Kostpolitik Kostpolitik Bomiljø HC - Region Midtjylland

! " # $%
&'()
2
*&+&,++'$
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.

INDHOLDSFORTEGNELSE:
INDHOLDSFORTEGNELSE: ..............................................................................................................................................................3
FORORD: ...........................................................................................................................................................................................4
1. FORMÅL:........................................................................................................................................................................................5
2. ORDFORKLARING / PRÆCISERING:............................................................................................................................................5
3. KORT OM HC OG ERNÆRING:.....................................................................................................................................................5
4. VÆRDIERNE:.................................................................................................................................................................................6
VI VIL: ................................................................................................................................................................ 6
VI BESTRÆBER OS PÅ AT: ................................................................................................................................ 6
5. HVAD GØR VI I BOMILJØ HC: .......................................................................................................................................................6
HYGIEJNE OG EGENKONTROL: ......................................................................................................................... 6
ARBEJDSFORDELING I KØKKENET: .................................................................................................................. 6
MADLAVNING OG ANRETNING:.............................................................................................................................................6
BORDÆKNING: .......................................................................................................................................................................7
SERVERING: ...........................................................................................................................................................................7
PÆDAGOGISK MÅLTID OG MADORDNING:..........................................................................................................................7
OPVASK: .................................................................................................................................................................................7
VÆSKE-HYGGEKASSEN: ................................................................................................................................... 8
RO VED MÅLTIDET: ........................................................................................................................................... 8
PLANLÆGNING: ................................................................................................................................................. 8
GENKENDELIGHED:........................................................................................................................................... 8
HJÆLPEMIDLER: ............................................................................................................................................... 8
MÅLTIDER:......................................................................................................................................................... 9
MADENS KONSISTENS: ..................................................................................................................................... 9
KONSISTENSNIVEAU: ............................................................................................................................................................9
SONDE: .................................................................................................................................................................................10
VALG AF DRIKKEVARER: ..................................................................................................................................11
ERNÆRINGSDRIKKE:...........................................................................................................................................................11
PROTEIN-TILSKUD: ..............................................................................................................................................................12
FORTYKNINGSMIDDEL: .......................................................................................................................................................12
6. ERNÆRING:.................................................................................................................................................................................12
DE OTTE KOSTRÅD OG PERSONER MED HC: ..................................................................................................12
ENERGIFORDELING..........................................................................................................................................13
KULHYDRAT: ....................................................................................................................................................13
FEDT:................................................................................................................................................................14
PROTEIN:..........................................................................................................................................................14
KOSTTILSKUD: .................................................................................................................................................15
7. VÆGT:..........................................................................................................................................................................................15
BMI:........................................................................................................................................................................................16
8. ENERGIBEHOV:...........................................................................................................................................................................16
9. UDDANNELSE AF PERSONALE:.................................................................................................................................................17
10. ETISKE OVERVEJELSER: .........................................................................................................................................................17
ERNÆRINGSTERAPI OG LIVSFORLÆNGENDE BEHANDLING:..........................................................................17
EGET HJEM: .....................................................................................................................................................18
11. REFERENCER: ..........................................................................................................................................................................19

FORORD:
4
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Som bekendt dur helten ikke, uden mad og drikke. I Bomiljø HC vil vi sikre, at måltiderne er af
høj kvalitet, både ernæringsmæssigt, men også sådan at det imødekommer beboernes behov for
socialt samvær. Mange med Huntingtons Chorea oplever på et tidspunkt problemer med at spise,
og så kommer kosten pludselig til at fylde meget mere end den normalt ville gøre. Derfor er det
vigtigt, at der tages hånd om kosten, så det ikke bliver et problem, at skulle spise, hverken
ernæringsmæssigt eller socialt.
Kostpolitikken er udarbejdet m.h.p. at sikre størst mulig faglighed omkring måltidet, men med
tomme ord mætter man ingen! Derfor er der gjort meget ud at denne kostpolitik skal være
brugbar, som opslagsværk og at alle medarbejdere skal vide, hvad der står i den. Sådan har vi alle
muligheden for at kunne handle ud fra den viden der er, både i form af det der findes i
evidensbaserede undersøgelser, og de erfaringer vi har i Bomiljø HC, skabt gennem mange års
arbejde med Huntingtons Chorea.
God læselyst!
Susanne Bakmann
Aut. klinisk diætist

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
1. FORMÅL:
Formålet med denne kostpolitik er at sætte fokus på det gode måltid for beboerne. Den er
beregnet som et opslagsværk for personalet og som introduktion for nyt personale og elever.
Kostpolitikken tager udgangspunkt i vore værdier omkring måltidet.
____________________________________________________
2. ORDFORKLARING / PRÆCISERING:
Dysfagi: Tygge og synkebesvær.
Energi: Energi bruges som fællesbetegnelse for kilo joule (kJ) og kalorier. Altså den type energi
der skal til som forbrænding i kroppen, og ikke den type energi, der bruges til virkelyst.
Huntington Chorea: Forkortes fremover HC.
Personale: Der skelnes, for læsevenlighedens skyld, mellem køkkenpersonen og øvrigt
personale, køkkenpersonen omtales køkkenleder, mens det øvrige personale blot omtales som
personale eller som specifikke faggrupper som fx ergoterapeuter og social – og
sundhedsassistenter.
Personer med HC: Når der tales specifikt omkring det, der gøres i Bomiljø HC bruges ordet
beboer, mens når der tales generelt om HC bruges ”personer med HC”.
Bomiljø HC-praksis: For at gøre denne kostpolitik til at brugbart redskab i det daglige, er der,
under hvert teoriafsnit i afsnittene Ernæring og Vægt, lavet et afsnit omkring, hvad vi så gør i
praksis i Bomiljø HC. Det skulle gøre det nemmere at slå op i kostpolitikken, hvis der er tvivl om
praksis.
____________________________________________________
3. KORT OM HC OG ERNÆRING:
HC skyldes en genfejl med for mange CAG-gentagelser i DNA´et, og kommer til udtryk som tab
af hjerne - og muskelmasse. De første symptomer viser sig som regel ved 35-40 års alderen, men
det kan forekomme både tidligere og senere.
Alle personer med HC har et individuelt sygdomsforløb. Der kan ikke skæres over en kam. Alle
har brug for individuelle hensyn, og der kan være store forskelle hos den enkelte fra dag til dag.
Det betyder, at der dagligt skal vurderes på personens muligheder ift. spiseevne, søvnbehov og
aktiviteter.
Størstedelen af personer med HC får på et tidspunkt dysfagi. Dysfagi hos personer med HC
skyldes, at muskulaturen i spiserøret svækkes, samt problemer med at styre vejrtrækningen,
tungen og andre funktioner i kroppen, som har indvirkning på synkeprocessen. Andre
ernæringsmæssige problemer kan være overspisning, øget energibehov eller utilstrækkeligt
proteinindtag.
5

6
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
___________________________________________________
4. VÆRDIERNE:
Vi vil:
Give alle beboere en god oplevelse ift.mad og måltider.
Sørge for at der er lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad til alle hoved- og
mellemmåltider. Det skal både smage godt og se godt ud.
Dagligt vurdere på beboernes evne til at spise og tilpasse maden efter beboernes tygge- og
synkefunktion.
Følge beboernes vægt for at følge med i om de får dækket deres energibehov.
Skabe ro ved måltiderne.
Tage udgangspunkt i beboernes ønsker for hvad madplanen skal indeholde.
Give alle beboerne mulighed for at spise i fællesskabet, uanset deres fysiske
funktionsevne.
Vi bestræber os på at:
Måltiderne vækker gode minder hos beboerne.
Skabe et fællesskab ved måltiderne.
Skabe sanseoplevelser.
____________________________________________________
5. HVAD GØR VI I BOMILJØ HC:
I Bomiljø-tanken indgår madlavning som en del af sansestimuleringen. Det at kunne dufte, at
maden bliver lavet, forstærker smagsindtrykket og giver en mere hjemlig stemning. Det er vores
opgave at gøre oplevelsen af måltidet så hyggelig som muligt. Beboerne har mulighed for at få
indflydelse på madplanen på beboermøder. Endvidere har hele personalegruppen ansvar for at
informere køkkenlederen eller diætist, hvis de observerer eller får oplysninger fra beboeren
omkring præferencer ift. mad, vægttab, spiseproblemer eller andet der vedrører maden.
Hygiejne og egenkontrol:
For at sikre at maden ikke udgør en risiko for beboernes og personalets sundhed og for at
fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes, er det vigtigt med egenkontrol. Egenkontrollen
varetages primært af køkkenlederen, eller af den der ellers er i køkkenet. Det er køkkenlederens
ansvar at undervise det øvrige personale i egenkontrol. Personale der ikke har hygiejnekursus
eller hvis uddannelse ikke opfylder kravene til viden om hygiejne, må ikke bruge køkkenet uden
at der er en tilstede, som har kurset eller relevant uddannelse.
Arbejdsfordeling i køkkenet:
Madlavning og anretning:
Madlavning og anretning foretages af den person, der har ansvaret for maden, i de fleste tilfælde
køkkenlederen. Beboerne kan deltage i madlavningen, men da sker det efter aftale med
køkkenleder og ledsaget af personale. Om aftenen og i weekenden planlægger køkkenlederen

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
maden, noget af det laves på forhånd, andre gange tilbereder personalet selv maden. Det aftales
mellem køkkenleder og personalet, hvordan der laves mad aften og weekend.
I hverdagen serveres den varme mad til middag og oftest en lun ret til aften. I weekenden er det
omvendt. Det at det varme måltid serveres til middag skyldes ernæringsmæssige overvejelser.
Det er midt på dagen beboerne er mest aktive, og derfor også der de har brug for mest energi.
Bordækning:
Foretages af beboer eller personale.
Servering:
De der kan spise selv henter selv maden ellers serveres maden af personalet. Maden står på et
anretterbord og ikke på selve spisebordet. Dysfagi kan gøre, at der kommer mange host under
spisningen, og det vil derfor ikke være hygiejnisk forsvarligt, hvis maden stod på spisebordet.
Hvis beboeren skal have hjælp til spisning, serveres der på almindelig tallerken. Hvis måltidet
består af fx en færdigret, der er pakket i serveringsklar plast eller pap, anrettes denne på en
almindelig tallerken eller evt. i tudkop, hvis det er suppe.
Spiser beboeren findelt mad anrettes dette særskilt på tallerkenen, så det kan ses, hvad der er
hvad.
Drikkevarer serveres i almindelige glas eller i tudkopper afhængig af beboerens evne til at drikke.
Pædagogisk måltid og madordning:
Under måltidet med beboerne, er der 3 fra personalet og køkkenlederen, der deltager i det
pædagogiske måltid. De fire serverer maden og sidder med ved bordet. Det resterende personale
spiser andre steder. Hvis man som personale er med i madordningen betales der 200 kr. for mad
om måneden og så kan man spise af maden i Bomiljø HC. Er man ikke med i madordningen, skal
man selv medbringe mad, også selv om man skal være med i det pædagogiske måltid. Det er
muligt for vikarer og personale, som ikke er med i madordningen, at købe enkelte måltider.
Priserne pr. person er:
Morgenmad inkl. Frugt 15,00 kr.
Frokost kold/lun inkl. Frugt 25,00 kr.
Eftermiddagskaffe med kage og frugt 15,00 kr.
Varm mad inkl. Frugt 30,00 kr.
Kaffe/the inkl. Frugt 10,00 kr.
Frugt og grønt 10,00 kr.
Tabel 1: Priser for enkelte måltider i Bomiljø HC.
Afregning for måltider sker til køkkenleder eller til personalet, hvis køkkenlederen ikke er til
stede. Pengene ligges i en kuvert i værdiskabet på kontoret.
Der skal være mulighed for at personalet kan spise efter sundhedsstyrelsens otte kostråd.
Opvask:
Køkkenleder vasker op efter selve madlavningen, mens personalet vasker op efter måltiderne.
Der skal dog tages højde for travlhed i begge grupper, og gensidig opbakning omkring opvasken
er ønskelig.
7

8
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Væske-hyggekassen:
Beboerne har mulighed for at være med i væske-hyggekassen. De giver 200 kr. til kassen pr.
gang. Pengene i væske-hyggekassen bruges til øl og sodavand til maden i weekenden og ved
festlige lejligheder. Væske-hyggekassen giver også mulighed for, at der kan købes ind til en
hyggeaften eller lignende.
Ro ved måltidet:
De fleste af beboerne bliver forstyrret i at spise, hvis der er for meget larm og snak omkring
middagsbordet. Det påvirker deres indtag af mad, således at de får spist mindre. Det er derfor
vigtigt at snak og larm minimeres ved bordet. Det gøres ved at det personale, som ikke er med i
det pædagogiske måltid, henter mad inden eller efter beboerne har spist, eller maden serveres på
et rullebord, som kan køres væk fra spisestuen.
Derudover kan der snakkes inden maden serveres og efter at alle er færdige med at spise.
Symptomerne på at der er for meget larm kan fx være uro i kroppen, mange ufrivillige
bevægelser eller fejlsynkninger. Det er i Bomiljø HC besluttet, at der ikke er tændt for radio eller
tv under måltiderne, da det er forstyrrende for en stor del af beboerne.
Planlægning:
På planlægningssedlen som skrives om morgenen udfyldes, hvem der skal spise pædagogisk
måltid og hvem der rydder op efter morgenmaden.
Det personale som ikke spiser med til det pædagogiske måltid har ansvaret for, at de beboere som
spiser i egen lejlighed får serveret maden, og holder derefter pause, mens de øvrige beboere
spiser. De der har det pædagogiske måltid serverer ved bordet i fællestuen, spiser sammen med
beboerne og holder derefter pause. Det øvrige personale vasker op efter maden og hjælper
beboerne med at komme hen og få et middagshvil, hvis de har brug for det.
Genkendelighed:
Selvom der skal tages hensyn til konsistensen, er det vigtigt at beboerne ikke hele tiden
præsenteres for nye retter. Mange af beboerne har minder knyttet til bestemte retter, og det kan
have stor positiv betydning for beboerens livskvalitet og tygge-synkeevne, hvis de får noget der
dufter og smager som deres mor lavede det. Ligeledes ligger der meget pædagogik og ergoterapi i
at beboerne bliver inddraget i tilberedelsen af maden.
Der er stor forskel på hvad en person med HC kan spise konsistensmæssigt fra dag til dag. Det er
derfor vigtigt at vurdere på humør og overskud inden madens præsenterer for beboeren, og stoppe
serveringen hvis beboeren fejlsynker. Derefter findes noget med passende konsistens. Det ses
ofte at beboerne ved specielle lejligheder, kan spise stort set alle konsistenser, men det tager
mange kræfter at manne sig op til det, og det er ikke noget, der bør gøres i hverdagen, da det er
der, der ses flest fejlsynkninger.
Hjælpemidler:
Det kan være en hjælp for beboeren, at spise af en HC-tallerken. HC-tallerkenen er tungere og
har en højere kant end en almindelig tallerken, og er derfor lettere at spise af. Ligeledes kan det
være en hjælp at bruge bestik med stort greb, da det er lettere at holde om og kan have mere
tyngde.
Har beboerne problemer med at drikke af almindelige glas, er det en mulighed at tilbyde krus
med stor hank og god tyngde, som gør det lettere at styre kruset. Hvis beboerne får brug for en

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
kop med låg, er der tudkopper. Der er to slags låg til tudkopperne, det ene fremmer patalogisk
mundstilling, dette er ofte nødvendigt fordi beboerne ikke kan bruge speciallåg. Speciallåget
giver anatomisk korrekt mundstilling, når der drikkes. Den er det første man forsøger, når der er
brug for låg. Det kan evt. anvendes som terapeutisk drik og så supplerer med alm. tudkop.
Drikker beboeren selv kan det være en fordel med en stor tudkop, den vælter ikke så nemt som en
alm. tudkop.
Skal beboeren have hjælp til at spise og har besvær med at gabe over alm. bestik, kan der bruges
hvide plastskeer, som er mindre end en alm. ske.
Det er beskrevet i beboernes ADL-taksonomi, hvad de bruger af hjælpemidler til spisning.
Måltider:
Der tilbydes 6 daglige måltider. 3 store og 3 mindre. Hos nogle beboere kan det være vanskeligt
at efterleve, oftest kan det være vanskeligt at få et måltid ind om formiddagen, enten pga. sent
morgenmåltid eller aktiviteter om formiddagen. Derfor kan det være nødvendigt at de fem
resterende måltider opvejer det manglende måltid, fx. ved at servere energiholdige drikkevarer
som Protin til måltidet, hos de beboere der er småtspisende. Også for de der ikke skal tage på, er
mange mindre måltider hensigtsmæssige. Da det giver en stabil mæthedsfornemmelse og derved
mindre trang til overspisning.
Madens konsistens:
Det er vigtigt at maden er tilpasset den enkeltes tygge- og synkeevne. Efterhånden som
sygdommen skrider frem kan risikoen for dysfagi øges. Kommer maden galt i halsen, kan der
dannes aspirat i lungerne og der kan opstå pneumoni.
Hos Personer med isoleret dysfagi, ses der ikke ændrede næringsbehov 1 .
Konsistensniveau:
Mad:
Fig. 1: Konsistensniveau fra normalkost til sonde
9

10
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Dysfagi ses hos mange personer med HC, men det siger ikke noget om hvor langt personen er i
sygdomsforløbet, da der er store individuelle forskelle på hvordan sygdommen udarter sig.
Konsistensniveauet bruges til at se hvad næste skridt er, hvis beboeren bliver så dårlig at han eller
hun ikke længere kan spise eller drikke på et givent niveau uden dysfagi.
Væske:
Fig. 2: Konsistensniveau ved væske
Det er ikke sikkert at konsistensen på mad og væske er på samme niveau hos den enkelte beboer,
der kan godt være problemer ift. maden, men ikke med væsken. Det er ikke sikkert, at beboeren
har problemer med både at tygge og synke, det kan godt kun være en af delene. Hvis beboeren
kun har tyggeproblemer, er det kun nødvendig at findele maden, så det kan synkes, der kan fx
spises ris uden problemer. Det er derfor vigtigt hele tiden at observere og evaluere på beboerens
tygge- og synkeevne.
Sonde:
Behovet for sonde kan opstå hos personer med HC. I Bomiljø HC har vi som værdi at beboerens
ønske skal respekteres. Da det på et tidspunkt kan blive vanskeligt at spørge en person med HC
om sådanne sager, vil vi bestræbe os på, at have talt med beboerne omkring spørgsmålet om
sonde, mens de stadig kan tage give udtryk for om det er noget de ønsker eller ej, hvis det en dag
skulle komme så vidt, at de har brug for en.
Opstår der akut brug for sonde konfereres først med egen læge inden beboeren drages ind, for at
sikre den rette behandling og dermed ikke forvirrer eller bekymrer beboeren unødigt.
Skulle der opstå behov for sonde hos en beboer, som ikke har mulighed for at give udtryk for om
han eller hun vil have sonde eller ej, afgøres det af egen læge.

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Valg af drikkevarer:
Valg af drikkevarer skal naturligvis ske med øje for beboerens præferencer. Dog er der nogle
hensyn der kan tages rent ernæringsmæssigt, for at tilgodese beboerens ernæringstilstand. Man
kunne forestille sig følgende:
Beboeren er normalvægtig eller overvægtig og taber sig ikke: Der tages ikke specielle hensyn
i forhold til drikkevarer.
Beboeren er normalvægtig eller overvægtig, men har uønsket vægttab: Der serveres
kalorieholdige drikke, som juice, saft, let- eller sødmælk. Er der tale om stort vægttab over kort
tid serveres der enten Protin-drik fra Arla eller andre typer ernæringsdrikke efter aftale med læge
eller diætist. Protin indgår i køkkenets sortiment, og kan findes i køleskabet eller bestilles hos
køkkenleder.
Beboeren er undervægtig, men spiser godt og holder vægten: Der serveres kalorieholdige
drikke som juice, saft, let – eller sødmælk eller Protin-drik.
Beboeren er undervægtig, spiser sparsomt og taber sig: Der rekvireres fuldgyldige
ernæringsdrikke efter aftale med læge eller diætist. Der skal laves en grøn recept på disse, så får
beboeren 60 % i tilskud. Recepten fås ved at kontakte egen læge.
Ernæringsdrikke:
Taber en beboer i vægt, eller observeres det, at en beboer i en periode ikke spiser sufficient, kan
der ordineres ernæringsdrikke hos lægen. Lægen skal skrive en grøn recept, derved kan beboeren
få dækket 60 % af udgiften. Hvilken type drik det skal være bestemmes i samarbejde med diætist.
Der vil ofte være tale om fuldgyldige ernæringsdrikke. De indeholder alle livsnødvendige
vitaminer og mineraler og er mælkebaserede. Ønskes der saftbaserede drikke, vil de ofte være
fattige på protein og ikke fuldgyldige.
Den ernæringsdrik vi bruger som standart i Bomiljø HC er Nutridrink Multi Fibre. Fakta om
Nutridrink Multi Fibre:
• Nutridrink Multi Fibre er en fuldgyldig, energirig og velsmagende ernæringsdrik, der er tilsat kostfibre
• Nutridrink Multi Fibre er klar til brug og kan anvendes som suplement til kosten eller som eneste ernæring
• Glutenfri
• Laktosefattig
• En flaske indeholder 200 ml, 1260 kJ/300 kcal og 12 g protein (kasein) og 4,6 g kostfibre
• Den fås i fire smagsvariater: Vanille, Jordbær, orange og kakao. De kan bestilles i en mix-kasse med alle fire
varianter.
En anden mulighed er Nutridrink Compact, som er mindre end Nutridrink Multi Fibre, men som
har de samme fordele uden at fylde for meget i maven.
I Bomiljø HC har vi desuden Arla´s Protin, som giver et godt tilskud af energi og protein. De er
dog ikke fuldgyldige, og bruges derfor som supplement til måltider, men kan ikke på samme
måde som de fuldgyldige ernæringsdrikke erstatte måltider. Endvidere har vi Arla´s hæfte
Lokkemad som er et opskriftshæfte med forskellige typer kalorieholdige drikke.
11

12
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Protein-tilskud:
For at kunne tilbyde beboerne proteinberiget kost, har vi i Bomiljø HC Atpro 100 til brug ved
berigelse med protein. Atpro 100 består af animalsk protein og er smags - og farveneutral.
Atpro 100 kan bruges både til kolde og varme væsker. Skal pulveret blandes med kold væske i en
200ml. tudkop passer doseringen, hvis der fyldes pulver i til koppens første streg, og derefter
væsken, herefter skal man lade det stå 2-5 minutter inden det indtages. Skal pulveret bruges på
anden måde, læs da altid på spanden for dosering.
Fortykningsmiddel:
For at få konsistensen af drikkevarerne til at blive hensigtsmæssig i forhold til tygge- og
synkeevne, kan det være nødvendigt at bruge fortykningsmiddel. Med fortykningsmiddel kan
man regulere hvor tyk en væske skal være, dette afhænger af hvilket konsistensniveau beboeren
har brug for (se konsistensniveau). I Bomiljø HC bruges fortykningsmidlet Thick & Easy. Det er
fremstillet af modificeret stivelse og maltodextrin. Thick & Easy er ikke beregnet som
energitilskud, men kun som fortykningsmiddel, det giver 70 kJ pr. ske, så det giver ikke samme
mængde energi, som hvis der var tale om direkte berigelse af drikkevarene.
Mængde af fortykningsmiddel til 1 tudkop:
Kakaomælkskonsistens Sirupstykkelse Gelékonsistens
1 tudkop, 200 ml væske 1 måleske 2 måleskeer 3 måleskeer
Tabel 2: Mængde af fortykningsmiddel i tudkop
Smagsmæssigt vil drikkevarerne komme til at smage en smule af mel, det er dog mest udtalt når
der er tale om vand, mens det ikke virker så voldsomt i saftevand.
____________________________________________________
6. ERNÆRING:
De otte kostråd og personer med HC:
Sundhedsstyrelsens 8 kostråd er almindelig kendt, men de gælder ikke alle. Ældre, kronisk syge
og personer der af andre årsager har brug for at tage på, må tage andre hensyn, når det kommer til
kost, og det gælder også nogle personer med HC.
Spis frugt og grønt i små mængder.
Spis ofte fisk og fiskepålæg.
Spis kartofler, ris eller pasta i små mængder. Spis mindre brød og gryn.
Spis gerne is, kage og chokolade.
Spis mejeriprodukter og ost med højt fedtindhold. Brug smør, fløde og mayonnaise. Spis meget
kød og pålæg.
Spis mange små måltider.
Drik gerne kalorieholdige drikke mellem måltiderne.
Vær fysisk aktiv – frisk luft og motion fremmer appetitten.

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Mange personer med HC har ikke problemer med at indtage nok energi og andre vil gerne tabe
sig. I disse tilfælde følges Sundhedsstyrelsens kostråd 2 .
Spis frugt og grønt – 6 om dagen.
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag.
Spar på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager.
Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.
Spis varieret og bevar normalvægten.
Sluk tørsten i vand.
Vær fysisk aktiv, mindst 30 minutter om dagen.
Energifordeling
Diætprincipperne for maden anvendt ved ernæringsterapi svarer til principperne for kost til
småtspisende, som de fremgår af Anbefalinger for den danske institutionskost 3 altså:
Kulhydrat: 30 - 45 %
Fedt: 40 - 50 %
Protein: 15 - 20 %
Er der ikke tale om kost til småtspisende, følges anbefalingerne til raske 4 :
Kulhydrater 50 - 60 %
Fedt 30 - 35 %
Protein 10 - 15 %
Kulhydrat:
I forhold til ernæringsterapi er det ikke hensigtsmæssigt, at kosten indeholder store mængder
kostfibre. Kostfibre gør måltiderne meget voluminøse i forhold til energiindholdet. I praksis
betyder det at der spares på brød og grøntsager, disse erstattes af fedt og proteinholdige
fødevarer.
Er der derimod tale om normalvægtig eller en adipøs person med HC, som ønsker vægttab, vil en
fiberholdig kost være at anbefale, det er dog stadig vigtigt at være opmærksom på at
proteinbehovet bliver dækket.
Bomiljø HC-praksis:
Vi tilbyder en lang række forskellige drikkevarer, de fleste med et højt sukkerindhold, for på den
måde at imødekomme det høje energibehov, samt friste den småtspisende beboer til at indtage
ekstra. Desuden er der til hvert måltid mulighed for at vælge et fiberrigt og sukkerfattigt
13

14
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
alternativ fx salat/grøntsager, rugbrød, vand og frugt, til de beboere og det personale, der ikke har
brug for det energitætte.
Fedt:
Fedtstof er vigtigt for at få energibehovet dækket. I 1g fedt er der 38 kJ, mens der i protein og
kulhydrat er 17 kJ pr gram. Det betyder, at man kan nøjes med at spise halvt så meget fedt som
protein og kulhydrat, for at få samme mængde energi (kJ).
I daglig praksis betyder det, at det er vigtigt at tænke over mængder og typer af fødevare. Der har
stor indvirkning på energiindtaget, hvad der vælges fx af mælkeprodukter eller hvor meget
fedtstof, der smøres på brød.
Ex.: Hvis anbefalingen om ½ liter mælkeprodukt dagligt følges, fås der ved skummetmælk 2,5 g
fedt (95kJ), mens der ved sødmælk fås 17,5 g fedt (665kJ) og piskefløde 190 g fedt (7220kJ), så
det er af stor betydning, hvad der vælges, afhængigt af om der er tale om en der skal tabe sig, en
der skal tage på eller en der skal bevare normalvægten. Det samme gælder mængden af fedtstof
på brød.
Der er lavet undersøgelser der viser at flerumættede fedtsyrer gør cellemembranerne i hjernen
mere smidige og der dannes flere eicosanoider. Det kan muligvis have positiv indvirkning på
nogle af symptomerne hos personer med HC. Eicosanoider er vigtige for normal hjernefunktion
og de flerumættede fedtsyrer er vigtige ifh. struktur og funktion i cellemembranerne 5 . Endvidere
kan fiskeolie måske have en gavnlig effekt på led og muskel-smerter hos personer med HC, da
det har vist sig, at have gavnlig effekt på personer med leddegigt 6 hos nogle mennesker.
Bomiljø HC-praksis:
For at sikre at beboerne får nok N-3 fedtsyrer tilbydes de fiskeolie. For yderligere at øge indtaget
af flerumættede fedtsyrer tilbydes der ligeledes gul Becel som fedtstof på brød. Gul Becel er
valgt, da der er en høj fedtprocent og et højt indhold af umættet fedt. Der bruges forskellige olier
i madlavningen, de erstatter smør og margarine, hvor det er muligt.
Protein:
I følge Nordiske nærings rekommandationer (NNR) 6 anbefales det, at raske voksne skal have
omkring 0,75 g protein pr. kg kropsvægt dagligt for at være i proteinbalance, mens ældre ikke bør
have mindre end 1,0 g pr. kg kropsvægt dagligt. NNR giver ikke noget bud på, hvad syge skal
have for at få dækket deres proteinbehov. I følge Hessov 7 bør kronisk syge have minimum 1,0 g
protein pr. kg kropsvægt dagligt. Hvorvidt personer med HC har brug for yderligere protein er
dog uvist, noget kunne dog tyde på, at de har øget proteinbehov, eftersom tab af muskelmasse er
et af symptomerne ved HC.
Bomiljø HC-praksis:
Vi er opmærksomme på at beboerne tilbydes gode proteinkilder til hvert måltid. Det betyder at
der altid er kød, ost eller mælkeprodukter til måltiderne. Da der ikke findes nogle anbefalinger
omkring proteinindtag hos personer med HC, går vi ud fra, at de skal have minimum 1 g protein
pr. kg legemsvægt dagligt. Dog udregnes proteinindtaget kun, hvis vi skønner det nødvendigt,
dvs. hvis beboeren har stort eller hurtigt vægttab, spiser sparsomt af proteinholdige produkter, har
anden sygdom eller at der af andre årsager er mistanke om at beboeren spiser under 1 g pr. kg.

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
legemsvægt dagligt. Men da det optimale proteinindtag er ukendt, vil det ikke give mening at
begynde at udregne proteinindtag hos beboere, der spiser varieret og sufficient.
Kosttilskud:
Spises der efter diætprincipperne for ernæringsterapi, kan det være svært at opnå alle de
nødvendige mikronæringsstoffer, da kosten godt kan blive ensidig. Derfor er det en god ide, at
tage et tilskud i form af vitaminer og mineraler, for at få dækket behovet.
Det kan være en god idé at tage fiskeolie som tilskud, da det for nogen kan være vanskeligt, at
indtage den anbefalede mængde af fisk gennem den almindelige kost. Læs evt. afsnit omkring
fedt.
Bomiljø HC-praksis:
Beboerne tilbydes en multivitamin – mineraltablet, for at sikre de får dækket behovet for
mikronæringsstoffer. Desuden tilbydes beboerne fiskeolie.
____________________________________________________
7. VÆGT:
Det er vigtigt at følge med i vægtudvikling hos personer med HC, da tab i vægt kan medfører
yderligere svækkelse af den almene tilstand. Vægten er også den parameter, vi har til at sikre at
beboerne får dækket deres energibehov.
Fig. 3: Samspillet mellem livsbegivenheder og vægt og funktionsevne hos personer med HC.
Hos ældre raske borgere ses der en tydelig sammenhæng mellem sygdom, social begivenhed og
vægt/funktionstab (s. 50) 8 . Man kunne forestille sig en lignende model for personer med HC (fig.
3). Personer med HC vil opleve tab i vægt, og det kan skyldes mange ting, fx depression, tab af
muskelmasse som direkte følge af HC eller ændringer i sociale forhold. Figur 3 beskriver dette
vægttab og tab af funktionsevne. Ofte vil det foregå i ryk, hvor der vil opleves et tab af vægt og
15

16
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
funktionsevne. Efterfølgende kan der ske en bedring, men det vil sjældent nå udgangspunktet
igen. Det går således ned af bakke over længere tid.
Der kan være en sammenhæng mellem tab af vægt og tab af funktionsevne, men det kan ligeså
godt være, at det modsatte er tilfældet, eller der er helt andre parametre i spil.
Nyeste forskning viser at antallet af CAG-gentagelser har stor betydning for vægttabet hos
personer med HC. Det er fundet, at det er et stort antal af CAG-gentagelser, og ikke andre
symptomer, der er skyld i vægttab hos personer med tidlige stadier af HC, måske fordi disse
personer har et højere stofskifte, som følge af CAG-gentagelserne 9 . Disse personer vil således
have et forhøjet energibehov.
Bomiljø HC-praksis:
I Bomiljø HC bestræber vi os på at veje beboerne, for at følge med i om de får dækket deres
energibehov. Hvor længe der går mellem vejningerne afhænger af beboernes funktionsevne og
om de skønnes at tabe eller tage på i vægt. Vi tilbyder at veje beboerne en gang om måneden, og
som minimum hver 3. måned. Vægtskemaerne ligger på computeren under
X:\Institution\POE\Tangkaercentret\TangkaerHC\Bomiljo HC\diætist\Vægtskemaer2.
Endvidere skrives vægten, intervention og evaluering ind på Bosted under Fysisk.
Hos de af beboerne, der har så god en balance at de kan stå på en almindelig badevægt, har vi
mulighed for at bestemme fedt-%, muskelmasse og andet vha. en Tanita BC-545
kropsanalysevægt, vi har dermed en mulighed for at følge med i et evt. tab af muskelmasse, så
længe at beboeren har mulighed for at balancerer på vægten. Når det ikke længere er muligt for
beboeren at stå på vægten bruges liftvægt.
BMI:
Normalt siges det, at normalvægt svare til et BMI mellem 18,5 – 24,9 kg/m 2 . Hvilket BMI der er
optimalt for personer med HC vides ikke, men da der hurtigt kan ske skred i sygdommen hos
personer med HC, kan det tænkes at være hensigtsmæssigt, at de har et BMI mellem 25 og 30
kg/m 2 , ligesom der anbefales til ældre. 4
____________________________________________________
8. ENERGIBEHOV:
Energibehovet hos personer med HC kan være meget højt, da bevægelserne gør at de bruger
meget ekstra energi. I Huntington Chorea – pasning og pleje 10 står der, at personer med HC har
brug for det dobbelt, af hvad raske har brug for, altså omkring 15 – 20.000 kJ. I daglig praksis er
dette dog ikke tydeligt. Der er stor forskel på hvor fysisk aktive beboerne er, og også på hvor i
sygdomsforløbet de befinder sig. Gaba et al 11 har lavet en formel til udregning af energibehov
hos personer med HC fra tidlig til middel stadie. Energibehovet udregnes, hvis der er tale om, at
personen med HC har brug for tilskud til kosten, enten i form af ernæringsdrikke eller
sondeernæring.

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
For at udregne det totale energibehov hos beboerne bruges følgende formler:
BEE (basal energy expenditure/ basal energiforbrug):
Mand BEE = 66 + 13,7 (vægt i kg) + 5 (højde i cm) – 6,8 (alder i år)
Kvinde BEE = 65 + 9,6 (vægt i kg) + 1,8 (højde i cm) – 4,7 (alder i år)
HC-aktivitetsfaktor (HCA):
[1.748 + (0,0071 * BMI)] – (0,0004 * BMI 2 ) = HCA
TEE (Total energy expenditure/ total energiforbrug) i kcal:
BEE * HCA
TEE (Total energy expenditure/ total energiforbrug) i kJ:
BEE * HCA * 4,2
VIGTIGT!
Der bør altid følges op på energiindtaget vha. regelmæssige vejninger. De overstående formler er
udregnet på en gruppe på 13 personer med HC, hvilket er en meget lille population til at kunne
generalisere ud fra. Ses der væsentlig forandring på vægten, bør der straks laves en anden type
intervention.
____________________________________________________
9. UDDANNELSE AF PERSONALE:
Det er vigtigt at personalet hele tiden er opdateret omkring, hvad der sker på kostfronten, samt at
vi er introduceret til kostpolitikken og kender vore værdier. Information til nyt personale
varetages af diætisten. Diætisten er også ansvarlig for at opdaterer øvrigt personale om nye tiltag
vdr. ernæring, mens køkkenleder står for hygiejne og egenkontrol.
____________________________________________________
10. ETISKE OVERVEJELSER:
Ernæringsterapi og livsforlængende behandling:
HC er en uhelbredelig sygdom, som i kortere eller længere perioder kræver ernæringsterapi.
Definition på ernæringsterapi:
Med individuel ernæringsterapi forstås her en individuel vurdering af patientens næringsbehov
(energibehov) efterfulgt af en plan over monitorering og opernæring (genoprettelse af
ernæringstilstanden) 3 .
17

18
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
Ernæringsterapi betragtes som livsforlængende behandling dvs. sonde, ernæringsdrikke (både
receptpligtige og drikke fremstillet mhp opretholdelse af ernæringstilstand) protein tilskud og
andet beriget mad.
Af Rammeplanen for ernæringsterapi 12 s. 19 fremgår det at:
”Målrettet ernæringsterapi må dog anses som værende behandling – uanset om der anvendes
kunstigt tilført ernæring eller mad. Det vil derfor være uetisk at fortsætte en sådan behandling
efter at den øvrige medicinske behandling er seponeret.”
Dette kan dog være problematisk ift. personer med HC, da det er en lang sygdomsproces de
gennemgår, og det kan være vanskeligt at fastslå, hvorvidt de har nået den terminale fase. Der er
set eksempler på at personer med HC har levet flere år efter de er skønnet som værende
terminale. Og det kan derfor være vanskeligt at bedømme hvornår ernæringsterapien skal
afsluttes, da det kan have stor betydning, hvis personen lever videre. Det bør derfor nøje
overvejes, om ernæringsterapien skal afsluttes og i så fald hvornår.
Det er vigtigt, at der bliver talt med beboeren omkring dette spørgsmål. Beboeren behøves ikke
takke nej til al livsforlængende behandling. Fx kan han/hun nøjes med at takke nej til sonde,
mens anden behandling godt kan udføres, det kræver, at det er gjort klart for beboeren, hvad
konsekvenserne af de enkelte valg er. Et sådan valg træffes oftest tidligere i sygdomsforløbet,
mens beboeren stadig kan udtrykke sine ønsker. Senere i forløbet kan der så i samråd med
beboerne (hvis muligt), egen læge og evt. pårørende træffes beslutning om at al livsforlængende
behandling stoppes. Kostregistrering i forbindelse med stop af livsforlængende behandling
unødvendig, da der ikke vil skulle foretages intervention.
Kosttilskud i form af vitamin/mineraltilskud, fiskeolie, fibertilskud (HUSK) o.lign er ikke
livsforlængende, men forhåbentlig livsforbedrende. Ved andre somatiske sygdomme ville man
almindeligvis stoppe tilskuddet ved beslutning om at stoppe behandling, men da det er meget
vanskeligt at sige hvornår en person med HC er terminal, kan kosttilskud stadig have sin
berettigelse.
Eget hjem:
I serviceloven´s § 108 fremgår det at:
Vi skal således tilbyde en boform, der er egnet til længerevarende ophold. Bomiljø HC bliver
derfor beboernes hjem. Det betyder, at de skal have mulighed for selv at bestemme indretning af
boligen osv. Da det er beboerens eget hjem, tages der individuelle hensyn. Fx har vi altid fokus
på beboeren livskvalitet og derfor er der ofte forskellige livretter på menuen. På trods af
individuelle hensyn og livretter er det personalets opgave, at sørge for, at kosten er af den rigtige
ernæringsmæssige sammensætning.
Det skal være muligt for beboeren at vælge måltider til og fra, og der skal være flere
valgmuligheder. Beboeren skal gøres opmærksom på disse valgmuligheder, så han eller hun har

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
en reel mulighed for at vælge. Dertil kommer at beboeren til enhver tid, kan vælge at spise eller
drikke egne medbragte varer også i fællestuen.
Vores opgave er at skabe det gode liv for beboeren, og i det er maden og alt det der sker ved
måltiderne en meget stor del. Det handler ikke kun om ernæring, det handler i højere grad om at
gøre måltidet til noget rart, både hvad angår smag, konsistens, duft, hygge og socialt samvær. Fra
”Liv i fokus” er følgende citat hentet:
” Social psykiatri handler ikke om at redde liv, men om at lave gode liv”
Dette gælder i høj grad for beboergruppen i Bomiljø HC. Vi kan ikke redde livet for beboeren,
men vi kan give livet et indhold, der er med til at gøre hverdagen lettere at bære.
____________________________________________________
11. REFERENCER:
1 Kondrup J (2004). Ernæring til neurologiske og neurokirurgiske patienter. I: Hessov I, klinisk
ernæring. 4. udg. København: Munksgaard Danmark
2 Fødevarerstyrelsen. www.altomkost.dk/Viden_om/De_8_kostraad/forside.htm
3 Pedersen AN & Ovesen L (2000) Anbefalinger for den danske institutionskost. 3. udg.
Fødevaredirektoratet.
4 Nordic Council of Ministers (2004). Nordic Nutrition Recommendations 2004 – Integrating
nutrition and physical activity.
5 Tassoni D, Kaur G, Weisinger RS et al. (2008). The role of eicosanoides in the brain. J clin
Nutr; 17 1:220-8.
6 Calder PC. N-3 polyunsaturated fatty acids and inflammation: from molecular biology to the
clinic. Lipids. 2003 Apr;38(4):343-52.
7 Hessov Ib. (2004). Syges behov for energi og protein. I Hessov I. Klinisk Ernæring. 4. udg.
København: Munksgaard Danmark
8 Ingerslev J, Beck AM, Bjørnsbo KS et al. (2002). Ernæring og aldring. Ernæringsrådet
9 Aziz NA, van der Burg JM, Landwehrmeyer GB et al. (2008) Weight loss in Huntington
disease increases with higher CAG repeat number. Neurology. 2008 Nov 4;71(19):1506-13
10 Lüttichau M. (1999). Huntington Chorea – pasning og pleje. Landsforeningen mod Huntington
Chorea
11 Gaba, A, Zhang K, Moskowitz CB et al.(2008) Harris-Benedict equation estimations of energy
needs as compared to measured 24-h energy expendiure by indirect calorimetry in people with
early to mid-stage Huntington´s disease. Nutr. Neuroscience; vol.11, no 5 p.213-18.
19

20
Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
12 Beck A M, Hansen BS, FaKD's Kvalitetssikringsudvalg (2001) Diætbehandling med
ernæringsterapi (voksne patienter)

Kostpolitik for Bomiljø HC
Tangkær, Ørsted.
21