2005-03 - Skanderborg Roklub

Efter vi havde indtaget en god, velsmurt
og velfortjent frokost med lidt tilbehør,
lykkedes det at få Niels lokket med på
den videre færd. Der var stor stemning
for at gøre turen kortere end oprindeligt
planlagt, for det var altså lidt hårdt at gå
i sne og is. På vejen op i Velling Skov
kunne vi virkelig se resultaterne af stormen
i januar. Vejen var vanskelig fremkommelig,
da der var væltet store træer,
men vejen var i øvrigt delvis skjult af
sneen. Jeg mente dog at kunne huske
området, og det gik faktisk fi nt med
at fi nde skovvejen ud til Velling Kalv.
Undervejs mødte vi en familie på 4,
hvor børnene var ude at afprøve mulighederne
for vintersport.
På Velling Kalv var der som sædvanligt
en fantastisk udsigt, og man kan
jo så diskutere, om det er Danmarks
smukkeste, eller om det Sukkertoppen,
eller om der skulle være et andet sted
(Himmelbjerget eller lignende), der
kan hamle op. Jeg havde en følelse af
at befi nde mig over trætoppene, men
de andre kunne udpege træer lige bag
mig. Nå - vi kunne jo ikke opholde os
der resten af dagen. Da vi ville tilbage,
mødte vi et par, og vi forsikrede hinanden,
at det ikke var os, der havde væltet
træerne. Jeg kom til at tænke på, at
så mange mennesker møder man ellers
aldrig der. Ja faktisk plejer vi ikke at
møde mennesker på hele turen, og den
dag var der 11!
Nå - vi fandt en sti ned fra højderne.
Den havde jeg aldrig gået på før, men
jeg fandt da ud af, hvor den mundede
ud. Derfra gik vi til nærliggende Svinsbjerg,
som også er utroligt smukt beliggende.
De indfødte (hunde, får og
skotsk højlandskvæg) lod os være i
fred, og det var så gensidigt.
Efter dette sidste skue var der ikke stemning
for mere natur. Der skulle jo gerne
være noget til en anden god gang. Og
det skal i nok få mulighed for at deltage
i, men det bliver først til næste vinter-
/vandre sæson. Nu skal vi foreløbig ro
i stedet for.
Erik
23