæld importeres ca. 

70 % af det hvede, vi bruger til brød. På verdensplan produceres der mere end 600 millioner 

tons hvede. Det gule område på kortet viser, hvor hveden stammer fra, og de blå områder 

viser hvilke lande, der dyrker hvede i dag. 

Oprindelig udbredelse 

Nutidige produktionsområder 

De mest hvedeproducerende lande er Kina, Indien, USA, Rusland, Ukraine, Frankrig, 

Canada, Australien, Tyskland og Pakistan. 

Hvede kom ikke til Amerika før i 1500-tallet, hvor Columbus tog planten med til mexico. 

Hvede kom først til Australien i 1788, da englænderne kom. 

I forhold til hvede produceres der meget mindre rug i verden. I verden produceres ca. 15 

millioner tons rug og i Danmark producerer vi 0,15 millioner tons rug. 


DELEmNE 2: 

Kornets historie 


De første mennesker i Danmark – naturfolket 

Kunne vi følge vor families historie 400 generationer tilbage, ville vi opleve et helt andet land 

og en helt anden verden end den, som vi kender i dag. Klimaet på jorden var meget koldere. 

Det havde været istid i tusindvis af år, men varmen var begyndt at vende tilbage til jorden, 

smelte de store ismasser på den nordlige halvkugle og skabe nyt liv, dér hvor der før havde 

været isdækket. Danmark var en vidtstrakt tundra, hvor der groede græs, urter, lyng, små 

buske og ganske få og små træer bl.a. polar-birk. I det åbne landskab var der et rigt dyreliv; 

fugle, der fandt føde i og omkring de mange tusinde søer, hare, ræv, ulv, jærv, vildhest og 

vigtigst af alt, de store flokke af rensdyr. Dyrene kom vandrende til de nye isfrie områder 

sydfra for at finde føde. Det samme gjorde menneskene. De fulgte rensdyrflokkene på deres 

vandringer. For jægerne betød rensdyrene stor rigdom. De kunne bruge alt fra rensdyrene; 

skindet, kødet, takkerne, knoglerne og knoglemarven. menneskene var tæt forbundne med 

naturen. De var dygtige jægere og fremstillede selv deres våben og redskaber af den flint, som 

isen havde efterladt på jorden, da den smeltede. Jægerne samlede også planter, rødder, nødder, 

frø og svampe, og fiskede i søerne og i havet, alt sammen for at skaffe sig den nødvendige 

mad. 

De mennesker, der levede på den tid - fra 11.000 til 4.000 år f. Kr. - kalder vi derfor for 

jægere og samlere, og tiden de levede i jægerstenalderen. 


samtidigt – ude i verden 

kornet i naturen kan dyrkes 

De store forandringer skete ikke kun i Danmark og i de lande, der havde været dækket af is - 

men også resten af verden oplevede, at klimaet forandrede sig. Verdens befolkning var meget, 

meget mindre end den er i dag; kun få millioner mennesker levede i Verden. mennesker 

over hele jorden havde levet som jægere og samlere, men ved istidens endelige afslutning 

for 11.000 år siden begyndte mennesker tre forskellige steder på jorden, i mellemøsten, i 

mellemamerika og i Sydøstasien, at leve fuldstændig anderledes. De blev agerbrugere, og 

opsamlede frø fra de vilde græsser. Når de såede ét enkelt frø, fik de en ny plante med mange 

frø. De gemte lidt af de største og bedste frø fra høsten, og såede dem året efter. Ved altid at 

vælge de største og bedste kerner, for derefter at så dem og høste heraf, skabte de nye planter. 

Dette kaldes selektiv forædling. Planterne tilpassede sig dyrkningen – det var ikke længere 

vilde græsser, men tamme kulturplanter, som ikke mere kunne overleve i naturen uden hjælp. 

Blandt andet skulle bonden holde andre planter væk ved at luge. Til gengæld sidder kernerne 

bedre fast på akset på kulturplanterne end på vilde planter. man kan næsten sige, at der i 

forædlingen er indlagt en tålmodighed: Hvor den vilde plante har behov for at sprede sine frø 

ud over jorden, for at sikre sig, at der også vokser planter på stedet året efter, har kulturplanten 

den egenskab, at kernerne bliver siddende, til de er modne, og dermed kan bonden høste 

kernerne, frem for at skulle samle dem op på jorden. 

De første mennesker, der dyrkede jorden, gik stadig på jagt for at skaffe kød at spise. men de 

begyndte også at indfange de vilde dyr i naturen f.eks. geden, fåret, vildsvinet og uroksen, for 

at gøre dem tamme og bruge dem som husdyr, som kunne give dem mad og skind 

menneskene var ikke længere jægere og samlere, de var bønder. Denne livsstil krævede mere 

arbejde, til gengæld gav jorden lige omkring deres huse dem rigeligt mad, og de kunne blive 

boende det samme sted i årevis. Først når jorden var udpint af dyrkningen, måtte de flytte til 

et nyt og uopdyrket landområde og starte forfra; fælde og brænde skoven af, hakke og pløje 

jorden, så, luge og endelig høste kornet. 

Bondelivet og den nye tilgang til føde betød, at der var mad til flere mennesker i det samme 

område. Familierne blev større, og befolkningen blev større. Folk rejste til andre lande, bosatte 

sig og dyrkede jorden dér. Langsomt spredtes den nye livsform. 

I løbet af de næste årtusinder spredte ideen om at dyrke korn sig fra mellemøsten og op 

igennem Europa. Der gik omkring 7000 år fra de første agerbrugere dukkede op, til der blev 

dyrket korn i Danmark. På det tidspunkt var der allerede vokset store civilisationer op i de 

områder, hvor man først begyndte at dyrke jorden. 

Efterhånden som tiden gik, blev der flere og flere, der levede af at dyrke jorden. Danske 

agerbrugere fandt sammen i landsbyer, der opstod små samfund med en høvding, der 

havde krigere til at passe på jorden, og måske plyndre fra andre. Op igennem bronze- og 

jernalderen udviklede samfundet sig mere og mere i retning af, at nogen dyrkede jorden, mens 

andre levede af deres arbejde. Der var opstået en arbejderklasse, en håndværkerklasse og en 

krigerklasse. Krigerne var dem, der stod øverst i hierarkiet, men deres opgave var til gengæld 

at beskytte den dyrebare jord, de skulle leve af. 

Ligesom i mellemøsten var hvede og byg de første korn-arter, man dyrkede Sydskandinavien. 

Den første hvede så meget anderledes ud end den, vi dyrker i dag – den primitive hvede; 

énkorn havde ret små aks og færre kærner. Den dyrkede énkorn, som du kan se på billedet 

ligner meget vild énkorn, der stadig vokser i mellemøsten i dag. 


Enkorn Hvede (moderne) 

Énkorn og emmer er de tidligste hvedearter, der blev dyrket. Begge disse arter er fundet i 

arkæologiske udgravninger i Danmark. 

Lige siden mennesker begyndte at dyrke de vilde græsser, er der ind imellem pludseligt sket 

noget med det dyrkede korn. Det har muteret. I mange tilfælde syntes bonden godt om det, 

der skete– det gav nye muligheder. Det, der er sket på markerne, sker overalt i naturen altid 

– nemlig at det levende forandrer sig og udvikler sig. Det dyrkede korn har pludseligt krydset 

sig med en anden plante – en vild ukrudtsplante, og krydsningen har skabt en helt ny kornart. 

På et tidspunkt har emmer krydset sig med en vild græs-art: gedeøje. Denne krydsning blev 

til Durum-hvede, som i dag især bruges til pasta. Senere skete der yderligere en krydsning 

mellem en anden art af gedeøje og enten durum eller emmer, og derved opstod den moderne 

brødhvede og spelt. Begge arter har en væsentlig bedre bageevne pga.et højere glutenindhold. 

Der var og er forskel på de forskellige typer af hvede; noget mel blev gyldent og andet mere 

brunligt, og de forskellige farvestoffer i kornet giver også forskellig smag. 

2-radet byg 6-radet byg 

Byggen lignede mere den byg vi kender i dag – men der var alligevel forskellige arter af byg: 

2-radet (2 rækker korn i akset) byg og 6-rader(6 rækker korn i akset) byg. 

Det er svært at se forskellen på billederne fra marken, men her ligger de to forskellige bygaks 

ved siden af hinanden. 


opgaver:. 

Beskriv forskellen på de to hvedearter; énkorn og moderne hvede. 

opgave: 

Beskriv forskellen på de to bygarter: 2-radet byg og 6-radet byg. 

med tiden kom der flere kornarter i Danmark. mange arkæologer mener, at man primært 

dyrkede korn for at få øl, men grød har også været en vigtig næringskilde. Fra stenalderen 

frem til bronzealderen var hveden den dominerende kornart, herefter overtog byggen. 

Ligeledes dukker havrekerner op i det arkæologiske materiale fra bronzealderen. Havre er altid 

blevet anset som foderkorn, men vi har dog spist havregrød fra omkring år 500. 

Havres oprindelse kan dateres tilbage til omkring 1000 år f. Kr. Ligesom de andre kornarter 

har den sin oprindelse i mellemøsten. Det var dog først da den kom til det centrale Europa, at 

den blev en kulturplante, for her var vækstforholdene bedre end i det varme mellemøsten. 

Rug er den yngste korn-art i Danmark. Den hører egentlig hjemme i det sydvestlige Asien 

men bredte sig for omkring 1500 år siden til den nordlige del af Europa. Rug er en meget 

hårdfør og nøjsom plante, der i sit hjemland blev betragtet som ondartet ukrudt. 

Fra yngre jernalder op gennem middelalderen dyrkedes efterhånden en del rug i Danmark. I 

begyndelsen ansås den for en ukrudtsplante i hvedemarkerne, men da den er en meget hårdfør 

og nøjsom plante, passede den godt til de nordeuropæiske betingelser, og blev en skattet 

kulturplante, og efterhånden den vigtigste korn-art, hvor dyrkning af hvede efterhånden 

blev en sjældenhed. Først i 1600-tallet begynder lensmand Joachim v. Barnewitz på Lolland- 

Falster at tage hvededyrkningen op på ny. men udviklingen gik meget langsomt, først 

efter udskiftningen ses hveden udbredt. Situationen var gunstig, priserne var høje, og nye 

dyrkningsformer og -metoder vandt indpas. Rugen ansås dog stadig for at være den vigtigste. 

Endnu i 1830-erne kaldes rugen ”et hovedfødemiddel for hele nationen”, trods det, at landet 

i flere perioder af 1700-tallet oplevede misvækst, hvor rugen slog fejl, og familier blev ramt af 

fattigdom og sult. . 

Flere og flere bønder omlagde til hvede, men først fra 1930-erne høstede de danske bønder 

lige meget hvede og rug. I begyndelsen af 1800-tallet optræder toradet byg i første omgang 

i præstegårds- og herregårdshaver. Den danske bonde tog vel imod denne nye type byg, idet 

den gav bedre brødmel, mens den seksradede var bedst egnet til ølbrygning 

Hirse blev dyrket i Danmark i bronzealderen, men dyrkningen ophørte i jernalderen, hvor 

klimaet blev køligere. 


Mere om planteforædling 

Du kan finde relevante film i filmarkivet, specielt under Anders Borgen og Sejet. 

opgave: 

Lav en korn-kogebog. Find gode opskrifter med korn. Brug de korn-arter, der er omtalt i 

dette delemne. Opskrifter kan være brød, grød, salater, postejer eller andet. Efterprøv gerne 

opskrifter hjemme eller i skolekøkkenet, hvis det kan lade sig gøre. 


DELEmNE 3: 

Korn i 

samfundet 


korn i samfundet 

Historien om korn er historien om hele verden gennem ca. 13 000 år. Da mennesker for 

første gang fandt på at dyrke korn, ændrede det hele deres liv og menneskehedens fremtid. 

Det lyder måske lidt dramatisk, det er jo bare korn, det handler om, men prøv lige at tænke 

over det … 

Før de første agerbrug var menneskene jægere og samlere. De levede af de dyr de kunne 

nedlægge, og af vilde planter. Det var et hårdt liv og især vintrene var slemme. De levede 

i små grupper, fordi det var svært at finde mad nok i naturen til mange mennesker. Derfor 

levede de også meget spredt, faktisk skulle en familie have et område på størrelse med 

Samsø for at kunne klare sig. De første jægere og samlere havde levet i et sletteland, 

men skovene blev hele tiden større og tættere. Der var ikke længere plads til de store 

jagtdyr, men samtidig blev der flere og flere mennesker. Derfor var der nogen, der fandt 

på at fange dyr i stedet for at dræbe dem, og det blev til de første dyrehold. Ikke længe 

efter fandt de også på at dyrke nogle af de vilde planter, og de blev de første bønder. Da 

de første bønder fandt på at dyrke korn, kunne de pludselig få meget mere mad ud af et 

område. De samlede stadig spiselige planter i skoven, og meget af deres kød kom fra 

jagt, men kornproduktionen voksede og voksede efterhånden som de blev bedre til deres 

arbejde. Mere korn betød, at de kunne brødføde flere mennesker, og efterhånden flyttede 

menneskene sammen i byer. 

Korn blev først dyrket i Mellemøsten Asien og Sydamerika. Det var næsten samtidig, at 

mennesker i de tre verdensdele fandt på at dyrke korn uafhængigt af hinanden. I områderne 

med de første agerbrugere voksede store kulturer frem, mens vi i Danmark stadig var 

stenaldernomader. 

I dag er hele grundlaget for vores samfund, at vi har nogen der dyrker jorden, og dyrker 

mere end de selv kan spise. Uanset der er tale om korn, kød, frugt eller grønt, så er den 

mad, vi spiser for det meste produceret af professionelle. Hvis ikke det forholdt sig sådan, 

måtte vi alle sammen arbejde for at finde vores egen mad, og der ville ikke være plads til 

nær så mange mennesker i verden som der er. 

Korn udgør den absolut vigtigste del af vores fødevareforsyning. 50 % af al den energi der 

indtages på verdensplan stammer fra korn, men det er ikke kun mennesker, der spiser korn. 

Størstedelen af det korn, der bliver dyrket i Danmark, bliver solgt som foder. Det er altså 

også køer, grise, får heste, høns og så videre, der spiser korn. 

opgave: Hvad bruger vi korn til? 

Skriv ned, hvad vi bruger korn til i dag. I kan eventuelt besøge et supermarked, eller søge 

indholdsfortegnelser på nettet. 


Case: korn på verdensmarkedet 

Til brug i samfundsfag 

kornkatastrofen 2010 

Året 2010 blev et specielt år for den internationale kornhandel. katastroferne 

overvældede verden, og det fik en stor betydning for kornhøsten. 

Kornpriserne er, som priserne på næsten alle andre varer, bestemt af udbud og efterspørgsel. 

Princippet om prissætning efter udbud og efterspørgsel bygger på ideen om, at hvis der er nok 

af en vare kan man sælge billigt til mange, men hvis der ikke er nok, kan man kræve den pris, 

man ønsker, for der er flere købere, end der er varer. 

Derfor er kornprisen altid afhængig af den mængde korn, der er på markedet, og hvis høsten 

slår fejl, stiger prisen. Det er sådan set ikke så mærkeligt, men der, hvor det bliver mystisk, 

er, når vi husker på, at kornmarkedet afhænger af høsten i hele verden. Det betyder, at prisen 

på korn er afhængig af høsten i hele verden, også selvom to danske landmænd handler med 

hinanden. 

Verdensmarkedet for korn 

Hvede er den kornsort, der eksporteres mest af. Den bruges både til menneskemad, og til 

dyrefoder, hvede bruger man over hele verden. 

Der er ikke så mange store korneksporterende lande tilbage, men de vigtigste af dem er 

USA, Australien, Canada, Ukraine, Rusland og Frankrig. mange andre lande, såsom Indien, 

Pakistan og Kina, har en stor produktion, men bruger det hele eller det meste selv. Hvis 

høsten i et eller flere af de korneksporterende lande slår fejl, kommer der mindre korn på 

markedet, og prisen stiger. Hvis høsten i et eller flere af de selvforsynende lande slår fejl, må 

de importere korn. Det betyder, at efterspørgslen stiger, og dermed stiger prisen også. 

rusland udtørrer, og Pakistan drukner 

Normalt er Rusland verdens tredjestørste eksportør af hvede, men i 2010 gik det hele galt. En 

massiv hedebølge ramte landet, og fra 23. april til 20. august faldt der ikke en dråbe regn i det 

sydlige Rusland. Sammenholdt med temperaturer på over 40 grader fik det katastrofale følger 

for høsten. I 2009 høstedes der 90 mio. tons korn i Rusland, men i 2010 kom dette tal ikke 

over 70 mio. Til sammenligning er hele den danske høst på omkring ni mio. tons. Ruslands 

eget kornforbrug lå på omkring 78 mio. tons, og derfor var de nødt til at sætte en stopper 

for korneksporten for at sikre eget forbrug. En anden faktor for kornbeholdningen i 2010 

var de voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Oversvømmelserne fik enorme menneskelige 

konsekvenser, og er blevet beskrevet som en af de værste naturkatastrofer nogensinde. De 

områder, hvor oversvømmelserne var værst, var blandt de mest frugtbare i landet, og derfor 

havde Pakistan behov for massiv kornimport. 

korn kæmper mod klimaet 

Kornproduktionen havde også op til kornkatastrofen i 2010 været under pres. Faktisk var 

man nået så langt som til at tale om en decideret fødevarekrise, fordi priserne på korn var 

stigende, og udbuddet faldende. Det betyder ikke så meget for de vestlige lande, men det har 

en stor betydning for de kornimporterende ulande, der simpelthen ikke har råd til mad, hvis 

prisen stiger. 

Det er klimaet, der i høj grad har sat kornproduktionen under pres på tre forskellige fronter. 

For det første har der i mange år været så voldsomt et overskud af korn, at man faktisk 

talte om, at der var for meget, og at vi burde producere mindre for miljøets skyld. Ved 

konventionelt landbrug er der mere udledning af CO 2 og af giftstoffer end ved økologisk, 

men der er meget højere udbytte. Derfor begyndte flere og flere at omlægge til økologisk 

drift, der unægtelig er bedre for miljøet, men som også giver et lavere udbytte. 


For det andet medførte klimadebatten en øget efterspørgsel på biobrændsel som en CO 2 - 

neutral erstatning for olie og benzin. Det gjorde det attraktivt at dyrke majs og raps, og derfor 

var der mange landmænd, især i USA, der droppede hveden. Det medførte naturligvis også et 

fald i produktionen. 

Den sidste påvirkning fra klimaet er simpelthen vejret. Der har været en lang række tilfælde 

af ekstremt vejr, der har påvirket høsten rundt om i verden, og det har medført, at de før så 

bugnende kornlagre ikke længere er fyldt til bristepunktet. 

Høje kornpriser glædede danske landmænd 

I begyndelsen af august måned 2010 kunne de danske landmænd glæde sig over stigende 

kornpriser og udsigten til en god høst…. 

opgave: skriv artiklen færdig 

Find ud af, hvordan det gik med høsten i 2010, og hvad det fik af konsekvenser for de danske 

landmænd. 

For at finde informationerne skal I bruge nettet til at finde de oplysninger I skal bruge, for 

derefter at analysere konsekvenserne. 

Prøv at søge på kombinationerne: Høsten 2010 og Kornpriser 2010, der vil være nogle 

ubrugelige links, men også links til artikler m.m. 

Prøv også at gå ind på www.landbrugsavisen.dk. Her kan I søge i deres arkiv og finde artikler, 

der kan bruges. 

opgave: undersøg på nettet 

Hvad handler den Globale fødevarekrise om, og hvad der bliver foreslået for at afhjælpe den. 

Søgeord: Fødevarekrisen, fødevarekrise + løsninger, fødevarekrise + biobrændsel 

Note vedrørende kildeværdi: På nettet kan i generelt ikke regne med alt, hvad I læser. meget af 

det vil være holdninger, der bliver presenteret, og det skal I huske når I bruger oplysningerne. 

Wikipedia er et godt værktøj, mEN forfatterne på wikipedia er ikke ansvarlige overfor nogen, 

og derfor er det ikke altid, der er hold i det, der bliver skrevet. Tjek altid informationerne 

andre steder. Informationer fra universiteterne og de store dagblade og faglige institutioner er 

generelt meget troværdige. 


korn og klima 

Korn påvirker klimaet, og klimaet påvirker korn. Befolkningen i verden stiger stadig, og hvert 

år får vi brug for mere og mere korn. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan vi kan sikre 

os korn i fremtiden. En af de største udfordringer ved at skaffe korn nok er, at vi spiser mere 

og mere kød. Det kan godt lyde mystisk, men det er fordi det er dårlig udnyttelse af kornets 

kalorier at lade dyrene spise det, for at spise dyrene bagefter. Der skal bruges tre gange så 

meget korn til at fodre grisen med, som du havde behøvet hvis du bare spiste kornet selv. Jo 

rigere vi bliver, jo mere af vores daglige energi kommer fra korn. 

Biokemisk forening har udregnet, at verden vil spise 60 % mere kød i 2015, og 40 % mere 

korn. Det vil altså sige, at kornproduktionen SKAL vokse til mange gange det, den er i dag, 

men hvor skal vi dyrke det… 

Problemet med at dyrke mere korn er, at vi skal passe på miljøet samtidigt. Det nytter ikke 

noget, at vi får korn nok, men samtidigt ødelægger planeten. En af de mest oplagte måder 

at dyrke mere mad på er naturligvis at plante på større områder. Det er desværre en rigtigt 

dårlig ide. Hvis man fælder skoven, eller dræner sumpe og moser for at få landbrugsjord, vil 

det skade klimaet. Det er jo netop skove og vådområder, der opsuger CO 2 fra atmosfæren, 

og på den måde mindsker den globale opvarmning. En anden oplagt måde er at gøde mere, 

så vi får et større udbytte, men her har vi også problemer. Økologiske landmænd må ikke 

bruge kunstgødning, og naturgødning (pis og lort) er ikke lige så godt. De konventionelle 

landmænd må gerne bruge kunstgødning, men der kræver det også. at de tænker sig om. 

Der er opfundet CO 2 -neutral kunstgødning, men det er stadig kunstgødning, der står for en 

enorm del af landbrugets CO 2 -udledning. Desuden er kunstgødning dårligt for vandmiljøet, 

for gødning er kvælstof, og når det kommer ud i åer og fjorde, dør fiskene. En tredje måde er 

at finde på at dyrke andre typer af korn. Biokemisk forening taler om at kultivere vilde planter 

ved forædling og gensplejsning, så vi simpelthen får helt nye kulturplanter på markerne. De 

planter vil måske kunne dyrkes i områder med tør jord og meget varme, eller i vådområder 

uden dræning. På den måde kan det opdyrkede areal udnyttes uden negative konsekvenser. 

På samme måde kan eksisterende kulturplanter forbedres, og det vil give større udbytte. 

Der er dog et problem, som vi ikke har været inde på i forbindelse med korn og klimaet, og 

det er klimaets indvirkning på kornet. mængden af CO 2 i atmosfæren er stigende, og det er 

temperaturen også. Det er den første klimaudfordring, kornet står overfor. Hvis der er meget 

CO 2 og meget varme, er det umiddelbart godt for kornet. Varme og CO 2 hjælper til med at 

få korn til at vokse hurtigere og bedre, vi får større udbytte og hurtigere vækst. Det lyder jo 

meget godt, men det er der naturligvis også noget galt med. For det første er der problemet 

med vand. CO 2 og varme er kun godt for planterne, hvis de har masser af vand, og det er et 

problem for mange af de kornproducerende lande. Et andet problem er, at når kornet vokser 

hurtigere og giver bedre udbytte, så har forsøg vist, at det indeholder op til 30 % mindre 

energi, og vi skal derfor bruge endnu mere korn for at blive mætte. Det kan afhjælpes med 

kunstgødning, men som vi var inde på før, skaber det også problemer. 

For at undgå de problemer arbejder forskere på højtryk med at finde kornsorter, der kan klare 

sig i fremtidens klima. 

opgave: søg på nettet 

Find tre ting, der kan løse problemet med korn i fremtidens klima. 

Fremtidens kornproduktion er også udfordret af vejret. Som vi så i 2010, er det vigtigt 

for en stabilt høj produktion at finde ud af, hvordan vi sikrer os mod vejret. Tørke og 

oversvømmelser risikerer at blive hyppigere i fremtiden, og her er forskerne også nødt til at 

finde planter, der bedre kan klare ekstreme vejrforhold. 


DELEmNE 4: 

Sundhed 


Det sunde korn 

Korn er sundt, eller er det? Faktum er, at det er en af de vigtigste næringskilder, vi har, og det 

er fra korn, vi får en væsentlig del af vores næring. Korn i vores mad er brød, pasta, ris, men 

som vi allerede har været inde på, findes korn også i mange andre fødevarer. 

Når vi snakker om sundhed, er der flere ting der skal med i overvejelserne. Det er blandt 

andet næringsværdi, vitaminer og fibre, men det er også gift. Korn er nemlig giftigt… 

Det er dog ikke noget, der er specielt for korn. Den mad, vi spiser, er propfyldt med gift, 

og det meste af den gift er naturligt i planten. Disse plantegifte kaldes allergener, og det 

er ikke alle, der reagerer på dem. Jordnødder, skaldyr og kiwi er nogen af de mest kendte 

fødevareallergener, men også laktose (mælk og gluten (korn). 

Det er et fåtal, der er glutenallergikere, og for alle os andre er der et andet problem med korn, 

og det er den høje næringsværdi, men det vender vi tilbage til senere. 

Hvad er fuldkorn 

Der er stor forskel på, hvor sundt raffineret korn og fuldkorn er. Raffineret korn er det, vi 

kender fra almindeligt hvidt mel. Her er alle de ydre lag af kornet skrællet af, og der er kun 

frøhviden tilbage. 

Det giver mel, der er godt at bage af, og som smager godt, men det er næsten tom energi. 

Tom energi vil sige, at det er kalorier uden fibre vitaminer og mineraler. 

Fuldkorn er hele kornet. Det betyder ikke, at man skal spise hele korn, men bare at der i 

melet er malet alle dele af kornet med. Når vi snakker om fuldkornsprodukter, så ved de fleste 

godt, at der er mange flere fibre i end der er i de produkter, der bruger raffineret mel. Det er 

dog ikke den eneste fordel, der er ved fuldkorn, for der er også mange vitaminer, mineraler og 

proteiner, der går tabt, når kornet bliver raffineret. 

c 

d 

a 

b 

a: frøskal 

Frøskallen udgør ca. 10 % af kornets samlede vægt. 

I frøskallen er kornets fibre 

b: aleuronlaget 

Aleuronlaget udgør ca. 7 % af kornets samlede vægt. 

Her findes op til 20 % af kornets samlede indhold af fedt, 

protein og mineraler, og ca. 10 % af kornets kulhydrater 

c: frøhvide 

Frøhviden udgør ca. 80 % af kornets samlede vægt. 

frøhviden består af kulhydrater 

d: kimen 

I kimen findes B-vitamin og e-vitamin, men også protein 

og olier. 

næringsværdien af korn 

Korn er en af de vigtigste kilder til næring. Det er spækfyldt med kulhydrater, og det er med 

til at give os den energ,i vi har behov for i dagligdagen. I 1800-tallet udgjorde korn omkring 

70 % af det daglige kalorieindtag for befolkningen i form af øl, brød og grød. Det siger lidt 

om, hvor vigtig en næringskilde korn har været for os. I dag har vi i den vestlige verden ikke 

i samme grad problemer med at få næring nok. Vi har masser af mad, og derfor risikerer vi 

at blive tykke i stedet. Korn er så god næring, at det derfor næsten bliver for godt, og mange 

ernæringseksperter anbefaler, at vi spiser fuldkorn, når vi skal have kornprodukter, men de 

anbefaler også, at vi spiser mere grønt i stedet. 


Vitaminer i korn 

I fuldkorn er der mange vitaminer og mineraler, som vi har brug for. Der er både forskellige 

B- vitaminer, vitamin E og magnesium, jern og zink. 

opgave: 

Find ud af, hvad de forskellige vitaminer og mineraler i korn gør for kroppen. Her kan I 

simpelthen søge på eksempelvis Vitamin E på www.netdoktor.dk. 

fibre 

Fibre er den vigtigste grund til, at fuldkorn regnes for noget af det sundeste, man kan spise. 

Fibrene har to vigtige funktioner. For det første er fibre med til at holde maven i gang. De 

sætter skub i tarmsystemet og forhindrer forstoppelse. Mange fibre i maden = god lort. De er 

også med til at udskille fedt, så det ender i toilettet i stedet for på maven. Der er meget, der 

tyder på, at kostfibre har mange vigtige egenskaber, der hjælper os til at forhindre sygdomme. 

Perspektiv 

Purpur-hvede og sortbyg. Gennem adskillige oplysningskampagner er de fleste i dag 

opmærksomme på betydningen af antioxidanternes betydning for sundheden, og at 

det eksempelvis er sundt at drikke et-to glas rødvin om dagen, fordi rødvin indeholder 

store mængder antioxidanter. De samme antioxidanter, som findes i rødvin, findes også i 

enkelte sorter af korn, både havre, byg, hvede og muligvis også rug. Gennem mange års 

planteforædling har man med succes bevidst fjernet antioxidanterne fra kornet, til skade 

for sundheden. I hestesporten er der kommet fokus på foderets indhold af antioxidanter, 

og sorthavre har derfor vundet indpas som foder i mange stutterier. Alt tyder på, at 

både mennesker og husdyr, som har korn som hovedernæring, vil kunne opnå samme 

ernæringsmæssige fordele af antioxidantrige kornsorter, som hestene har af sorthavre, og som 

mennesker har af rødvin. Flere bryggerier efterspørger antioxidantholdigt malt, men der 

findes ingen sorter på markedet. 

Citat fra Agrologicas hjemmeside. 

Gode links 

Om korn og sundhed http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/korn_sund.aspx 

Om glutenallergi http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/glutenallergi.aspx 

Om fuldkorn http://www.foodoflife.dk/Leksikon/opslag/fuldkorn_hvad.aspx 

Hvorfor er korn og kornprodukter sunde? 

www.altomkost.dk/Testdigselv/kostkompasset/forside.htm 

http://fuldkorn.dev.siteloom.dk/ 

fremtidsperspektiver www.agrologica.dk 


Gluten 

Gluten findes i hvede, byg og rug. Gluten er et protein-stof. Der er forskel på hvor meget 

gluten, der er i kornet. Det kommer an på hvilke sorter kornet er. Der er også forskel på, hvor 

kornet kommer fra. Korn fra varme lande har mere gluten. 

Når du bager et brød, bruger du gluten. mange mennesker kan nemlig godt lide et saftigt og luftigt 

brød – det hjælper gluten til med at lave. Uden gluten bliver brødet fladt som en pandekage. 

Gluten og brød: 

Gluten er som elastik og gluten er som usynlige 

balloner. 

Du skal bruge mel, gær, salt og lunken vand, når 

du skal bage. Når melet bliver vådt begynder gluten 

at komme frem. Salt hjælper gluten frem. Gluten 

binder vand. På den måde bliver brødet mere saftigt. 

Det er vigtigt at ælte. Dejen bliver som elastik. 

Du er færdig med at ælte, når dejen vil trække sig 

sammen lige som en elastik. 

Gær får dejen til at hæve. Når dejen hæver, er gluten 

som balloner, der pustes op og gør brødet luftigt. 

Når dejen har hævet, bokser du i den. Så bliver 

gluten som flere og større balloner. Nu skal brødene 

formes og hæve lidt mere. 

Når brødet bager, bliver gluten-ballonerne større. 

Inde i den varme ovn bliver gluten tør og hård, det 

gør, at luften fra ballonerne ikke forsvinder. 

Derfor kan man sommetider få brød med huller i! 


kan man blive syg af korn? 

Nogle mennesker har allergi. Det betyder, at de bliver syge, når de spiser noget bestemt. 

Selvom korn er sundt, kan nogle mennesker have allergi overfor korn, og kan ikke tåle det. 

Det er mest almindeligt kun at have allergi over for en kornart – oftest hvede. Denne allergi er 

meget sjælden. 

Gluten-allergi 

Gluten er ikke ens i alle de forskellige arter og sorter. For eksempel er der meget gluten i 

spelt, men der kommer ikke så mange balloner. Heller ikke i rug. Det er måske derfor nogle 

siger: ”jeg får ondt i maven af hvidt brød. men ikke af speltbrød eller rugbrød.” Det er ikke 

allergi, men der er forskel på hvordan menneskers maver fordøjer. Derfor er det godt, vi har 

forskellige mel at vælge mellem. 

Nogle mennesker kan slet ikke tåle gluten. Hverken fra rug, byg, hvede – heller ikke spelt. De 

har en sygdom, der hedder cøliaki. Det er også allergi over for gluten. Når man har cøliaki, 

kan man bage brød med gluten-fri mel. Det betyder, at man har fjernet gluten fra mel. man 

kan også bage brød af mel fra korn-arter uden gluten: majs, hirse og ris. 

Havre er egentlig uden gluten, men tit kommer det fra møller, der har haft hvede, byg eller 

rug det samme sted. Derfor kan der komme rester af gluten på havren. Derfor skal havren 

også special-behandles, før en person med cøliaki kan spise det. Det kan være meget svært, at 

have allergi. Tænk bare på en fødselsdag. Forestil dig et lækkert bord med pølse-horn, pizzasnegle, 

boller og lagkage. Alt det kan man ikke spise, hvis man har gluten-allergi. De fleste, 

der har allergi, ved de får det meget skidt, hvis de spiser det, de ikke kan tåle, så de har deres 

eget mad med til fest. 

opgave: 

Køb ind til en fødselsdag for en glutenallergiker: 


DELEmNE 5: 

Kornets 

kulturhistorie 


Brød – fra levebrød til handelsvare 

Som vi tidligere har været inde på, er kornets kulturhistorie 11.000 år lang, eller sølle 6000, 

hvis vi bliver i Danmark, men det er stadig en laaaaaang historie at fortælle. Derfor har vi 

valgt at kigge primært på den kulturhistoriske udvikling der førte til den måde, vi bruger korn 

i dag. 

For bare 150 år siden var korn Danmarks vigtigste eksportvare. Alle danske landmænd 

producerede store mængder korn, især rug og byg, og i løbet af 1700 og 1800 tallet steg 

produktionen voldsomt. Grunden til, at produktionen voksede, var indførelsen af det vi 

kalder for Landboreformerne. Landboreformerne var en total omlægning af, hvordan man 

dyrkede jorde i Danmark. Før reformerne dyrkede landsbyerne jorden i fællesskab. Hver 

landsby havde tre vange, hvoraf to var opdyrkede, og en lå brak. Ved på den måde at skifte 

mellem brak og dyrkning, mindskede de udpiningen af jorden. Hver af disse vange var opdelt 

i mindre åse, og åsene var igen opdelt i agre. Hver enkelt gård i landsbyen havde så fordelt sin 

jord så den havde smalle agre spredt ud over alle tre vange. 

Billedet viser Årslev by, som den så ud før reformerne. Læg mærke til hvor mange små stykker byens 

marker var opdelt i. 

Fordelingen sørgede for, at gården havde del i alle typer af jord, så der var jord, der var både 

våd og tør, udpint og gødsket, stenet, leret og muldrig, fjernt fra eller tæt på byen. Det siger 

sig selv, at det ikke var nær så effektivt at dyrke på den måde. Alle skulle blive enige, før der 

kunne prøves noget nyt, og alle var afhængige af de andres arbejde for at få høsten i hus. 

Første del af landboreformerne gik ud på at samle markerne, så hver gård fik sit eget stykke 

jord. Nogen af gårdene fik på den måde meget langt til deres marker, og derfor flyttede man 

dem ud af landsbyen, så de kom til at bo tæt på markerne. Den gammeldags måde at dyrke 

jorden var med til at hæmme produktionen, men der var et andet og endnu større problem. I 

Danmark var næsten al jorden ejet af store godsejere, og der var ikke mange bønder, der ejede 

deres gård, eller den jord, de dyrkede. De var i stedet fæstebønder, og skulle betale landgilde 

for at få lov til at bo i landsbyen og dyrke jorden. Landgilden udgjorde dog ikke hele huslejen, 

for hver fæstebonde skulle også arbejde et vist antal dage på herremandens marker. Det 

blev kaldt Hoveri, og var et af de største problemer for det Danske landbrug. Problemet 

var, at antallet af hoveridage ofte var sat meget højt, og at hele herremandens drift afhang 

af fæstebønderne arbejde. På den måde kom Danmarks samlede udbytte af korn til at nå et 

naturligt loft, for hvis herremanden skulle dyrke mere, skulle bønderne arbejde mere på hans 

marker, men så havde de ikke tid til at arbejde på deres egen jord, og dermed faldt 


udbyttet der. De store godsejere kunne ikke forstå denne sammenhæng, og de kunne ikke se, 

at bedre forhold for bønderne ville betyde bedre produktion og større rigdom til alle. De var 

derimod fastlåst i tanken om, at man ikke kunne øge pengemængen ved at give, men kun ved 

at tage. Derfor blev forholdene stadigt dårligere for bønderne i løbet af 16- og 1700-tallet. 

Det fik mange til at søge mod den spirende industri i byerne, eller til at emigrere. For at 

sætte en stopper for det indførtes i 1733 stavnsbåndet, der forbød fæstebønder at flytte fra 

deres hjemstavn. Anden del af landboreformerne gik ud på at mindske hoveriet og ophæve 

stavnsbåndet. Formålet var at tvinge godsejerene til at gøre sig uafhængige af hoveriarbejdet, 

så bondestanden og godsejerne kunne øge produktionen sideløbende. Godsejerne var 

modstandere af denne ændring, men den blev gennemtrumfet alligevel, og kort efter viste det 

sig, at godserne tjente bedre end før og protesterne forstummede. 

Strukturen med fæstebønder, som arbejdede på jord, der ikke var deres egen, var heller ikke 

fordrende for ændringer i drift med større udbytte til følge. Som fæstebonde ejede du ikke 

jorden eller gården selv. Derfor var alle de forbedringer, du kunne komme på, blot med til 

at sætte afgiften, som du og dine arvinger skulle betale, i vejret. Derfor var der mange, der 

var bange for at ændre på driften. Hvis man producerede lige nok til landgilden og sit eget 

forbrug, risikerede man ikke, at herremanden tog en større del, hvilket på en måde ville 

resultere i, at man arbejdede forgæves. 

Indblik (en lille historie fra Glud Museum) 

I 1811 rev Hans Sørensen, der var fæstebonde under Boller Slot, sin fødegård ned, og opførte 

i stedet en ny og moderne gård i stedet. Det var meget sjældent, at en fæstebonde forbedrede 

sin gård for egen regning, og det blev også bemærket: 

I 1833 skrev herredsfoged J. P. With til Det kongelige danske Landhusholdnings-selskab. 

Brevet var en ‘præmieæskning’, hvori With foreslog, at Hans Sørensen fik tildelt en af 

selskabets præmier for sin indsats: ”Han har i en række af år troligen arbejdet på sin gårds 

forbedring: Først har han fra grunden af på egen bekostning opbygt hele gården af godt 

egetømmer og brændte sten. Dernæst har han anlagt en pæn have og opført et fortræffeligt 

stengærde om haven, hele gården og en liden toft. Så har han begyndt at indhegne sin mark 

med levende gærder, men formoder, han ikke bliver færdig.” 

Herredsfogden fremhæver i sit brev, at Hans Sørensens indsats er ganske uegennyttig, fordi 

han er fæstebonde under Jensgård gods. Det eneste, han og hans familie får ud af hans arbejde 

er, at sønnen kommer til at betale en højere indfæstning og landgilde, hvis han engang vil 

overtage fæstet. Det er velbegrundet, at Hans Sørensen i indskriften over hoveddøren gør 

opmærksom på, at han har ‘opbygt og bekostet’ gården. 

I 1842 gik herredsfogdens profeti i opfyldelse, da Søren Hansen tiltrådte fæstet efter faderens 

død. Han måtte betale den dobbelte landgilde, nemlig 40 rigsdaler årligt. 

en tredje del af landboreformerne handlede også om et opgør med fordelingen hvor 

godserne var ejere og bønderne lejere. Der var ønske om at der skulle være flere selvejere, 

for derigennem at skabe et større drive i befolkningen. Der blev blandt andet oprettet 

sparekasser, hvor det blev muligt at låne til købet af fæstegodset. I 1835 var mere end 

halvdelen af jorden overgået til selveje, men først i 1919 overgik de sidste fæstere til 

selveje. 

Søg på landboreformer, fæstebonde, landsbyfællesskab eller kornsalg for at lære mere om 

perioden 


Case: korn som samfundsskaber: 

Civilisationen opstod på marken. 

En af de største omvæltninger i menneskehedens historie fandt sted for cirka 11.000 år siden. 

Den geniale idé med at så, høste og spise græs var startskuddet til de første civilisationer, og 

lagde grunden for det samfund, vi kender i dag. 

Global opvamning var startskuddet 

For omkring 13.000 år siden begyndte det at blive varmere efter sidste istid. Ismasserne 

smeltede, og en ny frodig verden åbnede sig for mennesker og dyr. Pludselig var der meget 

mere mad, og de var ikke længere tvunget til at flytte som nomader efter byttedyrene. De slog 

sig ned i små samfund, og levede af naturen omkring dem. Livet var meget nemmere end da 

verden var dækket af is, men det førte til et problem, der minder om det, vores samfund står 

overfor i dag. Befolkningen voksede, og det blev sværere og sværere at skaffe mad nok til alle. 

Hvis en familie skal leve af jagt og vilde planter, skal den bruge et enormt område til at skaffe 

mad nok, og efterhånden som der blev flere og flere mennesker, var der ikke land nok. 

Løsningen var genial. Kloge hoveder og forskning er ikke noget nyt. For omkring 11.000 år 

siden fandt de første mennesker på at dyrke jorden. De indfangede og opfostrede ungdyr, som 

blev til de første husdyr, og landbrugssamfundet var skabt. Dyrene blev brugt til kød, mælk 

og som trækkraft, men det var korn, der var den vigtigste næringskilde. Sammen med det 

første korn såede menneskerne også det, som skulle vokse og blive store civilisationer. 

Brød, øl og storbyer 

Arbejdet som agerbruger var ikke nemmere end livet som jæger, tværtimod. Det var hårdt 

arbejde at dyrke jorden, og den gennemsnitlige arbejdstid blev meget større. Til gengæld 

kunne relativt små områder brødføde stadigt større befolkninger. Jo bedre bønderne blev til 

at dyrke jorden, jo flere kunne leve af det der blev dyrket på markerne. Det var brød og øl, 

som var de vigtigste kornprodukter, og efterhånden samlede menneskerne sig i store byer. 

I byerne var der ikke kun bønder, der var mad nok til at nogen kunne specialisere sig som 

håndværkere, kunstnere, administratorer og præster. 

Den første egentlige civilisation voksede frem netop der, hvor de første agerbrug opstod. 

Sumererne, der havde deres hovedsæde i UR i det nuværende Irak, kan spores som civilisation 

til for ca. 5800 år siden. Sumererne havde store bysamfund, og opfandt det tidligst kendte 

skriftsprog; kileskriften. Takket være et velfungerende landbrug havde samfundet overskud til 

at bygge templer og paladser. mennesker havde mulighed for at fordybe sig i håndværk, og 

forbedrede hele tiden levevilkårene. Kunstnere kunne frembringe billeder, statuer og også den 

første litteratur. For omkring 4500 år siden nedskrev sumererne heltekvadet om Gilgamesh 

som den første bog i verdenshistorien. 

I Indien, Peru, Kina og Ægypten opstod i løbet af de næste 3000 år store civilisationer, som 

alle har påvirket den måde vi opfatter verden i dag. 

opgave – tankeeksperiment: 

Beskriv, hvordan verden ville have set ud, hvis vi ikke havde fundet på at dyrke korn. Hvad 

ville det have betydet, hvis der skulle et område på størrelse med Samsø til at brødføde en 

familie? 


korn i dagligdagen 

opgave: 

”man skal kende sin pige i et dejtrug, ikke i en springdans” 

Hvad tror I det ordsprog betyder? 

Lanboreformerne ændrede opfattelsen af korn i samfundet, og sammenholdt med den 

industrialisering, der foregik i løbet af 1800-tallet, fik korn en helt ny betydning. Når vi skal 

se, hvad det ændrede sig til, er det måske en god ide at kigge på, hvad det ændrede sig fra 

først, så først kigger vi på korns betydning i dagligdagen før landboreformerne. 

I det gamle landsbyfællesskab var der ikke mange penge i spil. Herremanden skulle have sin 

landgilde og indimellem var man nødt til at købe ting, som man ikke selv kunne producere. 

Der var dog som oftest ikke penge involveret i disse handler. Herremanden, landsbysmeden, 

og hvem der nu ellers skulle betales, fik korn og andre landbrugsvarer i stedet for penge. Det 

er det, der kaldes naturalieøkonomi. Det er naturligvis besværligt at slæbe en tønde korn 

med sig, når man skal ud og shoppe, men det betød blot, at man shoppede mindre. I stedet 

var gårdene stort set selvforsynende, og der var ikke behov for at købe tjenester fra andre end 

nogle få specialiserede håndværkere som smeden, bødkeren og lignende. Hver gård havde et 

snedkerværksted, kaldet et huggehus, og de fleste af redskaberne man brugte, var lavet af træ. 

Næsten alt det, vi køber i supermarkedet i dag, lavede de selv. 

Den mad, der blev spist på gården, bar også præg af dette, og derfor spiste man i høj grad det, 

man havde. Og hvad havde man allermest af på en gård? Korn. Omkring 70 % af det daglige 

energioptag stammede fra korn i form af øl, rugbrød og grød. Til sammenligning står korn på 

verdensplan i dag for omkring 50 % af det daglige optag af energi, og i de rige lande er dette 

tal helt nede på 30 %. 

Brødbagning og ølbrygning var nogen af de vigtigste opgaver for husmoderen , og det var et 

tungt arbejde at producere nok brød og øl til en familie. Dengang bestod en familie af mange 

mennesker, for der var gerne et par bedsteforældre på aftægt (det vil sige, at de blev passet af 

deres børn, da der ikke var plejehjem eller folkepension), så var der forældrene, et antal børn, 

en tjenestekarl og en tjenestepige. Nogen havde endda flere tjenestefolk, men i vores eksempel 

var der to gamle fire voksne, og lad os bare sige tre børn. Voksne drak omkring fire liter øl 

dagligt, og børn drak to liter, så denne familie drak altså 30 liter øl hver dag… 


opgave: 

Find ud af, hvorfor de drak de så meget øl? 

Familien skulle også have brød, og derfor bagte man kæmpe portioner rugbrød en gang om 

måneden. mel har en meget dårligere holdbarhed end korn, og hygienjeforholdene i de gamle 

møller sænkede holdbarheden yderligere, derfor var man nødt til at få friskmalet mel hver 

gang man skulle bage. Derfor var det bedst at bage i store portioner en gang om måneden. 

Desuden var det meget dyrt i brændsel at varme ovnen op, så jo mere man bagte på en gang, 

jo billigere blev det. 

opskriften på 10 gode rugbrød lød: 

50 kg rugmel, et par spande lunkent vand og 1 kg surdej. Surdej er dej fra sidste bagning. 

Hvert brød vejede 6-7 kg. 

Korn blev ved med at have samme betydning som madvare langt op i 1800-tallet, men 

landboreformerne ændrede på en væsentlig ting. For bonden i 1700-tallet var høsten 

altafgørende for, om familien kunne spise i løbet af det kommende år. Slog høsten fejl, ville 

nogen i familien dø af sult. Det pengeløse samfund gjorde det svært at spare op, da det jo er 

begrænset, hvor længe man kan gemme madvarerne fra de gode år. med landboreformerne 

steg produktionen så meget, at der faktisk altid var nok korn, og endda nok til at det kunne 

sælges. På den måde kunne bønderne spare op de gode år, og gemme pengene til de dårlige år. 

Høsten handlede i mindre grad om liv eller død, men snarere om profit for familien. 

Omkring 1860 skete der igen et skift i opfattelsen af korn… Dampskibe og jernbaner gjorde 

transporten nemmere og hurtigere, og derfor blev det muligt for Rusland og USA at komme 

ind på markedet. Disse enorme landes produktion fik kornprisen til at falde drastisk, og de 

danske landmænd stod nu med en masse korn, som det ikke længere kunne betale sig at 

sælge. Derfor skiftede landbruget i Danmark spor igen. Landboreformerne var en langsom 

udvikling, men denne gang skete skiftet næsten fra den ene dag til den anden. Korn blev til 

dyrefoder. Naturligvis blev der stadig spist brød og grød, og øl var stadig det, man drak mest 

af, men alt det korn, man plejede at sælge, blev stoppet i køer og grise, og i stedet for korn 

kunne vi nu sælge smør og flæsk til englænderene. Det blev startskud til andelstiden, og det 

landbrugssystem vi har i dag. 


eligion og korn ”Giv os i dag vores daglige brød” 

Der er meget, der kan gå galt, når man dyrker korn. marken kan blive ramt af sygdom, svamp 

og utøj kunne angribe afgrøderne, og vejret var, og er, altid en kilde til bekymring for dem, 

der skal leve af at dyrke jorden. Fælles for disse ting er, at der ikke var meget bonden kunne 

gøre for at forhindre det. Hvis det regnede for meget eller for lidt, slog høsten fejl. Hvis 

sygdom ramte kornet, slog høsten fejl. Hvis der kom svampeangreb eller insektplager, slog 

høsten fejl. 

Bonden havde ingen kontrol med disse hændelser, men husk på, at hvis høsten slog fejl, 

ville han og hans familie måske komme til at sulte, så det var rart at have hjælp til at klare 

året. I dansk vikingetid og jernalder var det Frej der stod for at hjælpe nordboerne med 

dyrkningen af kornet. I Rom var det Ceres, og i Grækenland var det Demeter. Deres opgaver 

var at hjælpe kornet til at gro, og sørge for mangfoldig høst. men det var ikke nok med 

en frugtbarhedsgud, hvis man skulle sikre sig en god høst, for uanset hvor meget korn der 

var på marken, kunne vejret ødelægge det hele. Derfor var vejrguderne lige så vigtige som 

frugtbarhedsguderne. Faktisk var Tor en meget vigtigere gud for danskerne end Frej, der til 

gengæld havde en større rolle i Sverige. 

Da kristendommen kom til Danmark kunne de missionerende munke berette om en gud, 

der var i stand til at styre vejret, styre insekter, og beskytte mennesker mod misvækst, sult og 

sygdom. En gud kunne med andre ord gøre arbejdet for flere. 

Bønderne søgte derfor til kirken for at sikre høsten, og en dårlig høst kunne ses som guds 

straf. Til gengæld kunne man påkalde guds hjælp med dyrkningen af jorden. 

Jesus i rugen og korset i dejen 

I har måske hørt om folk, der har fundet billeder af Jesus i pandekager eller ristet brød, men 

det er ikke noget nyt fænomen. I Danmark mente man på landet, at man kunne se Jesus’ 

ansigt i alle rugkerner, og at rug derfor var en hellig plante. 

Se Jesus i toast : http://www.youtube.com/watch?v=uPo411ysueM 

Derfor kunne man altid gemme sig for en heks eller en trold på en rugmark, for ingen onde 

væsener kunne komme derind, og hvis man skulle sikre sig, at gud velsignede et nyfødt barn 

og gjorde ham til en god bonde, kunne man lægge babyen i såkurven (den kurv man bar 

såsæden i, når man såede på marken) og overhælde den med rugkerner. 

man påkaldte også gud, når man bryggede øl, og under bagningen, for det var to meget 

vigtige begivenheder. Hvis øllet blev surt, eller brødet dårligt, kunne man ikke gøre andet end 

at spise eller drikke det alligevel, så det var rart med hjælp i den forbindelse. Eksempelvis skar 

man et kors i dejen før man satte brødet i ovnen, og det var normalt at bede fadervor over 

øllet, mens man bryggede det. 

opgave ’korn i sproget’: 

Sproget er ofte der, vi kan finde det, der virkeligt betyder noget for os. Korn, øl, brød og grød 

har virkeligt været vigtigt for danskerne, så det burde kunne findes i mange talemåder. Find 

talemåder, hvor der indgår korn, øl, brød osv.

Korn/HVEDE, HAVRE, BYG og RUG - Planter er også mad

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?