Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

Havmøllepark ved Rødsand
VVM-redegørelse
Baggrundsraport nr 26
Juli 2000

Vindmøller syd for Rødsand ved Lolland
- vurderinger af de visuelle påvirkninger
SEAS juli 2000
1

‘Vindmøller syd for Rødsand ved Lolland - vurderinger
af de visuelle påvirkninger’ er udarbejdet af SEAS
med bistand fra Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Arkitekter M.A.A. For arkitektfirmaet har Dan B. Hasløv,
Benny Bøttiger, Jan Koed og Berith Mavromatis, arkitekter
M.A.A. deltaget i udarbejdelsen.
Fotos: Bjørn B. Hasløv.
Kort:
© Kort og Matrikelstyrelsen. Kort vedrørende den tyske
kyst er gengivet på grundlag af Die General Karte
1:200.000 © Mairs Geographischer Verlag og kun stillet
til rådighed for anvendelse i nærværende rapport.
Tryk: Richard Larsen Bogtryk
Rapporten fås ved henvendelse til:
SEAS Distribution A.m.b.A.
Vind Energi Center
Slagterivej 25
4690 Haslev
Juli 2000
2
Indhold
0. Indledning .................................................................................................................................................................... 3
1. Havmølleparken ved Rødsand ..................................................................................................................................... 4
2. Synlighed på havet ...................................................................................................................................................... 5
3. Visuel karakteristik af farvandet ved Rødsand ............................................................................................................. 7
4. Visualisering, metode, muligheder og begrænsninger ................................................................................................... 9
5. Visualiseringerne .........................................................................................................................................................11
6. Transformerstationen ................................................................................................................................................ 17
7. Alternativ placering ved Kappel ................................................................................................................................. 19
8. Visuel vurdering ......................................................................................................................................................... 20

0. Indledning
Denne rapport beskriver de visuelle forhold i forbindelse med den planlagte vindmøllepark syd for Lolland, hvor der skal
opstilles i alt 72 møller.
På baggrund af en analyse af kystlandskaber og farvandsområde er udvalgt en række visuelle interesseområder. Fra disse
er de visuelle forhold beskrevet med fotorealistiske gengivelser af den planlagte vindmøllepark.
Som det er nærmere beskrevet i de følgende afsnit er det vigtigt, at illustrationerne ses med den angivne betragtningsafstand
for at få et realistisk indtryk af den visuelle fremtoning af det kommende anlæg. Herved ses billederne under samme
billedvinkel, som de vil kunne opleves i virkeligheden.
Møllerne syd for Rødsand vil blive op til 110 m høje. Vindmøllernes udformning fastlægges først i en senere fase, men
illustrationen viser den hovedudformning, møllerne ventes at få.
3

1. Havmøllerne ved Rødsand
Kortet viser placering af havmølleparken ved Rødsand.
4
Havmøllerne
Der planlægges opstillet i alt 72 møller syd for Rødsand.
Møllerne kommer til at ligge i 9,5 km afstand fra den nærmeste
danske kyst ved Nysted og i 29 km afstand fra den
tyske kyst på Fehmern. Møllernes tårnhøjde er fastlagt til
70 m og rotordiameteren til 80 m. Møllernes fundamenter
vil forlænge det slanke vindmølletårn ned til vandfladen.
Møllerne vil komme til at fremstå ens med samme dimensioner
og en udformning med 3-bladede rotorer, der får
samme diameter og omløbsretning og ensartede omløbshastigheder.
Møllernes farve skal ligeledes fremstå ensartede
i en lys gråblå farve. Møllernes detaljerede design er
ikke for nærværende fastlagt og har pga. de store afstande
til land ikke betydning for den visuelle fremtoning. Dog vil
det specielt for de sejlende, der kommer tæt på møllerne,
være muligt at opleve detailudformningens design, som
derfor bør gives en høj prioritet.
I tilknytning til vindmølleparken skal der etableres en større
transformerstation, hvis dimensioner ikke er fastlagt. I et
særskilt kapitel er der foretaget en visuel vurdering baseret
på skøn over størrelsesordenen af det volumen, som
transformerstationen maksimalt kommer til at udgøre.
Senere etaper
Visualiseringen viser den planlagte udbygning med i alt 72
vindmøller og omfatter således ikke eventuelle fremtidige
udbygninger omkring Rødsand eller ved Gedser.
Kortet viser opstillingsmønstret.

2. Synlighed på havet
Synlighed på havet
Over havet er synligheden generelt betydelig. I modsætning
til synligheden på land, hvor landskabsformerne, beplantning
og bebyggelser hurtigt begrænser synligheden, er
der på havet frie udsynsmuligheder. Hvor langt væk store
konstruktioner kan ses, bestemmes af en række forhold -
højden på konstruktionen, i dette tilfælde vindmøllerne,
betragtningsstedets højde og sigtbarheden. Jordens krumning
har betydning på de store afstande, hvor horisonten
gradvis begynder at skjule de store konstruktioner.
Skemaerne illustrerer disse forhold og understreger, at der
vil være en visuel påvirkning fra havmøller i en stor omkreds
omkring det planlagte anlæg.
Set fra et kystlandskab med en højde på fx 5 m vil tårnet
på en 70 m høj mølle kunne ses helt ud på 41,2 km afstand,
før jordens krumning skjuler tårnet bag horisonten.
Sigtbarheden vil normalt ikke være en begrænsning for at
kunne se på disse afstande over vandet.
Visuelle virkninger over så store afstande påvirkes meget
af luftens klarhed, som bl.a. bestemmes af luftens fugtighed
og lysets karakter. Med relativ høj luftfugtighed, hvor
sigtbarheden godt kan være god, nedtones synligheden af
fjerntliggende genstande. Omvendt vil synligheden af fjerntliggende
genstande på dage med en lav luftfugtighed, som
giver en meget klar luft, øges markant.
Lysets karakter varierer dagen og året igennem og har også
stor betydning for synligheden. Medlyset fra en lavtstående
sol vil som en projektør fremhæve selv fjerntliggende
små genstande markant, specielt hvis disse fremtræder på
en mørk himmel eller landskabsbaggrund.
Også vindmøllernes overflades farver har betydning for
synligheden, hvor klare farver - hvid - vil understrege synligheden
markant i særlige lysforhold, en virkning der yderli-
Synligheden på havet er generelt betydelig i modsætning
til på land, hvor landskabsformer og beplantning
begrænser udsynet.
Synligheden på havet begrænses i praksis af forskellige
forhold. Figuren viser hvilke forhold der spiller ind.
gere kan blive forstærket af blanke flader, der reflekterer
lyset.
Afstandszoner
I Energistyrelsens rapport ’Vindmøller i de danske farvande’
er beskrevet et zoneringsprincip som grundlag for at vurdere
de visuelle påvirkninger fra møller på havet. Påvirkningerne
beskrives i i alt fire zoner. Zonernes dimensioner
bestemmes af møllernes størrelse - større møller - bredere
zoner.
I nærzonen vil møllerne kunne ses tydeligt og opfattes som
liggende tæt på. De enkelte møller vil fremstå tydeligt, og
deres vinger og rotationen vil ligeledes fremstå tydeligt.
Diagrammet viser sigtbarhed målt ved Gedser. Kilde:
Lærebog for Kyst- og Sætteskippere.
Tabellen viser synlighed i forhold til øjepunktets højde.
jenhł jde p land Vindmł llehł jde Max. synligheds-
(t rn) afstand
0 m 70 m 32 km
5 m 70 m 41,2 km
15 m 70 m 47,6 km
30 m 70 m 53,7 km
5

Rækker af møller, der ses over ét, vil dog fremtræde som
’klumper’, og de mange vinger, der ses over ét, vil fremtræde
markant.
I mellemzonen vil møllerne fortsat fremtræde tydeligt. Man
kan erkende hver enkelt mølle og de sammenfaldende rækker,
ligesom vinger og rotation ses tydeligt. I mellemzonen
vil jordens krumning indebære, at de nederste dele af møllerne,
set fra lavtliggende standpunkter, vil begynde at forsvinde
under horisonten. Man kan altså ikke længere se
’hele’ møller men kun den øvre del af dem.
I fjernzonen begynder møllerne at blive så små, at det er
svært at erkende dem som enkeltmøller. De begynder i
højere grad at virke som et bånd i horisonten. Vinger og
rotation begynder også at blive svære at erkende på de
store afstande. I fjernzonen forsvinder en stadig større del
af møllernes nedre dele under horisonten set fra lave standpunkter.
I endnu større afstande, uden for fjernzonen, fremstår
møllerne endnu som synlige men kan ikke længere erkendes
som enkeltmøller. Vinger og rotation ses heller ikke.
Det er tårnene, der kan ses, og det er karakteristisk, at
væsentlige dele af tårnene nu er begyndt at forsvinde under
horisonten.
Synlighed over land
Synligheden over land reduceres væsentligt i forhold til de
ovenfor beskrevne zoner. Det skyldes, at landskabernes
terrænformer, bebyggelse og beplantning i mange tilfælde
tidligt vil begynde at skjule møllerne. Det er kun i landskaber,
hvor der fra højtliggende udsigtspunkter er frie udsyn
over havet, at synligheden vil svare til de ovenfor beskrevne
zoner.
6
Kortet viser afstandszoner omkring vindmølleparken syd for Rødsand.

3. Visuel karakteristik af farvandet ved Rødsand
Farvandet
Farvandsområdet, hvor vindmøllerne planlægges opstillet,
ligger syd for Lolland. Afstandene til Lolland, Falster og
Fehmern er anført på kortet. Møllerne er placeret syd for
Rødsand, som er et overskyllet rev, der strækker sig fra
Hyllekrog på Lollands sydkyst til Falsters sydspids ved
Gedser. Vindmølleparken ligger i Østersøens vestligste del
ved overgangen til Fehmer Belt og Storebælt.
Kystlandskaberne
Kystlandskaberne omkring Fehmer Belt, hvor vindmølleparken
skal placeres, er på den danske side præget af lave
kyster af betydning for udsynsmulighederne fra land over
vandet, bortset fra et mindre område på vestsiden af Falster
ud mod Guldborgsunds sydlige del, som har højder på
15 m over havet. Generelt er de danske kyster lavtliggende,
og for en stor dels vedkommende, langs Lollands sydkyst,
beskyttet af diger imod oversvømmelser. Det betyder, at
de visuelle påvirkninger fra nye anlæg på søterritoriet vil
være nært knyttet til oplevelsesmulighederne i kystzonen.
De visuelle påvirkninger ikke vil fortsætte dybere ind i land.
Kystlinien langs Lollands sydkyst er vest for Hyllekrog præget
af lange digesatte forløb. Det beskyttede farvand, der
ligger nord for Rødsand, er præget af et mere varieret kystforløb
med mindre indskæringer. Falster fremstår som et
næs, der strækker sig langt mod syd.
Den tyske kyst er mere fliget. Fehmern skyder sig længst
mod nord, tættest på vindmølleparken. Men ellers rykker
kysten sig markant tilbage både øst og vest for Fehmern.
Den nære tyske kyst på Fehmern er præget af lave klintekyster
med højder på mod 27 m over havets overflade.
Øen er kun svagt hvælvet. Det vil sige, at der ikke er højtliggende
udsigtspunkter inde på øen, hvilke indebærer, at
de visuelle påvirkninger fra anlæg på søterritoriet ikke vil
strække sig særligt dybt ind i baglandet. Klintekysten langs
Fehmern indebærer dog, at synligheden af anlæg herfra
principielt vil være større end set fra den danske kyst - hvis
afstanden i øvrigt er den samme.
Kystlandskabernes anvendelse
I Energistyrelsens rapport ’Vindmøller i de danske farvande’
peges der på sammenhængen mellem de visuelle påvirkninger
og kystlandskabernes anvendelse. Baggrunden er,
at beskyttede naturområder, byområder med særlige
udsigtskvaliteter, sommerhusområder, ferieområder mv.
ofte er karakteriseret ved, at udsigten over havet har en
særlig kvalitet. Det er områder, hvor den visuelle påvirk-
ning fra nye anlæg på søterritoriet nøje skal overvejes. I
regionplanlægningen er der detaljerede beskrivelser af
hovedanvendelserne i kystzonen, som er anvendt som
grundlag for en vurdering af de visuelle interesser set fra
de danske kyster.
På den tyske kyst på Fehmern er der ikke foretaget nærmere
analyser af anvendelsesmulighederne og vurderinger
af de visuelle interesser i tilknytning hertil. Men generelt er
kysten på Fehmern præget af natur- og landbrugsområder,
og i området øst for Puttgarden Færgehavn er der etableret
to større, kystnære vindmølleparker. Større byområder og
ferieområder er koncentreret på den indre og den sydlige
del af øen. På de øvrige tyske kyster ved Østersøen er der
betydelige koncentrationer af store ferieanlæg, men fra disse
kyster er afstanden til vindmølleparken betydelig.
Generelt er farvandsområdet og kysterne både på den danske
og på den tyske side præget af, at der kun er meget få
store tekniske anlæg, der præger kystlandskaberne. De anlæg,
der findes, er ældre fyrtårne eller nyere kommunikationstårne.
Visuelle interesseområder
Med udgangspunkt i kystlandskabets form og anvendelsen
af kystlandskaberne kan der peges på en række særlige
interesseområder for en visualisering af det kommende
vindmølleanlæg. Disse omfatter:
Kystnære byområder, hvor udsigten over vandet er af
væsentlig betydning for byens karakter.
Kystnære naturområder, hvor udsigten over havet ligeledes
er en væsentlig del af områdets karakter.
Kystnære sommerhus- og ferieområder.
På søterritoriet kan der ligeledes peges på en række interesseområder
for visualiseringer. Disse omfatter sejladsruter, som
er intensivt benyttet. De omfatter:
Færgeruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock
samt færgeruterne mellem Skandinavien og Travemünde/Rostock.
En evt. fast forbindelse udformet som en bro mellem
Rødby og Puttgarden.
Hovedruter for lystsejlads og anden fritidssejlads.
For lystsejladsen gælder, at en af de vigtigste hovedruter
for den tyske lystsejlads til og fra Danmark og Sverige går
umiddelbart syd om Rødsand ved Gedser eller passerer
gennem Rødsand umiddelbart syd for Nysted og videre til
Guldborgsund. De to ruter benyttes også af mange danske
sejlere og sejlere fra Skandinavien på vej til det nordtyske
område.
Udvalgte visualiseringer
Med udgangspunkt i den visuelle karakteristik af Rødsand
og farvandet omkring er udvalgt en række visualiseringsinteresseområder
på den danske og på den tyske kyst samt
på søterritoriet. De udvalgte eksempler skal give et indtryk
af anlæggets forskellige virkninger, som det opleves tæt på,
i større afstand og endelig i betydelig afstand, som det vil
kunne ske fra kyst og fra skibe.
Kortet viser arealanvendelsen som fastlagt i regionplanen
for Storstrøms Amt.
7

Kortet viser territorialgrænsen og benyttede sejlruter.
De røde vinkler markerer fotostandpunkter og billedvinkler.
Numrene henviser til visualiseringerne på de
følgende sider.
8
6
7
5
4
8
1
2
9 3

4. Visualiseringer, metode, muligheder og begrænsninger
Visualiseringen af den kommende vindmøllepark har som
mål at skabe virkelighedstro illustrationer af, hvordan møllerne
vil komme til at fremstå set fra de omliggende kyster
og farvande. Illustrationerne bygger på fotografier taget på
stedet, hvor møllerne ved hjælp af computerdesign er konstrueret
og indarbejdet, så de fremstår så naturtro som muligt
på fotografierne. Det sker ved hjælp af et billedbehandlingsprogram,
hvor den planlagte farve på møllerne, lysforholdene
på de enkelte fotografier mv. danner grundlag for indarbejdningen.
Alle fotos er taget med storformatkamera
for at få en høj billedkvalitet tættest muligt på den virkelige
oplevelse, som den vil kunne fås på stedet.
Billedvinkel og betragtningsafstand
Når billederne betragtes, er det vigtigt, at de ses i den afstand,
der er angivet ved hvert enkelt billede. Baggrunden
herfor er, at man skal genskabe den billedvinkel, som fotografiet
er taget under. Det giver den samme opfattelse af
landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold,
der vil kunne opleves på stedet. Ser man billederne i større
afstand, vil den visuelle påvirkning blive formindsket. Ser
man dem tættere på, vil den visuelle påvirkning blive forstærket.
Foto og virkelighed
Selv med anvendelse af fotografisk udstyr og film af højeste
kvalitet er det dog ikke muligt at opnå et fuldstændigt
virkelighedstro billede af den synlighed, der faktisk er på
stedet. Billederne gengiver heller ikke den særlige virkning,
som skyldes møllernes rotation eller at man selv bevæger
sig i kystlandskabet.
Alle fotos er taget på dage med god sigtbarhed og lysforhold
med forholdsvis højtstående sol og sidelys. I virkeligheden
vil lysforholdene fremstå langt mere varieret, men
det indebærer lysvirkninger, det ikke er muligt at gengive
nuanceret selv med fotografisk udstyr af høj kvalitet.
Når billederne reproduceres, får de ringere kontrastforhold
i forhold til virkeligheden, og der er et stort tab af nuancer
i billedet. Det har også betydning for gengivelserne af møllerne.
For at gøre dem synlige på fotografierne er det ofte
nødvendigt at justere farver og kontrastforhold. Billederne
vil derfor ikke fuldt ud modsvare den virkelige oplevelse
på stedet, men billedbearbejdningen har søgt at genskabe
den generelle synlighed, som de planlagte møller ventes at
få.
Panorama og fokusering
Menneskets øje har en synsopfattelse, som det med
fotografiets hjælp kan være svær at gengive. Det skyldes,
at øjet er i stand til på næsten samme tid at opfatte et stort,
panoramalignende synsfelt, stille helt skarpt på et afgrænset
synsfelt og endelig fokusere, som en kikkert, på et lille
område af det store synsfelt.
Ved fotografering benyttes vidvinkel, som kommer tættest
på at gengive opfattelsen af det store panorama, og normallinsen
som den der modsvarer det felt, hvor øjet er i stand
til at registrere skarpt. Telelinsen gengiver den lille del af
synsfeltet, hvor øjet kan fokusere. På modstående side er
disse tre virkninger gengivet på grundlag af én af visualiseringerne
af vindmølleparken syd for Rødsand, set fra Hyllekrog
på sydkysten af Lolland.
Det kan sammenfattende vurderes, at en illustration af de
visuelle påvirkninger kan skabe nogle af de oplevelser, man
vil kunne få på stedet - men langt fra dem alle. Billedernes
synsfelt, lysforhold mv. kan bringes tæt på den virkelige
oplevelse. Men derudover er synsoplevelsen underlagt subjektive
forhold, som er vanskelige at redegøre for.
9

Vidvinkelbillede (billedvinkel 72°) kommer tættest på oplevelsen af panoramaet ved havet. Betragtningsafstand 26 cm.
Normalbilledet og telebilledet nedenfor er vist som udsnit af vidvinkelbilledet, hvorfor billedets skarphed er reduceret.
Normallinsen (billedvinkel 42°) fremhæver det område af vort synsfelt hvor vi normalt koncentrerer synsopfattelsen.
Telelinsen (billedvinkel 20°) illustrerer øjets evne til, uden tekniske hjælpemidler, at focusere på en lille del af synsfeltet.
10

5. Visualiseringerne
Kystnære byområder
Vindmølleparken bliver på den danske side af kysten synlig
fra to byområder - Nysted og Gedser. Begge byer er
samtidig vigtige støttepunkter for turisme med sommerhusområder,
feriecentre mv. i oplandet.
1. Luftbillede taget fra ca. 300 m højde set henover
Nysted imod syd. I forgrunden ligger Nysted og
Aalholm Slot. Afstanden til de nærmeste møller er
12,5 km. Til højre anes den tyske kyst, østspidsen af
Fehmern. Det tyske fastland, der ligger i væsentligt
større afstand, kan ikke ses. Luftfotografiet viser, at
møllerne også vil kunne ses fra Nysteds havnefront,
hvorfra de vil få en størrelse, der svarer til møllerne,
som de ses på billede 2. Betragtningsafstand 26 cm.
11

2. Vindmøllerne set fra stranden ved Nysted. Afstanden til den nærmeste mølle er 9,5 km. Man kan ikke se den tyske kyst,
som ligger 37 km borte. Møllerne ligger set herfra i overgangen mellem nær- og mellemzonen. Betragtningsafstand 26
cm.
12
3. Vindmøllerne set fra færgehavnen i Gedser. Afstanden til den nærmeste mølle er 11,5 km (mellemzone). Lollands kyst
ses til højre. Vindmøllerne er synlige på samme måde flere steder i Gedser, bl.a. fra lystbådehavnen og fra færgerne.
Den rute, færgerne følger, bringer dem ikke tættere på vindmøllerne end vist på billedet. Betragtningsafstand 26 cm.

4. Vindmølleparken set fra Hyllekrog, en tange, der strækker sig ud fra Lollands sydkyst og fortsætter som Rødsand
helt til Gedser. Afstanden til den nærmeste mølle er her 11,5 km. (Mellemzonen). Møllernes synlighed herfra svarer til
den størrelse, de vil opleves med langs stort set hele kysten fra Hyllekrog til Gedser. Betragtningsafstand 26 cm.
Kystnære naturområder
Den danske kyst er mange steder præget af kystnære naturområder. Det nærmeste område er Hyllekrog nordvest for
vindmølleparken. Det gælder for alle de danske naturområder, at de er en del af lavtliggende kystområder. Kysten på
Fehmern har noget større højde med en klintekyst imod nord.
5. Vindmølleparken set fra Fehmerns østligste kyst. Afstanden til den nærmeste mølle er ca. 28 km. Den danske kyst
ved Gedser ligger umiddelbart i horisonten til højre for møllerne. Afstandene svarer her til den ydre del af fjernzonen.
Betragtningsafstand 26 cm.
13

6. Vindmølleparken set fra et højdedrag på Fehmerns østlige del. Afstanden til den nærmeste mølle er 28 km. På billedet
ses de store skibe i T-ruten og lystsejlere på vej mellem Fehmerns østligste punkt og Gedser. Gedser ligger i horisonten
til højre for vindmølleparken. Afstanden svarer til det yderste af fjernzonen. Betragtningsafstand 26 cm.
14

7. Vindmølleparken set fra brolinien mellem Rødby og Puttgarden i 90 m højde. Gedser ligger til højre, skjult i disen.
Til venstre Lolland og Hyllekrog. Afstand til nærmeste mølle er 24 km. Møllerne ses på næsten samme måde fra færgerne
imellem Rødby og Puttgarden og T-ruten. Betragtningsafstand 49 cm.
Søterritoriet
Fehmer Belt er et intensivt trafikeret farvand, som fra færger
og lystbåde opleves af mange. Realiseres en fast forbindelse
mellem Rødby og Puttgarden (som en bro), vil
der herfra være vide udsynsmuligheder.
8. Vindmølleparken set fra sejlruten for lystbåde mellem Fehmern og renden gennem Rødsand. Lolland og Falster ses
i baggrunden. Nysted ligger til venstre, Gedser til højre. Afstand til nærmeste mølle er ca. 5,5 km. Fra de store skibe i
T-ruten vil møllernes perspektiv på vandfladen fremtræde mere markant. Betragtningsafstand 26 cm.
15

9. Vindmølleparken set fra bøjen syd for sejlløbet igennem Rødsand. Billedet er set mod mod Fehmerns østspids og
viser hvordan møllerne ses af de mange lystsejlere, der benytter sejlløbet på vej mod Fehmern. Fehmern ligger under
horisonten. Afstanden til nærmeste mølle er ca. 1,1 km. Betragtningsafstand 49 cm.
16

6. Transformerstationen
I tilknytning til vindmølleparken skal der etableres en transformerstation.
Af hensyn til ledningsføring og anlæggets
størrelse skal den placeres nord for vindmølleparken, tættest
muligt på denne og i sammenhæng med nettilslutningen
til land.
Transformerstationens størrelse og nærmere udformning
er ikke endeligt fastlagt. I den samlede transformerstation
ventes der at skulle være et samlet gulvareal på ca. 300
m 2 . Transformeren kan etableres som en 1-etages eller flere
etages konstruktion, som af hensyn til evt. bølgepåvirkninger
skal hæves mindst 7 m over vandspejlet. Udformes transformeren
som en 3-etages konstruktion, som vil gøre den
mest synlig, vil taget komme til at ligge op til ca. 25 m over
vandspejlet.
For at kunne vurdere den visuelle virkning af transformerstationen
er denne indarbejdet på visualiseringen for de to
nærmestliggende lokaliteter - Nysted og Gedser, se side
18.
Visualiseringerne viser, at transformerstationen, på trods
af sin forholdsvis betydelige størrelse og selvom den udføres
som en 3-etages konstruktion, kun i begrænset omfang
vil være synlig fra land. Det betyder også, at transformerstationen
set fra fjernereliggende lokaliteter reelt ikke vil
være synlig.
Af hensyn til de mange sejlere er det væsentligt at transformeren
udformes med et design af høj kvalitet.
Kortet viser transformerstationens placering i forhold
til møllerne.
17

10. Vindmøllerne set fra Nysted med transformerstationen indtegnet. Den er placeret i forlængelse af den fjerde række
af møller til venstre for billedets midte. Billedet svarer til billede 2.
18
11. Vindmølleparken set fra Gedser Havn med transformerstation indtegnet. Den ses mellem den 3. og 4. mølle fra
højre. Billedet svarer til billede 3.

7. Alternativ placering ved Kappel
Som alternativ til en placering af vindmølleparken ved Rødsand
er undersøgt muligheden ved Kappel sydvest for Lolland.
Dybdeforholdene nødvendiggør en placering tæt på
kysten, i kun 2 km afstand fra denne.
Der er udarbejdet to visualiseringer af denne placering, som
viser nærvirkningen - med samspillet imellem den nuværende
kyst, de eksisterende møller og vindmølleparken.
Placeringen ligger også forholdsvis tæt på Langeland, hvor
der er flere højtliggende udsigtspunkter, hvorfra der er vide
udsigter.
12. Alternativet set fra udsigtspunktet Fakkebjerg på Langeland, som har en højde på 37 m over havets overflade.
Lollands kyst ses i horisonten. I midten ses den lange række af eksisterende møller ved Kappel med vindmølleparken
til højre i billedet. Afstanden til den nærmeste mølle er 20 km. Betragtningsafstand 49 cm.
12
13
Kort over alternativ placering 1:400.000.
19

13. Alternativet set fra kysten ved Kappel. Også denne del af Lollands kyst er lavtliggende og beskyttet med dige. Bag
diget er der en lang række eksisterende møller, der følger kystens form. Havmøllerne ligger til højre i billedet. Afstanden
til den nærmeste mølle er 4 km. Betragtningsafstand 26 cm.
20

8. Visuel vurdering
Visualiseringerne af det planlagte vindmølleanlæg syd for
Rødsand peger på følgende, aht. sikringen af det visuelle
miljø bør indgå i de videre overvejelser om mølleparkens
udformning:
Møllerne er specielt set fra søterritoriet og fra de nære landområder
i Danmark så markante elementer, at en særlig
indsats bør gøres, for at der opnås et ensartet og harmonisk
design af det store tekniske anlæg. Dette gælder også
transformerstationen. Opstillingen skal ske i et regelmæssigt
mønster og møller bør overholde samme hoveddimensioner.
Tårnhøjde, rotordiameter og hoveddimensioner
på tårn og vinger skal fremstå ensartet.
Rotoren skal udformes som en 3-bladet rotor. Det specielle
forhold at opstillingsmønstret indebærer, at man set
fra Nysted vil se mange møller over ét vil også gøre det
væsentligt, at møllernes omløbshastighed fremstår ensartet.
Kravene om ensartethed kan dog rumme visse variationsmuligheder
inden for parkens område.
Møllerne bør fremstå ensartet mht. farve. Der anbefales
en lys gråblå farve med en gråhed, der primært skal forhindre,
at en for høj grad af hvidhed fremhæver en signalvirkning
af møllerne ved særlige belysningsforhold.
Det er dog samtidig væsentligt, at møllerne ikke fremstår
for mørke. Endelig er det væsentligt, at der anvendes
antirefleksbehandlede overflader for at undgå reflekser og
blink fra møllerne.
Visualiseringsundersøgelsen har ikke omfattet de visuelle
konsekvenser af afmærkning aht. skibsfarten og luftfarten.
Det vurderes, at natafmærkning aht. skibsfarten ikke vil
rumme visuelle problemer set fra land pga. de forholdsvis
store afstande. Dagafmærkning af møllerne vil heller ikke
rumme væsentlige visuelle problemer, medmindre den i
form af fx farvede bånd mv., som gøres så store, at de
bliver synlige over store afstande og bryder møllernes ensartede
helhed.
Natafmærkning aht. luftfarten med anvendelse af lys, på
toppen af gearhuse, kan have betydelige visuelle virkninger
også set på store afstande men er ikke vurderet nærmere.
Tegningen viser nogle af de aktuelle typer på store vindmøller,
der kan finde anvendelse på havet med de variationsmuligheder,
der ses mht. tårnenes bredde og navets
udformning. Specielt navene udviser forskelle. Skulle
det vise sig ønskeligt at arbejde med forskellige vindmølletyper
med fx forskellig navudformning, bør det
fastholdes, at møllerne i de enkelte rækker skal fremstå
ens.
21