Operativsystem: .............................................................

More documents

Recommendations

Info

På http://csharpkursus.subnet.dk ligger en Set Time cs-fil som bruger lignende metoder og nulstiller alle filers oprettelses dato mv! Opgaver: 1. Omskriv programmet om at finde hypotenusen i en ret vinklet trekant så alle de enkelte funktioner flyttes over i hver sin metode: spørg om tal 1, spørg om tal 1, beregn og udskriv! 2. Hvad er fordelen ved en sådan struktur? 3. Forskellige metoder kan have samme navn hvis de har forskellige parametre! Skriv et program med metoder med forskellige parametre men med samme navn: fx beregn(int i), beregn(double d), beregn(byte b) osv. Hvad kan det bruges til? 4. Skriv en public metode beregn(), som kalder en private metode beregn_side1(). 5. Skriv et program som kalder en metode med 4 out parametre. 6. Omskriv mappe programmet så brugeren kan indtaste en bestemt mappe – fx ”C:\\windows”! 7. Omskriv mappe programmet så brugeren kan indtaste et filnavn og programmet søger efter filen! Eller: Indtaste en fil type og programmet finder alle filer af den type! Enumerationer: I System.Windows.Forms.dll findes utallige ‘enumerationer’ som definerer forskellige tilstande som et objekt, en kontrol (fx en knap) kan være i eller en farve. Enumerationer er en gammel foreteelse i programmeringen. De bruges til at ’mappe’ en talværdi (et heltal) med et symbolsk navn. Enumerationer er blevet brugt på 2 måder især: For det første er det lettere at huske og arbejde med en symbolsk værdi/et navn end en talværdi. For det andet kan enumerationer bruges til gennemløb. Et konkret eksempel på en enumeration ville være: public enum Skrift{ Lille, Mellem, Stor } Hvis intet andet angives har ’Lille’ værdien 0, ’Mellem’ værdien 1 osv. Dette kunne bruges i et tekstprogram til at sætte skriftens størrelse og i stedet for at sætte skriftstørrelsen til 0 (og være i tvivl om hvad ’0’ nu egentligt var!) kan man med denne enumeration sætte skriften til: Skrift skr=Skrift.Lille; Dette kunne forbedres en smule ved at omskrive koden sådan: public enum Skrift{ Lille=9, Mellem=12,
} Stor=18 Nu har ’Lille’ eksplicit fået værdien 9 og programmet kan så sætte skriften til font størrelse punkt 9 direkte. Stadig er Skrift.Lille meget nemmere at huske. Som det andet eksempel vil vi se på hvordan en enum kan bruges til gennemløb: Vi vil først definere 2 enums: public enum Ugedag{ Mandag=1,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,Fredag,Lørdag,Søndag } public enum Maaned{ Januar,Februar,Marts,April,Maj,Juni } Det typiske for disse er jo, at kalenderen hele tiden gennemløber disse enums – af nemheds grunde er her kun medtaget de første måneder. I enumerationen Ugedag har vi eksplicit givet Mandag værdien 1 – det betyder at de følgende retter sig efter nr 1 dvs Tirsdag får værdien 2 osv. I Maaned har Januar derimod værdien 0 - da intet andet er defineret. I nedenstående program vises en kalender som starter mandag den 13. januar og går 70 dage frem. NB de 2 enums må IKKE oprettes inden i Main() idet de er selvstændige objekter. Kalenderen starter ved at vi opretter 2 konkrete eksempler (instanser af) på de 2 enums: Ugedag u=(Ugedag)1; Maaned m=(Maaned)0; Dette betyder at u er en ’Ugedag’ som har værdien 1 altså ’Mandag’ og m er en ’Maaned’som har værdien 0 altså Januar! Vi skal se dette skema senere i forbindelse med objekt orienteret programmering – enumerationer (og strukturer) er forløbere for de objekt orienterede klasser. Udtrykket (Ugedag)1 er en ’cast’ – tallet 1 bliver casted gennem Ugedag og gjort til en Ugedag med værdien 1. NB nedenstående kode er desværre ikke helt tilstrækkelig – måneder på 29, 29, 30 og 31 giver visse problemer! //fil:enum.cs //illustrerer enums i C# med en kalender: using System; using System.Windows.Forms; class Kalender { public enum Ugedag{
Page 1 and 2:
Operativsystem: ...................
Page 3 and 4:
Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 5 and 6:
12. Du kan også skrive en bat fil
Page 7 and 8: Her følger selve listen. En del af
Page 9 and 10: Denne standard metode skal findes i
Page 11 and 12: Der kan altid anvendes mellemrum el
Page 13 and 14: fil: WinTest.cs //postcondition: Vi
Page 15 and 16: Installer SharpDevelop: Alle kode e
Page 17 and 18: Kommentarer: Som nævnt er det vigt
Page 19 and 20: Variabelnavne-regler: 1. et navn ka
Page 21 and 22: } for(int i=0;i
Page 23 and 24: En C# string er en variabel som kan
Page 25 and 26: I dette eksempel er oprettet en tab
Page 27 and 28: 171 og 174 er symboler for copyrigh
Page 29 and 30: Her oprettes en tabel med plads til
Page 32 and 33: Kommentar: {0} bruges som format-te
Page 34 and 35: Betingelsen kræver for at være op
Page 36 and 37: for: Mange programmer løber igenne
Page 38 and 39: C# format koder: I C# kan anvendes
Page 40 and 41: Du skal bruge en sammenlignende if
Page 42 and 43: eks på kommando linje parametre: f
Page 44 and 45: Et andet eksempel på foreach er da
Page 46 and 47: } } Kommentarer: Console.WriteLine(
Page 48 and 49: I modsætning hertil kan en while s
Page 50 and 51: public class app{ } public static v
Page 52 and 53: } Console.Read(); } private static
Page 54 and 55: } } Metoden opret_bruger() er defin
Page 56 and 57: } } int n=int.Parse(Console.ReadLin
Page 60 and 61: } Mandag=1,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,F
Page 62 and 63: Opgaver: 1. Enumerationer bruges om
Page 64 and 65: ny=ny.AddHours(2); Console.WriteLin
Page 66 and 67: Nu fås et magert resultat idet fil
Page 68 and 69: Bemærkninger som summary NB - i ko
Page 70 and 71: } Console.Read(); } En kørsel give
Page 72 and 73: Når programmet kører får vi denn
Page 74 and 75: værdien ”erik jensen”? beregne
Page 76 and 77: 5. Skriv et ’database’ program
Page 78 and 79: } //NB en stream skal altid åbnes
Page 80 and 81: } } string klasse=null; if(args.Len
Page 82 and 83: Det ovenstående eksempel viser et
Page 84 and 85: } } //sætter formens baggrunds far
Page 86 and 87: } } reader.Close(); Console.Read();
Page 88 and 89: } } Kommentar: Console.Read();//tek
Page 90 and 91: grep ”{0:*}” linjer hvor format
Page 92 and 93: } Som det ses er linjen System.Diag
Page 94 and 95: argument 0 og sammenligne det med r
Page 96 and 97: Her følger et meget simpelt eksemp
Page 98 and 99: Hvis vi ønsker debug data vist ska
Page 100 and 101: } if(i%11==0)metode11(); if(i%12==0
Page 102 and 103: Debugging og tracing efter release:
Page 104 and 105: Objekt Orienteret Programmering (OO
Page 106 and 107: Alle objekter kan gives en unik hex
Page 108 and 109:
using System; using System.Windows.
Page 110 and 111:
RAM, men et objekt har en adresse i
Page 112 and 113:
public class Rektangel{ } class app
Page 114 and 115:
Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 116 and 117:
public class Person{ } //constructo
Page 118 and 119:
fil:personapp.cs //en applikation s
Page 120 and 121:
} } //det ses her at en property //
Page 122 and 123:
public class app{ public static voi
Page 124 and 125:
Alle klasser arver i C# fra System.
Page 126 and 127:
} public Rektangel(string n,int s1,
Page 128 and 129:
Der findes grundlæggende 3 slags S
Page 130 and 131:
} //Peg paa start eller byte nr 1:
Page 132 and 133:
} public static void Main(string[]
Page 134 and 135:
I C# anvendes altid dette skema (sk
Page 136 and 137:
IObjekter.vis(){...} Arv fra flere
Page 138 and 139:
Implementere standard interfaces -
Page 140 and 141:
Dette udpluk af en kørsel viser, a
Page 142 and 143:
d1.tid.sekund); } } //I alt 7 bytes
Page 144 and 145:
public unsafe static void Main() {
Page 146 and 147:
fil: x.cs: KUN af en struct! public
Page 148 and 149:
using System; using System.Windows.
Page 150 and 151:
} } Hvis man erklærer klassen Y so
Page 152 and 153:
Programmet er bestemt ikke ’robus
Page 154 and 155:
I de fleste tilfælde kan man klare
Page 156 and 157:
Vi skal også senere vende tilbage
Page 158 and 159:
} } liste.Add(hus1); liste.Add(hus2
Page 160 and 161:
2. Opret en telefonliste og seriali
Page 162 and 163:
} } .maxstack 1 //argument 0 er 'th
Page 164 and 165:
virker! (Dette er den afgørende fo
Page 166 and 167:
Slet indholdet i den automatisk opr
Page 168 and 169:
Skriv følgende Visual Basic kode i
Page 170 and 171:
jsc er .NET’s jscript kompiler. R
Page 172 and 173:
Kursus[] k=new Kursus[4]; k[0]=k1;
Page 174 and 175:
XML filen dotnet.exe.config angiver
Page 176 and 177:
Vi vender nu tilbage til det tidlig
Page 178 and 179:
Den assembly vi producerer er egent
Page 180 and 181:
Brug vores egen NyAssembly.dll //fi
Page 182 and 183:
Resultatet af at kompilere en CS fi
Page 184 and 185:
NB Når en klasse IKKE har en const
Page 186 and 187:
dvs push strengen i den lokale vari
show all

Operativsystem: .............................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?