IMPERIET 8 sider

IMPERIET
8 sider

IMPERIET
68
Introduktion
I den nordøstlige del af Celesco ligger et kæmpe rige af
bureaukrater og soldater, der regeres af det udødelige
statsoverhovede, Kejseren. Denne magtfulde
skikkelse stiftede riget for to tusinde år siden,
og hans person er omgæret med meget mystik.
Han bor dybt inde i sit palads og selvom han aldrig
bliver set og hans budskaber fortalt videre af
hans betroede tjener, Herolden, så ved alle i
Imperiet, at Kejseren beskytter dem
hvorend de er.
Imperiet var engang det største og
mest organiserede samfund i Celesco.
Faktisk betyder Celesconos "verden"
på det imperielle sprog, og det er da
også herfra navnet stammer.
For fra Imperiet kom den serconske kultur,
og disse to folkeslag har efterladt
sig dybe spor i resten af Celescos
tankemåder og samfund.
Imperiets symbol er trekanten,
hvis spidser er udtryk for de tre
største mænd i Imperiet:
Kejseren,
Herolden
og Livvagten
imper

iet
Nord
Aftokratoria
-Imperiet-
IMPERIET
69

IMPERIET
70
Ariconerne
Den oprindelige befolkning og de som
grundlagde Imperiet var det ariconske
folkeslag. Grunden til at netop dette
folkeslag kunne dominere andre folkeslag og
stammer var, at de først og fremmest havde
en dygtig og karismatisk leder og at folket
var rationelle tænkere og dygtige strategikere.
Ariconerne er et stolt folk og, ikke at
forglemme, et godhjertet folk.
De er kendt for at tage deres slavers forhold
meget alvorligt. De tænker logisk og elsker at
finde de mest effektive metoder til at løse et
problem. De er Imperiets originale folk, og
den dag i er alle medlemmer af de herskende
klasser hovedsagligt af ariconsk afstamning.
Hundredevis af stammer og folkeslag er gennem
tiden blevet underkastet Imperiet.
Vigtigst er dog følgende tre folkeslag: de
primitive stammefolk kaldet Ulkerne, det
Serconske fiskersamfund og de Dramanske
nomader.
Ulkerne
Ulkerne var et stammefolk, der dominerede
de nordlige Hagoros stepper og bjergkæden
Den Anden Brise. Den typiske ulker har lyst
hår, lys hud og blå øjne.
De blev som det første folkeslag, underkastet
af Imperiet og de har lige siden været
slave-klassen.
Mange ariconske kvinder har gennem tiden
brugt ulkiske elskovsslaver.
Dette har ført til en større blanding mellem
slaverne og deres herskere.
Ulkerne er et taknemmeligt folk og meget fredeligt.
Ikke nok med det, de er også meget
stolte af at arbejde for intelligente ledere.
Byerne
De store imperiske byer er hjemsted for
en stor del af Celescos befolkning, og i
størrelse overgås de kun af de kæmpe
uthiske bystater.
Størst af alle Imperiets byer er den
Kejserens hovedstad, Meg-Kef.
Serconere
Det serconske folk (engang kaldet naftis)
bestod først og fremmest af købmænd og
sejlere og kaldes Katara Doulos - 'de forbandede
slaver'.
Disse slaver havde noget som Imperiet ikke
havde, noget som Imperiet kunne bruge -
skibe.
Serconerne gav Imperiet utrolig mange
goder, som de fik tilbage ved højere status i
forhold til de andre slaver.
Serconerne tog dog også mange ting fra
Imperiet til sig - for eksempel har serconerne
ikke altid haft ligestilling for kvinder og
mænd.
En anden ting er, at de gør meget ud af deres
status overfor andre.
Af rent praktiske ting medbragte de
avanceret magi og våbenkundskab.
For ikke at starte et slaveoprør, erklærede
kejseren meget tidligt, at al skibsfart var for
undermennesker og andre lavtstående.
Dette skulle vise sig at være fatalt senere i
historien.
Dramanerne
Dramanere er et nomadefolk udvandret fra
Hazir ørkenen.
De minder en del om Dolzanere i deres tøjstil
og opførsel, men de var først og fremmest et
nomadisk hyrdesamfund, og var det sidstefolkeslag,
der blev indlemmet i det Ariconske
Imperium, og stadig den dag i dag er det en
sjældenhed at møde en Dramaner i Imperiet.

Intrigerne
I det Kejserlige Senat er det normalt at
bruge mere tid på at smede rænker og
lave underhåndsaftaler end at arbejde
for Imperiets bedste. Snigmord er
Senatet heller ikke fri for, selvom
Senatorerne beskyttes dag og nat.
Imperiets titler
Menige er, hvad det imperielle folk kalder
sig. Alle menige har et ansvarsområde, en
rang og et navn. En menig smed ville blive
kaldt våbensmeden Idiotikos Apollan.
Alle af samme rang er lige, og der er ingen
forskel på kvinders og mænds status.
Alle menige i Imperiet har pligt til at søge i
militæret. Militæret kendes også som
Kejserens Arm. Den laveste rang er
Idiotikos, som haves af den laveste og
største del menige i Imperiet. Den næste er
Archigos, som besiddes af vigtige personer
på vigtige pladser i Imperiets byer.
Rangen som Archigos giver ret til at eje
slaver. Det næste trin på rangstigen er
primært besat af byledere eller andre højtstående
personer i Imperiet og hedder
Megalyteros. Den sidste rang gives til de
højeste militære ledere og politiske diplomater
i Imperiet og rangen kaldes Stratigos.
Kejseren, Herolden og Livvagten
Kun tre mennesker står over rangen
Stratigos. Det er Kejserens Herold,
Kejserens Livvagt og selvfølelig Kejseren
selv. Kejseren er den samme mand, som
grundlagde Imperiet i tidernes morgen.
Han har den ultimative magt i Imperiet.
Kejseren er udødelig både fysisk og mentalt,
men han har i de sidste mange hundrede år
været fraværende fra de mange traditionelle
offentlige begivenheder.
Istedet har han sendt sin herold, hvis han har
haft noget at ville fortælle befolkningen.
Kejseren gav i år 887 al militær magt til sin
livvagt Halox. For at bevise at han fik
magten, gav kejseren ham sit venstre sværd,
der kaldtes for Sitrom-Agem.
Fra den dag gav titlen som Kejserens
Livvagt suveræn magt over Imperiets
enorme krigsmaskine.
Halox mente ikke, at han kunne lede
Imperiet alene og oprettede derfor senatet,
som den dag i dag holder den politiske magt
i Imperiet.
I senatet sidder 32 stratigosser: 16 diplomater
og 16 militære kommandører.
Halox var dog ikke udødelig og måtte efter
78 år udskiftes med Sercos (dette er i øvrigt
den eneste gang i historien at sværdet er
gået over til den næste livvagt, uden at den
første livvagt var død).
Imperiet og dets slavefolk
På grund af mange års sameksistens mellem
Ariconere, Ulkere, Serconere og dramaner
er det ikke længere rene folkeslag, der
dominerer de forskellige samfundsklasser.
Den imperielle succes, med erobring af de
andre folkeslag og koloniseringen af de
mange øriger rundt om det imperielle fastland,
har flere årsager.
En af årsagerne er nok den imperielle (ariconske)
slavepolitik, der er hensynsfuld.
Man tager sig af sine slaver og beskytter
dem så længe slaverne arbejder for
Imperiets bedste.
En anden grund er at Imperiet er meget produktivt
tænkende og placerer deres slaver,
hvor de passer bedst, og ikke spilder talentfulde
skrivere og håndværkere som markslaver.
Den tredje grund er, at de ikke er hundrede
procent afhængig af slaver. Den sidste
grund er det velfungerende militær.
IMPERIET
71

IMPERIET
72
Imperiets militær
Det imperielle militær er den mest
avancerende og effektive krigs-styrke i hele
Celesco. Der er konstant over otte gange så
mange soldater under våben som serconerne
nogensinde har samlet - de er langt
bedre trænede. Imperiet bruger en taktik de
kalder Modana-systima.
Den går ud på at fodfolket (som i øvrigt er
uniformerede) går i specielle seira (linier) og
modanaer (formationer). Ikke nok med at det
ser flot og skræmmende ud, det er næsten
umuligt at gøre noget mod en seira når den
rykker frem. De meget veldisciplinerede
Imperielle soldater er trænet til at gå langsomt
fremad i ordnede geledder, når de har
fået offensive ordrer.
Første seira har større skjolde end resten af
seiraene og er bevæbnede med dobbeltbladede
enhåndsværd (Cheri-Oplo).
Næste seira har samme oppakning (hvis den
første skulle falde), men oveni har de lange
spyd (Polos-Oplo) til at slå ryttere af deres
heste. Den tredje seira har en slags partisan
(Stavros-Oplo), der bruges til både nærkamp
og som støtte til de sværdbevæbnede soldater
i rækkerne foran. Bag fodfolket findes
skytterne som udelukkende bruger armbrøster
(Toxo-Stavros). Imperielle armbrøstskytter
er frygtede for deres præcision, og
deres store antal.
Hvis frontalt angreb er det eneste mulige
bruges læderbæstet (Dermaktino).
Dermaktino findes i to varianter: Den lille
enhornede (Mia-Dermaktino), der kun rides
af en person (og som mest bruges som
trækdyr) og den store tohornede (Dyo-
Dermaktino) der kan gennembryde fjendtlige
rækker, som om de ikke eksisterede, og er
næsten immun overfor pile.
Idiotikos
Grundstenen i Imperiets hær er den
store mængde soldater, der bærer
rangen Idiotiokos, og tjener Kejseren på
slagmarken. Som Idiotokos tjener man
kun lidt og må arbejde hårdt, men håbet
for forfremmelse er der altid.
Imperiets krigsmaskiner
Inden man indleder et angreb på en borg
eller et stærkt beskyttet fjendtligt punkt, kan
man blødgøre det lidt med de frygtindgydende
krigsmaskiner (Machi-Michani), der
laves i Imperiet.
Der findes mange forskellige, men den mest
kendte er den imperielle katapult (Boli-
Michani). Hvis alt går galt, har man stadig
Oplizo-gruppen.
Denne gruppe krigere rider alle på rusningsklædte
mia-dermaktinoer, og de er selv
tæt rustede med våben og rustning.
Fodfolket i Imperiet er let beskyttet af rustning
og hjelm. En soldat skal kunne bevæge
sig hurtigt fra et sted til et andet. En imperiel
officer har altid to sværd, et langt til sværdhånden
og et kort til den anden hvor Idiotikos
ikke må bære to våben på en gang i kamp.
Interne stridigheder
Det er meget belastende for samfundet at
Imperiet ikke har nogen fjender indenfor
rækkevidde. Da det er meget vigtigt for de
unge ambitiøse stratigosser at føre sig frem
(det er en del af den imperielle kultur), må de
udkæmpe deres krige indbyrdes. Dette
bevirker at idiotitkosserne må kæmpe mod
hinanden under ledelse af deres stratigosser.
Dette har utallige gange svækket Imperiet og
gjort det ellers perfekte system til skamme.
Mange stratigosser mister kontrollen over al
denne magt, de får givet, og kun få
stratigosser bliver gamle i gårde.

Syvstjernen
I Imperiet er den syvtakkede stjerne et
populært symbol. Mange stormænd
bruger den til at udsmykke kapper, bannere
og duge med, og særligt varianten
med kugler for enderne er meget brugt i
Imperiets nordlige del.
Slavernes Ret
Alle i Imperiet skal tjene nogle år i den
kæmpe Imperielle krigsmaskine, undtagen
en enkelt gruppe - slaverne. Nogle menige i
Imperiet mener endda, at det er bedre at
være slave, da disse ikke er tvunget til at
være i militæret.
Imperiets udstrækning
Imperiet strækker sig fra Hazirr-ørkenen i
syd og til Capa Nova i nord.
Hovedstaden som ligger ved den store sø
"Kejseren Sorg" hedder Megali Kefalaio
(også kaldet Meg-Kef).
I midten ligger et helligt område kaldet
Yuantrikos Kangoras (eller Yu-Kang).
Dette område indeholder senatet og det
Hellige imperielle Palads, Mega-Pera-Theo.
Mange kendte imperielle stratigosser har
vandret i de kæmpe haller og gange, der
fører ind til kejserens tronsal. Disse haller
kaldes Monopati Moumia og er fyldt med
rustningsklædte statuer.
Kendte navne som Halox den Uovindelige,
Sercos Prodotis og Zhinx Para Fyli er måske
de mest kendte, men også folk som Thanlox,
Trelos og Amaur Erots kan ses i disse haller,
foreviget som statuer.
Der går en stor bjergkæde igennem Imperiet
der kaldes for “Kejserens Ryg”.
Disse bjerge er tæt befæstet med soldater,
og det er et kendt faktum, at ingen fjendtlig
hær nogensinde er brudt igennem Kejserens
Ryg. Ingen har nogensinde turdet forsøge.
To bjergkæder ender i Kejserens Ryg; de
kaldes "første brise" og "anden brise". Den
"første brise" ligger mod nord og er den
højeste bjergkæde i Celesco. Den har et højt
indhold af jernmalm og kymantriller.
Blodrinden (en flod) løber ind i roden af de
østlige bjerge, også kaldet Kymanterne.
På Blodrinden transporteres der mange
varer (primært slaver den ene vej, kymanter
og jern den anden).
Den "anden brise" ligger næsten parallelt
med østkysten og bjergene her er meget
lave og utrolig brede.
Rundt om bjergene er der god jord, men der
bor ikke mange mennesker. Det skyldes at
det også er stedet hvor lædervæsnerne holder
til. De fleste mennesker i dette område har
til opgave at forpleje dette hellige imperielle
dyr. Helt mod øst ligger øen Khalicosnia.
Denne ø har stor betydning for den
imperielle kejsertro.
Det siges at Kejseren vågnede på denne ø,
som var det eneste fastland i hele Celesco.
Herfra rejste han landet fra havet, så hans
folk kunne leve her. Måske har det også
noget at gøre med, at det er det eneste sted
i Celesco hvor der findes palmer og anden
subtropisk vegetation.
Området er mest befolket af en udvandret
gruppe af Kejserens Disciple, der er en
gruppe fundamentalistiske nonner, der ingen
betydning har rent militært; politisk skal de
dog ikke undervurderes.
Truslen fra Hazirr-Ørkenen
Hele Serconien er naturligt beskyttet fra
imperiet af Ostbergenkæden. Imperiets sydvestlige
grænse - ørkenen - bevæger sig
langsomt ind i imperiet og opsluger landet i
sand, få centimeter om året.
IMPERIET
73

IMPERIET
74
Imperiets Lande
For at stoppe denne indtrængen fra ørkenen
har imperielle bønder skabt store sanddæmninger
og lavet kunstige floder med
rimelig succes. Landet mellem Hazir ørkenens
sand og Kejserens Ryg er det mest
udstrakte af imperiets landområder, og hovedbefolkningen
her er bønder.
At få en stratigos position i dette område ses
som en straf. Det store område er delt op i tre
mindre, så det nemmere kan styres. Det
nordligste område kaldes for "kilden" - det
rigtige navn er Nanos-Doxa.
Af vigtige geografiske punkter kan nævnes
saltsøen Zoi, hvis indlandsflod Zoi-Xifos går
dybt ind i landet. Byen Doxa-Doxa ligger op
af Zoi og ud mod Koloonhavet.
Det var her de fleste serconske skibe blev
brændt. Der ligger mange havnebyer i dette
varme område. Gigantas-Soma er navnet på
det kæmpe område der ligger syd for floden
Zoi-Xifos og ender nord for Nero-Solinas.
Dette område er præget af enorme
strækninger af marker og en lille mængde
større byer.
Det eneste der ødelægger udsigten på dette
folkeforladte sted er Nero-Solinas. Dette er
et af de største bygningsværker i Imperiet,
og det består af et langt vandrør i ler.
Det står på søjler af sten og har små udløb
der kan åbnes, hvis man skal bruge vand i
området. Mange regner Nero-Solinas for at
være et af Imperiets vigtigste punkter, og på
den sydlige side af Nero-Solinas ligger Fotia-
Xira, og det betegnes mest som dødt land.
Der er ikke meget at finde her, bortset fra rød
grus til Perio. Faktisk er den røde grus det
eneste dette område er kendt for.
Det siges blandt slaver, at den røde farve i
gruset stammer fra blod - slaveblod.
Vimpler og Flag
I Imperiet er der en lang tradition for at
dekorere med vimpler og flag i overflod
og derfor er Imperielle byer et
imponerende syn på en blæsende dag.
Fra ale hustoppe blafrer bannere i vinden
og giver byen liv.
Den Kejserlige Tro
Imperiet har udryddet alle former for gudedyrkelse
og tro på guddommelige kræfter.
I stedet har Imperiet troen på Kejserens blod.
Kejserens Disciple er en gruppe, der blev
dannet efter Kejserens Oppassere blev nedlagt
(år 978).
De har i dag ansvaret for, at det imperielle
folk ikke glemmer hvad kejseren har givet
dem, og at de har en evig gæld til denne
mand og hans vision.
Når imperiets soldater har overtaget en
stamme, tvinger eller overtaler de lederen til
at blande blod med den øverste imperielle
menig og på denne måde skal det nye folk.
føres ind i det storslåede Imperium.
Hvis lederen nægter, vil han blive tortureret
med bloddræning og brændemærkning,
dræbt og erstattet af en mere villig leder.
Det siges, at kejseren har det reneste blod,
og at blande blod med en af kejserens øverste
tjenere ses som en store ære.
Et ordsprog far gammel tid lyder således, at:
“Hver borger i Imperiet er en del af
Kejseren.”
En kejserlig discipel sagde engang: “Vi er
tavse, når kejseren ånder ind og vi skriger,
når kejseren ånder ud. Sådan skal det være
- thi vi er kejserens blod.”
Vi er en del af kejseren og kejseren er en del
af os. Han er ej Theos - han er blot kroppen,
der skal lede os.
Vi er blodet, der flyder i hans årer. Vi er hans
øjne og øren - han fører vore hære i kamp,
som ville han føre sit højre sværd".

Den Store Tragedie
For over hundrede år Livvagt Socos
samlede en kæmpe hær og gik ind i
Hazirr-ørkenen med 15.000 soldater for
at invadere Serconien.
Hverken han eller nogen af soldaterne
vender tilbage fra ørkenen,
Hånden, Øjet og Blodet
Kejserens Disciple har ingen direkte magt,
men de har to loyale grupper under sig;
Kejserens Hånd og Kejserens Øjne.
Disse to grupper arbejder for Imperiets bedste,
og hvem er bedre til at fortælle dem,
hvad de skal holde øje med end kejserens
egne disciple?
Kejserens Øjne er dygtige spioner, som tit
har en fortid i det royale krigsteater. De
mestrer alt fra fotohukommelse og udklædning
til fremmede sprog. Lederen af denne
gruppe er kun kendt som Iris, og meget få
kender hans rigtige identitet.
Da denne gruppe følger Kejserens Disciples
råd, er den tit uberegnelig og det irriterer
senatet og Kejserens Livvagt.
Kejserens Øjne er altid til at stole på og er
meget effektive. De følger dog flere principper
- blandt andet dræber de aldrig for deres
viden og de ændrer heller ikke ved tingene.
De observerer og intet andet. Mislykkes en
mission fuldstændigt er straffen blindhed
eller døvhed - op til den straffede selv.
Derfor begår mange Øjne selvmord hvis en
mission slår katastrofalt fejl.
Kejserens Hånd er en helt anden gruppe,
som ikke nøjes med at kigge. De har fået
æren af at have kejserens hånd i deres hænder.
Disse Hænder er fra små blevet trænet
til én ting. At dræbe Kejserens og dermed
folkets fjender.
De som gennemfører den hårde træning regnes
for at være nogle af de farligste agenter
i Celesco, og de bruger alle et specielt tegnsprog
til at kontakte hinanden.
Når de udfører deres opgaver bruger de små
giftindsmurte knive eller langtrækkende buer
med giftige pile. De er klædt i de farver som
omgiver dem, men da de altid angriber om
natten, er det næsten altid sort. De er tit
beskyttet mod magi, da Hænder ikke er
nogle som Imperiet har for mange af.
Den øverste i Kejserens Hånd kaldes
Dojo'en og betragtes som en meget magtfuld
mand - han skal dog følge Kejserens
Disciple. Kejserens Hånd har de seneste år
været brugt en del udenfor Imperiet, og her
har de infiltreret både Serconske bystater og
Nordhausens fyrstendømmer. Den største
succes har dog været Serconien, hvor alle
kan købes for lidt penge. Derimod har
Nordhausen vist sig besværlig på grund af
den store andel uthere og isfolk der ikke er
særlig nemme at infiltrere.
Senatets mening
Den kejserlige blodstro er ikke særlig
velkommen mellem de høje herrer i senatet,
men de har accepteret den, som et middel til
at holde Imperiets borgere sammen.
Senatet og Kejserens Disciple har som de
eneste i Imperiet retten til at oplære troldmænd.
De to grupper deler antallet af troldmænd
ligeligt imellem sig. Senatet giver
troldmændene en hel del militær træning, og
bruger dem som reel militær støtte, hvorimod
Disciplene bruger troldmændene til flere
forskelligartede opgaver.
For at udnytte den magt, som troen på
Kejserens Blod har i Imperiet, har senatet
taget magten til at udnævne lederen for
Kejserens Disciple, der kaldes Kejserens
Herold. Kejserens Herold har til opgave at
udbringe Kejserens ord, da det kun er ham,
der kan tale med Kejseren.
IMPERIET
75