Operativsystem: .............................................................

More documents

Recommendations

Info

2. Opret en telefonliste og serialiser den som en *.dat fil 3. Skriv et program som deserialiserer fra huse.xml som ligger på adressen: http://csharpkursus.subnet.dk/huse.xml (Desværre kan man ikke i dette tilfælde direkte deserialisere fra internet adressen – man bliver nødt til først at downloade filen!). .NET eller DotNet – Hvad er det egentligt? Efter at vi foreløbigt har set eksempler på objekt orienteret programmering vil vi i dette afsnit se mere detaljeret på hvad Microsoft .NET eller ’DotNet’ egentligt er for en størrelse. Vi vil ikke her gå ned i hver eneste detalje, men se på så mange træk i .NET at man får en vis grundlæggende forståelse for denne ’arkitektur’. Helt overordnet består DotNet af: CLR - en Common Language Runtime (som muliggør at forskellige sprogs programmer kan køre – fx C# eller Visual Basic) - en samling af basisklasser (flere end 1000 i alt), en definition af fælles typer (int, float, char …) i Common Type System (CTS) og en definition af minimums krav til alle de sprog som vil programmere til .NET nemlig Common Language Specification (CLS). Nogle af de ting som fx er OK i C# er ikke OK ifølge CLS. Hvis jeg ønsker at fastholde at min kode skal holde sig til det fælles minimum kan jeg forsyne min kode med en attribut således: [CLSCompliant] public class X{} DotNet er populært sagt ligeglad med hvad programmer i forskellige sprog som Visual Basic eller JScript laver internt hvis de blot eksternt overholder bestemte krav. Som i objektorienteret programmering opfattes klassen som en ’black box’! NB C# har IKKE sit eget klasse bibliotek, men bruger direkte basisklasserne (BCL) i .NET. C# er decideret designet til at fungere sammen med .NET. DotNet består helt centralt af 2 DLL filer: mscorlib.dll som rummer alle de centrale klasser og metoder og mscoree.dll som er den ’exe-maskine’ (.NET execution engine) som afvikler programmet i .NET. Ideen med .NET ligner ideen bag sproget Java som opstod i midten af 1990’erne. Et Java program skrives som en tekstfil (lige som et C# program) og kompileres af en Java kompiler. Resultatet af Java kompileringen er en såkaldt byte kode. En fil ’Mitprogram.java’ kompileres til en byte kode ’Mitprogram.class’. Denne class fil kan ikke uden videre køre fx på en Windows maskine, men skal oversættes en gang til ’native’ kode som Windows kan forstå. Men det gode ved Java løsningen er, at den samme Java kode kan køre på alle operativ systemer og alle processorer (CPU’er). Det er altså muligt at skrive eet program som kan køre på en Windows 98, Mac eller en Linux maskine! Forudsætningen er at den pågældende maskine har installeret ’Java Virtual Machine’ som er et lag som lægges oven på maskinens operativ system (styre system).
IL – Intermediate Language: Microsoft .NET fra år 2000 bygger på samme princip. En C# fil ’Nyt_program.cs’ kompileres i virkeligheden ikke til en færdig EXE fil (som man kunne få indtryk af!) – men til en mellemliggende kode i sproget Microsoft Intermediate Language (kaldet IL). Denne IL kode – en såkaldt ’assembly’ - består af koder som er uafhængige af platform (operativ system) og programmeringssprog. IL er - i .NET jargonen - ’platforms/sprog agnostisk’. IL består af assembler koder som er abstrakte og som denne konkrete maskine/CPU ikke kan forstå. (En CPU eller processor som fx Intel forstår kun et bestemt sæt af simple instruktioner som fx add eller gem i stacken). En IL kode er altså ikke ’maskin kode’ (kode som CPU’en direkte kan udføre). IL svarer til Java byte kode – men den store forskel er at IL kode også er tvær-sprogligt. Dvs. at en klasse eller en funktion skrevet i fx Visual Basic og en klasse skrevet i C# resulterer i den samme IL kode!! Vi skal straks se et eksempel herpå. I .NET kan man altså programmere i mange forskellige sprog på kryds og tværs efter smag og behag! (Det kan man selvfølgelig ikke i Java). Der er skrevet kompilere til 20-30 forskellige sprog og alle disse kan altså programmere til .NET! Et eksempel på Microsoft IL kode kunne være følgende, som kan kompileres til en DLL fil sådan: ilasm /DLL IL2.il // En klasse med en constructor og en public metode: //ilasm /DLL IL2.il //Dette er egentligt overfloedigt - sker automatisk!: .assembly extern mscorlib{} //Vi bestemmer selv versionen: .assembly IL2 {.ver 1:0:1:0} //Module er fil navnet: .module IL2.dll //Opret en klasse 'Y': .class public auto ansi Y extends [mscorlib]System.Object{ .method public static string Message() cil managed{ } //push paa stacken: ldstr "Dette er en enkelt linje fra IL metoden Message()!" //pop fra stacken: ret //NB klassen skal have en constructor for at kunne instantieres: .method public specialname rtspecialname instance void .ctor() cil managed{
Page 1 and 2:
Operativsystem: ...................
Page 3 and 4:
Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 5 and 6:
12. Du kan også skrive en bat fil
Page 7 and 8:
Her følger selve listen. En del af
Page 9 and 10:
Denne standard metode skal findes i
Page 11 and 12:
Der kan altid anvendes mellemrum el
Page 13 and 14:
fil: WinTest.cs //postcondition: Vi
Page 15 and 16:
Installer SharpDevelop: Alle kode e
Page 17 and 18:
Kommentarer: Som nævnt er det vigt
Page 19 and 20:
Variabelnavne-regler: 1. et navn ka
Page 21 and 22:
} for(int i=0;i
Page 23 and 24:
En C# string er en variabel som kan
Page 25 and 26:
I dette eksempel er oprettet en tab
Page 27 and 28:
171 og 174 er symboler for copyrigh
Page 29 and 30:
Her oprettes en tabel med plads til
Page 32 and 33:
Kommentar: {0} bruges som format-te
Page 34 and 35:
Betingelsen kræver for at være op
Page 36 and 37:
for: Mange programmer løber igenne
Page 38 and 39:
C# format koder: I C# kan anvendes
Page 40 and 41:
Du skal bruge en sammenlignende if
Page 42 and 43:
eks på kommando linje parametre: f
Page 44 and 45:
Et andet eksempel på foreach er da
Page 46 and 47:
} } Kommentarer: Console.WriteLine(
Page 48 and 49:
I modsætning hertil kan en while s
Page 50 and 51:
public class app{ } public static v
Page 52 and 53:
} Console.Read(); } private static
Page 54 and 55:
} } Metoden opret_bruger() er defin
Page 56 and 57:
} } int n=int.Parse(Console.ReadLin
Page 58 and 59:
På http://csharpkursus.subnet.dk l
Page 60 and 61:
} Mandag=1,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,F
Page 62 and 63:
Opgaver: 1. Enumerationer bruges om
Page 64 and 65:
ny=ny.AddHours(2); Console.WriteLin
Page 66 and 67:
Nu fås et magert resultat idet fil
Page 68 and 69:
Bemærkninger som summary NB - i ko
Page 70 and 71:
} Console.Read(); } En kørsel give
Page 72 and 73:
Når programmet kører får vi denn
Page 74 and 75:
værdien ”erik jensen”? beregne
Page 76 and 77:
5. Skriv et ’database’ program
Page 78 and 79:
} //NB en stream skal altid åbnes
Page 80 and 81:
} } string klasse=null; if(args.Len
Page 82 and 83:
Det ovenstående eksempel viser et
Page 84 and 85:
} } //sætter formens baggrunds far
Page 86 and 87:
} } reader.Close(); Console.Read();
Page 88 and 89:
} } Kommentar: Console.Read();//tek
Page 90 and 91:
grep ”{0:*}” linjer hvor format
Page 92 and 93:
} Som det ses er linjen System.Diag
Page 94 and 95:
argument 0 og sammenligne det med r
Page 96 and 97:
Her følger et meget simpelt eksemp
Page 98 and 99:
Hvis vi ønsker debug data vist ska
Page 100 and 101:
} if(i%11==0)metode11(); if(i%12==0
Page 102 and 103:
Debugging og tracing efter release:
Page 104 and 105:
Objekt Orienteret Programmering (OO
Page 106 and 107:
Alle objekter kan gives en unik hex
Page 108 and 109:
using System; using System.Windows.
Page 110 and 111: RAM, men et objekt har en adresse i
Page 112 and 113: public class Rektangel{ } class app
Page 114 and 115: Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 116 and 117: public class Person{ } //constructo
Page 118 and 119: fil:personapp.cs //en applikation s
Page 120 and 121: } } //det ses her at en property //
Page 122 and 123: public class app{ public static voi
Page 124 and 125: Alle klasser arver i C# fra System.
Page 126 and 127: } public Rektangel(string n,int s1,
Page 128 and 129: Der findes grundlæggende 3 slags S
Page 130 and 131: } //Peg paa start eller byte nr 1:
Page 132 and 133: } public static void Main(string[]
Page 134 and 135: I C# anvendes altid dette skema (sk
Page 136 and 137: IObjekter.vis(){...} Arv fra flere
Page 138 and 139: Implementere standard interfaces -
Page 140 and 141: Dette udpluk af en kørsel viser, a
Page 142 and 143: d1.tid.sekund); } } //I alt 7 bytes
Page 144 and 145: public unsafe static void Main() {
Page 146 and 147: fil: x.cs: KUN af en struct! public
Page 148 and 149: using System; using System.Windows.
Page 150 and 151: } } Hvis man erklærer klassen Y so
Page 152 and 153: Programmet er bestemt ikke ’robus
Page 154 and 155: I de fleste tilfælde kan man klare
Page 156 and 157: Vi skal også senere vende tilbage
Page 158 and 159: } } liste.Add(hus1); liste.Add(hus2
Page 162 and 163: } } .maxstack 1 //argument 0 er 'th
Page 164 and 165: virker! (Dette er den afgørende fo
Page 166 and 167: Slet indholdet i den automatisk opr
Page 168 and 169: Skriv følgende Visual Basic kode i
Page 170 and 171: jsc er .NET’s jscript kompiler. R
Page 172 and 173: Kursus[] k=new Kursus[4]; k[0]=k1;
Page 174 and 175: XML filen dotnet.exe.config angiver
Page 176 and 177: Vi vender nu tilbage til det tidlig
Page 178 and 179: Den assembly vi producerer er egent
Page 180 and 181: Brug vores egen NyAssembly.dll //fi
Page 182 and 183: Resultatet af at kompilere en CS fi
Page 184 and 185: NB Når en klasse IKKE har en const
Page 186 and 187: dvs push strengen i den lokale vari
show all

Operativsystem: .............................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?