Operativsystem: .............................................................

More documents

Recommendations

Info

fil: x.cs: KUN af en struct! public struct X{} //fil: x.cs: KUN af en eventhandler jvf senere om Windows programmeringen: public delegate event_handler(object o); //fil: x.cs: KUN af et interface: public interface X{} Alle disse små filer kan kompileres med csc /target:library – uden problemer. De produceres som DLL filer. Følgende er derimod IKKE gyldigt i C#: //fil: x.cs: Nu fås en kompilerfejl: public string vis_fornavn(){return "ole";} I modsætning til andre programmerings sprog som f.eks. C++ kan man IKKE i C# kompilere en fil som kun består af en metode. En sådan metode skulle ’wrappes’ ind i en klasse eller en anden System.Type! Som det ses accepterer kompileren kun de 5 nævnte typer! Lidt forvirrende er det så måske, at man i IL kode (assembler kode) GODT kan skrive og kompilere en il fil som kun indeholder en metode!! Namespace: Et namespace i C# er en samling af klasser under en overskrift. Eksempler på forud definerede namespaces er: System, System.Drawing, System.IO. Hvis jeg selv skriver en klasse ’trekant’ kan jeg samtidigt definere at ’trekant’ tilhører et namespace ’figurer’, som måske også rummer klasser som ’firkant’ og ’cirkel’!
Et namespace tjener mest til at etablere et logisk hierarki så man kan finde rundt i tusindvis af klasser. I ’System.Windows.Forms’ er System det ydre namespace, Windows et under namespace under System og Forms et under namespace under Windows. Sætningen using System tjener til at koden kan skrives nemmere – og til at kompileren kan vide hvilket namespace dvs hvilke klasser og metoder jeg taler om. Et namespace kan være defineret i en enkelt fil eller – hvis der er tale om mere professionelle applikationer - i mange filer. Et namespace er en logisk struktur, IKKE en fysisk struktur. Fx findes der ikke noget namespace mscorlib eller ’using mscorlib’ men der findes en DLL fil (en fysisk fil) mscorlib.dll! Det logiske og fysiske dækker ikke altid hinanden. Namespaces er kun ’noget som vi ser’ – set fra compilerens synspunkt er der ikke noget som hedder namespaces. Fx klassen ’Form’: Set fra .NET systemets synspunkt hedder denne klasse simpelthen ’System.Windows.Forms.Form’ !!! Det er kun os, der opfatter det sådan, at klassen hedder Form men ligger i det og det namespace! En ’using System;’ er et ’præ processor direktiv’ som gør at systemet indsætter ordet ’System.’ foran vores linje: ’Console.WriteLine()’ så at den linje kompileren rent faktisk arbejder med kommer til at lyde: ’System.Console.WriteLine();’. Det er vigtigt at huske, at en ’using System.Xml;’ er en ’typografisk’ genvej – for selve DLL filen bliver IKKE refereret (inddraget) fordi jeg skriver en using!! På en vis måde svarer et namespace til en mappe på harddisken og en klasse til en fil – forstået på den måde at to filer godt kan have det samme navn, HVIS de ligger i to forkellige mapper! Men bortset fra denne analogi har et namespace ikke noget at gøre med en fysisk struktur. Java anvender også namespaces, men i Java er et namespace bundet – som en fysisk struktur - til en mappe på computeren! Namespaces findes også i C++. Namespaces gør genbrug og anvendelse af komponenter meget nemmere i koden. Fx kan jeg have anskaffet mig en ’fremmed’ DLL fil som indeholder en klasse ArrayList. På grund af namespaces kan jeg godt både bruge denne ’fremmede’ ArrayList og .NETs egen ArrayList samtidigt! Det eneste jeg skal gøre er at angive den fulde sti til klassen fx sådan – hvis vi forudsætter et firmanavn som namespace: System.Collections.ArrayList dotnetliste; SuperDigital.ArrayList sdListe; Namespaces skal dels skabe en logisk orden i klasserne, dels løse det problem at vi kan have forskellige klasser med præcist samme navn. Hvis følgende kode forsøges kompileres, giver det en fejl og koden kan ikke kompileres: // illustrerer name clash og namespace: fx Timer:
Page 1 and 2:
Operativsystem: ...................
Page 3 and 4:
Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 5 and 6:
12. Du kan også skrive en bat fil
Page 7 and 8:
Her følger selve listen. En del af
Page 9 and 10:
Denne standard metode skal findes i
Page 11 and 12:
Der kan altid anvendes mellemrum el
Page 13 and 14:
fil: WinTest.cs //postcondition: Vi
Page 15 and 16:
Installer SharpDevelop: Alle kode e
Page 17 and 18:
Kommentarer: Som nævnt er det vigt
Page 19 and 20:
Variabelnavne-regler: 1. et navn ka
Page 21 and 22:
} for(int i=0;i
Page 23 and 24:
En C# string er en variabel som kan
Page 25 and 26:
I dette eksempel er oprettet en tab
Page 27 and 28:
171 og 174 er symboler for copyrigh
Page 29 and 30:
Her oprettes en tabel med plads til
Page 32 and 33:
Kommentar: {0} bruges som format-te
Page 34 and 35:
Betingelsen kræver for at være op
Page 36 and 37:
for: Mange programmer løber igenne
Page 38 and 39:
C# format koder: I C# kan anvendes
Page 40 and 41:
Du skal bruge en sammenlignende if
Page 42 and 43:
eks på kommando linje parametre: f
Page 44 and 45:
Et andet eksempel på foreach er da
Page 46 and 47:
} } Kommentarer: Console.WriteLine(
Page 48 and 49:
I modsætning hertil kan en while s
Page 50 and 51:
public class app{ } public static v
Page 52 and 53:
} Console.Read(); } private static
Page 54 and 55:
} } Metoden opret_bruger() er defin
Page 56 and 57:
} } int n=int.Parse(Console.ReadLin
Page 58 and 59:
På http://csharpkursus.subnet.dk l
Page 60 and 61:
} Mandag=1,Tirsdag,Onsdag,Torsdag,F
Page 62 and 63:
Opgaver: 1. Enumerationer bruges om
Page 64 and 65:
ny=ny.AddHours(2); Console.WriteLin
Page 66 and 67:
Nu fås et magert resultat idet fil
Page 68 and 69:
Bemærkninger som summary NB - i ko
Page 70 and 71:
} Console.Read(); } En kørsel give
Page 72 and 73:
Når programmet kører får vi denn
Page 74 and 75:
værdien ”erik jensen”? beregne
Page 76 and 77:
5. Skriv et ’database’ program
Page 78 and 79:
} //NB en stream skal altid åbnes
Page 80 and 81:
} } string klasse=null; if(args.Len
Page 82 and 83:
Det ovenstående eksempel viser et
Page 84 and 85:
} } //sætter formens baggrunds far
Page 86 and 87:
} } reader.Close(); Console.Read();
Page 88 and 89:
} } Kommentar: Console.Read();//tek
Page 90 and 91:
grep ”{0:*}” linjer hvor format
Page 92 and 93:
} Som det ses er linjen System.Diag
Page 94 and 95:
argument 0 og sammenligne det med r
Page 96 and 97: Her følger et meget simpelt eksemp
Page 98 and 99: Hvis vi ønsker debug data vist ska
Page 100 and 101: } if(i%11==0)metode11(); if(i%12==0
Page 102 and 103: Debugging og tracing efter release:
Page 104 and 105: Objekt Orienteret Programmering (OO
Page 106 and 107: Alle objekter kan gives en unik hex
Page 108 and 109: using System; using System.Windows.
Page 110 and 111: RAM, men et objekt har en adresse i
Page 112 and 113: public class Rektangel{ } class app
Page 114 and 115: Et praktisk eksempel på OOP: Perso
Page 116 and 117: public class Person{ } //constructo
Page 118 and 119: fil:personapp.cs //en applikation s
Page 120 and 121: } } //det ses her at en property //
Page 122 and 123: public class app{ public static voi
Page 124 and 125: Alle klasser arver i C# fra System.
Page 126 and 127: } public Rektangel(string n,int s1,
Page 128 and 129: Der findes grundlæggende 3 slags S
Page 130 and 131: } //Peg paa start eller byte nr 1:
Page 132 and 133: } public static void Main(string[]
Page 134 and 135: I C# anvendes altid dette skema (sk
Page 136 and 137: IObjekter.vis(){...} Arv fra flere
Page 138 and 139: Implementere standard interfaces -
Page 140 and 141: Dette udpluk af en kørsel viser, a
Page 142 and 143: d1.tid.sekund); } } //I alt 7 bytes
Page 144 and 145: public unsafe static void Main() {
Page 148 and 149: using System; using System.Windows.
Page 150 and 151: } } Hvis man erklærer klassen Y so
Page 152 and 153: Programmet er bestemt ikke ’robus
Page 154 and 155: I de fleste tilfælde kan man klare
Page 156 and 157: Vi skal også senere vende tilbage
Page 158 and 159: } } liste.Add(hus1); liste.Add(hus2
Page 160 and 161: 2. Opret en telefonliste og seriali
Page 162 and 163: } } .maxstack 1 //argument 0 er 'th
Page 164 and 165: virker! (Dette er den afgørende fo
Page 166 and 167: Slet indholdet i den automatisk opr
Page 168 and 169: Skriv følgende Visual Basic kode i
Page 170 and 171: jsc er .NET’s jscript kompiler. R
Page 172 and 173: Kursus[] k=new Kursus[4]; k[0]=k1;
Page 174 and 175: XML filen dotnet.exe.config angiver
Page 176 and 177: Vi vender nu tilbage til det tidlig
Page 178 and 179: Den assembly vi producerer er egent
Page 180 and 181: Brug vores egen NyAssembly.dll //fi
Page 182 and 183: Resultatet af at kompilere en CS fi
Page 184 and 185: NB Når en klasse IKKE har en const
Page 186 and 187: dvs push strengen i den lokale vari
show all

Operativsystem: .............................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?