Operativsystem: .............................................................

I C# er alle exceptions delt i et stort antal klasser – her har vi et eksempel på klassen
System.OverflowException. Hvis et int var blevet tildelt værdien 10.000.000.000 ville der også
være opstået et overflow for max værdien for en int er ca 2,1 milliard. Hvis vi ’kommer til’ at dele
med 0 opstår en DivideByZeroException! osv.
Hovedsagen er dog at normalt ønsker vi ikke at programmet skal crashe og blot vise en
systemboks! Læg også mærke til at udskriften af summen aldrig bliver til noget hvis en exception
opstår – det hele stopper midt i processen. Hovedsagen er at vi normalt ikke ønsker at systemet skal
gå ind i programmet ’på egen hånd’ – vi ønsker selv at ’catche’ de uheld der kan ske.
Den nemmeste løsning er at anvende en try .. catch .. finally konstruktion således:
try{
while(svar=="ja")
{
Console.WriteLine("Indtast et tal i alt max 5!");
byte b=byte.Parse(Console.ReadLine());
sum+=b;
bytes[i++]=b;
Console.WriteLine("\nVil du indtaste endnu et tal: ja nej ?");
svar=Console.ReadLine();
}
}
catch{
}
finally{
}
Console.WriteLine("Der opstod fejl ved indtastningen!");
Console.WriteLine("Sum: {0}",sum);
Programmet fungerer nu sådan at det som står i den sidste blok (finally blokken) ALTID udføres
uanset hvad der sker – der udskrives altså altid en sum så programmet slutter på en for os bedre
måde trods alt!
Hvis der opstår en eller anden exception i try blokken springer programmet straks ned til 1. linje i
catch blokken (og fortsætter derefter i finally blokken). Hvis der ikke opstår ’fejl’ gennemløbes try
blokken og derefter finally blokken.
Vi undgår fuldstændigt de fæle system meddelelser! Alle programmer som ’kan gå galt’ bør have
en konstruktion der ligner denne. Finally blokken bruges som ofte til ’at rydde op’ – hvis en fil er
åbnet og når går galt skal den lukkes igen og det skal ske under alle omstændigheder.