Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter - Gå op i røg
Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter - Gå op i røg
Vejen fra tobaksplante til færdige cigaretter - Gå op i røg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
8 www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk<br />
KAPITEL 1:<br />
VEJEN FRA TOBAKS-<br />
PLANTE TIL FÆRDIGE<br />
CIGARETTER<br />
Der er lang vej <strong>fra</strong> dyrkning af <strong>tobaksplante</strong>r, <strong>til</strong> der står cigaretpakker<br />
på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes,<br />
høstes og tørres hos tobaksbønderne. Når tobakken er tør, bliver<br />
den <strong>op</strong>købt af cigaretproducenter, og så bliver den pakket og transporteret<br />
ud <strong>til</strong> cigaretproducentens fabrik. På fabrikken bliver tobakken<br />
bearbejdet og formet <strong>til</strong> <strong>cigaretter</strong>. Endelig får <strong>cigaretter</strong>ne en<br />
pris og bliver solgt i forretningerne (figur 1.1).<br />
Når du har læst kapitel 1, så kender du <strong>til</strong> den proces, som tobakken<br />
gennemgår for at blive <strong>til</strong> en cigaret. Du vil blandt andet være klogere<br />
på spørgsmål som, hvor belastende det er for miljøet at dyrke<br />
tobak? Om der findes <strong>til</strong>sætningsstoffer i <strong>cigaretter</strong>? Og om man<br />
bliver rig af at være tobaksbonde?
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse<br />
www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk 9
Kapitel 1:<br />
Ordforklaring (*)<br />
Forædling: En metode <strong>til</strong> at<br />
udvikle nye og bedre varianter<br />
af planter og dyr ved at<br />
udvælge og krydse arter.<br />
10 www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk<br />
Dyrkning og forarbejdning<br />
hos tobaksbonden<br />
Hovedparten af den tobak, der ryges i Danmark, dyrkes af tobaksbønder i<br />
Amerika og Afrika. Det er arbejdskrævende at avle, høste og tørre tobak, og<br />
arbejdet foregår hyppigst ved håndkraft af tobaksbønder. Dette kan du læse<br />
mere om i dette afsnit.<br />
Dyrkning af tobak<br />
Tobakken i danske <strong>cigaretter</strong> stammer hovedsageligt <strong>fra</strong> <strong>tobaksplante</strong>r kaldet<br />
Virginia, Burley og Orientalske tobakker. De store firmaer, der producerer <strong>cigaretter</strong>,<br />
bruger oftest forædlede* udgaver af <strong>tobaksplante</strong>rne, fordi de på den<br />
måde kan <strong>op</strong>nå den bedste kvalitet <strong>til</strong> de laveste omkostninger (<strong>op</strong>gave 1.1).<br />
Cigaretproducenterne udvikler de forædlede tobaksfrø og leverer dem <strong>til</strong> tobaksbønderne.<br />
Efter frøene er sået, er der enormt meget arbejde med at luge, vande og bekæmpe<br />
sygdomme <strong>fra</strong> insekt- eller svampeangreb. Der skal også sørges for, at<br />
<strong>tobaksplante</strong>ns blomster fjernes, så planten ikke bruger energi på at danne frø,<br />
men i stedet kan koncentrere sig om bladenes vækst, der skal bruges i produktionen<br />
af <strong>cigaretter</strong>.<br />
Tobak er en meget grådig plante, der på kort tid kan blive <strong>op</strong> <strong>til</strong> 3 meter høj,<br />
men det kræver mange næringsstoffer, såsom kalium, fosfor og nitrogen (figur<br />
Tørring<br />
Høst<br />
Fermentering<br />
Figur 1.1. Tobakkens vej <strong>fra</strong> såning <strong>til</strong> <strong>færdige</strong> <strong>cigaretter</strong>.<br />
Udplantning/dyrkning<br />
Vikling/rulning<br />
Såning
1.2) (forsøg 1.1). Miljøorganisationer kritiserer tobaksdyrkningen for at være<br />
miljøbelastende på grund af det store forbrug af næringsstoffer og de mange<br />
sprøjtemidler, der er nødvendige ved dyrkningen. Det store forbrug af næringsstoffer<br />
er dog kun belastende for miljøet, hvis der ikke <strong>til</strong>føres <strong>til</strong>svarende<br />
store mængder næringsstoffer <strong>til</strong> jorden.<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Optag af næringsstoffer (kg/ha) pr. ton afgrøde<br />
Tobak Kaffe Majs<br />
Figur 1.2. Forskellige afgrøders <strong>op</strong>tag af næringsstofferne kalium,<br />
fosfor og nitrogen <strong>fra</strong> jorden.<br />
Høst og tørring<br />
Kalium<br />
Fosfor<br />
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse<br />
Nitrogen<br />
Der går 4-6 måneder, <strong>fra</strong> <strong>tobaksplante</strong>n bliver sået, <strong>til</strong> den kan høstes. Bladene<br />
plukkes typisk enkeltvis, efterhånden som de modnes, og det er også en meget<br />
arbejdskrævende proces.<br />
Når tobaksbladene er plukket, skal de tørres. Størstedelen af verdens tobak<br />
varmetørres, da det er den hurtigste og mest effektive metode. Varmetørring<br />
er meget energikrævende, fordi det kræver et stort forbrug af brænde. Der bruges<br />
næsten 8 kg træ <strong>til</strong> at tørre 1 kg tobak. Det betyder, at der sker et voldsomt<br />
indgreb i de lokale skove, i de områder hvor tobaksbønderne bor (<strong>op</strong>gave 1.2).<br />
Varmetørring af tobak har derfor været genstand for meget <strong>op</strong>mærksomhed<br />
og kritik. Kritikken skal også ses i lyset af, at tobaksproduktionen oftest foregår<br />
i lande med et varmt klima, hvor tobakken alternativt kunne tørre naturligt ved<br />
luft- eller soltørring (figur 1.3).<br />
Tørring af tobak kan ske ved 4 forskellige metoder:<br />
• Lufttørring<br />
• Soltørring<br />
• Røgtørring over åben ild<br />
• Varmetørring ved varme der kommer <strong>fra</strong> ovne<br />
Figur 1.3. Forskellige metoder <strong>til</strong> tørring af tobak.<br />
Opgave/forsøg<br />
Opgave 1.1:<br />
Hvad betyder det for<br />
dig og naturen, at<br />
planter er forædlede?<br />
Forsøg 1.1: Mål<br />
forskellen på vækst<br />
af tobak, der får næringsstoffer,<br />
og vækst<br />
af tobak der ikke får<br />
næringsstoffer.<br />
Opgave 1.2: Hvad<br />
har tørring af tobak at<br />
gøre med CO2 udslip<br />
og drivhusgas?<br />
?<br />
www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk 11
Kapitel 1:<br />
Ordforklaring (*)<br />
Tilsætningsstoffer: Stoffer,<br />
som man <strong>til</strong>sætter fødevarer<br />
og tobak for at ændre på<br />
holdbarheden, farve, lugt,<br />
smag m.m.<br />
Nikotin: Et stærkt vanedannende<br />
stof, som findes i tobak.<br />
Nikotin er giftigt og har<br />
blandt andet været anvendt<br />
<strong>til</strong> at udrydde insekter.<br />
Positivlister: Lister over<br />
godkendte <strong>til</strong>sætningsstoffer<br />
og godkendte anvendelser<br />
af stofferne. Listerne<br />
udarbejdes af myndighederne.<br />
12 www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk<br />
Opkøb af tobak<br />
Når tobakken er tørret, er den klar <strong>til</strong> at blive solgt. En tobaks<strong>op</strong>køber <strong>fra</strong> en<br />
cigaretproducent rejser rundt <strong>til</strong> tobaksbønderne, så han kan inspicere tobakken,<br />
før han køber den. Den pris, som tobaksbønderne får for deres tobak,<br />
svinger meget afhængigt af tobakkens kvalitet (<strong>op</strong>gave 1.3) (figur 1.4). Tobakken<br />
vurderes ud <strong>fra</strong> bladenes størrelse, form, farve, tykkelse og aroma. Efter<br />
tobaks<strong>op</strong>køberne har købt tobakken, bliver den pakket og transporteret ud <strong>til</strong><br />
cigaretproducenterne rundt om i verden.<br />
Tobakkens kvalitet afhænger blandt andet af:<br />
• Dyrkningsforholdene<br />
• Vejret det pågældende år<br />
• Tørringen<br />
Figur 1.4. Der er forskellige forhold, der har indflydelse på tobakkens kvalitet.<br />
Produktion af <strong>cigaretter</strong><br />
Når tobakken er kommet frem <strong>til</strong> cigaretproducenterne, skal den først modnes,<br />
herefter skal smagen justeres ved hjælp af <strong>til</strong>sætningsstoffer*, og <strong>til</strong> sidst laves<br />
den <strong>til</strong> <strong>cigaretter</strong>. Du kan i dette afsnit læse om denne proces og finde ud af,<br />
hvor mange kilometer <strong>cigaretter</strong> der dagligt bliver produceret i Danmark.<br />
Bearbejdning af tobakken<br />
På cigaretproducentens fabrik bliver tobakken først lagret i kasser i <strong>op</strong> <strong>til</strong> tre<br />
år, for at den kan modnes. Modningen består af en fermentering, der betyder,<br />
at bakterier omdanner nogle stoffer, så tobakken får den rette konsistens og<br />
smag.<br />
Efter modningen er tobakken klar <strong>til</strong> at blive blandet og justeret med <strong>til</strong>sætningsstoffer.<br />
Når tobakken er blandet, så <strong>til</strong>føjes den <strong>til</strong>sætningsstoffer for<br />
blandt andet at justere smagen med aromastoffer. Eksempelvis <strong>til</strong>sættes mentol<br />
<strong>til</strong> mentol<strong>cigaretter</strong>. Andre stoffer <strong>til</strong>sætter man for at gøre <strong>cigaretter</strong>ne mildere,<br />
så det bliver lettere at begynde at ryge. Nogle af <strong>til</strong>sætningsstofferne er med<br />
<strong>til</strong> at fo<strong>røg</strong>e <strong>op</strong>tagelsen af nikotin*, og andre af stofferne bliver mistænkt for at<br />
være giftige og kræftfremkaldende.<br />
USA og nogle af de større eur<strong>op</strong>æiske lande har positivlister* med omkring 600<br />
stoffer, som producenterne må <strong>til</strong>sætte <strong>cigaretter</strong>. I Danmark findes der endnu<br />
ingen regler for <strong>til</strong>sætningsstoffer, men i EU arbejder man på at få fælles regler<br />
på området.
Frems<strong>til</strong>ling og pakning af <strong>cigaretter</strong><br />
Frems<strong>til</strong>lingen af <strong>cigaretter</strong> starter med, at der dannes en lang streng af tobakken,<br />
som svøbes ind i et langt tyndt papirrør uden ender. Tobaksstrengen limes<br />
fast <strong>til</strong> papirrøret, når den bliver svøbt, og så bliver papirrøret skåret ud i stykker,<br />
der svarer <strong>til</strong> en cigarets længde. Derefter limer man filter og tobaksstrengen i<br />
papirrøret sammen. Til sidst pakkes <strong>cigaretter</strong>ne i cigaretpakker (figur 1.5).<br />
Papirrulle<br />
Tryk<br />
Tobakssmuld<br />
Rulning<br />
Figur 1.5. En skitse af en cigaretmaskine.<br />
Gummiering<br />
Skæring<br />
Filter<br />
Filteromslag<br />
En cigaretmaskine frems<strong>til</strong>ler omkring 9.000 <strong>cigaretter</strong> i minuttet, mens pakkemaskinerne<br />
producerer omkring 400 pakker i minuttet (<strong>op</strong>gave 1.4). På denne<br />
måde bliver der i Danmark hver dag produceret <strong>cigaretter</strong>, der svarer <strong>til</strong> afstanden<br />
<strong>fra</strong> København <strong>til</strong> Athen.<br />
Salg af <strong>cigaretter</strong><br />
Frems<strong>til</strong>ling af <strong>cigaretter</strong> er forbundet med mange omkostninger, blandt andet<br />
fordi der er lang transport, mange forhandlingsled og en omfattende bearbejdning<br />
af tobakken, før den bliver <strong>til</strong> <strong>færdige</strong> <strong>cigaretter</strong>. Der<strong>til</strong> kommer, at der er<br />
høje afgifter på <strong>cigaretter</strong>. Alt sammen medfører, at prisen på <strong>cigaretter</strong> er langt<br />
højere end prisen for rå <strong>tobaksplante</strong>r.<br />
Når du læser videre, vil du finde svar på, hvem der tjener på <strong>cigaretter</strong>ne, der<br />
sælges i Danmark, og hvorfor en cigaret koster det, den gør.<br />
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse<br />
Pakning<br />
Opgave/forsøg<br />
Opgave 1.3: Bliver<br />
Bucho, der er tobaksbonde<br />
i Argentina,<br />
rig af at dyrke tobak?<br />
Opgave 1.4: Hvor<br />
lang tid tager det at<br />
producere <strong>cigaretter</strong><br />
<strong>til</strong> alle 14-årige i<br />
Danmark?<br />
?<br />
www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk 13
Kapitel 1:<br />
14 www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk<br />
Hvorfor er der høje tobaksafgifter?<br />
Rygning er forbundet med en masse omkostninger, både økonomiske omkostninger<br />
og sygdomsmæssige omkostninger. For staten er rygerne en voldsom<br />
økonomisk belastning, fordi rygning hvert år koster Danmark over 28 milliarder,<br />
eller ligeså meget som en Storebæltsbro. Det skyldes omkostninger <strong>til</strong> sundhedsvæsenet,<br />
da rygere i langt højere grad end ikkerygere bliver indlagt og<br />
behandlet på de danske sygehuse. Rygere bidrager med i alt en tredjedel af<br />
sundhedsudgifterne for danskere over 35 år. Derudover koster rygere også staten<br />
penge som følge af produktivitetsstab, fordi rygere dør tidligere end ikkerygere,<br />
og de må oftere gå på førtidspension. Det betyder, at samfundet mister<br />
en masse arbejdsår.<br />
Tobaksafgifterne er statens fortjeneste på salget af <strong>cigaretter</strong>, og de er en måde<br />
at få dækket nogle af statens omkostninger ved rygerne. Hver gang der bliver<br />
købt en pakke <strong>cigaretter</strong>, så går over halvdelen af pengene <strong>til</strong> staten (<strong>op</strong>gave<br />
1.5).<br />
Hvem tjener og hvem taber på cigaretsalget?<br />
Ikke overraskende er cigaretproducenterne den helt store økonomiske vinder<br />
ved cigaretsalget. De får omkring 5 kr. for hver cigaretpakke, der sælges i Danmark,<br />
og det bliver <strong>til</strong> rigtig mange penge, når der hvert år sælges over 7 milliarder<br />
<strong>cigaretter</strong>. I Danmark er den største cigaretproducent British American<br />
Tobacco, som House of Prince hører ind under. De tjener uden sammenligning<br />
flest penge på de <strong>cigaretter</strong>, der sælges i Danmark – og jo flere rygere, jo større<br />
fortjeneste. Butikkerne, der sælger <strong>cigaretter</strong>ne, tjener også noget på <strong>cigaretter</strong>ne,<br />
mens tobaksbondens fortjeneste er forsvindende lille set med danske<br />
øjne (<strong>op</strong>gave 1.6).<br />
De store økonomiske tabere er rygerne og staten. Rygerne betaler hvert år rigtig<br />
mange penge for de <strong>cigaretter</strong>, som størstedelen af rygerne er afhængige<br />
af (<strong>op</strong>gave 1.7). Derudover betaler rygerne også med noget langt mere værdifuldt<br />
end penge, nemlig deres helbred, da de i langt højere grad end ikkerygere<br />
bliver syge. Staten bruger hvert år flere milliarder <strong>til</strong> dækning af ekstraomkostninger<br />
i sundhedsvæsenet, ved syge<strong>fra</strong>vær og tabt arbejdskraft forårsaget af<br />
rygning.
GÅ OP I RØG | Kræftens Bekæmpelse<br />
Opgave/forsøg<br />
Opgave 1.5: Find<br />
ud af, om staten får<br />
dækket sine udgifter<br />
<strong>fra</strong> rygere ved<br />
tobaksafgifterne.<br />
Opgave 1.6: Tjener<br />
staten virkelig mere<br />
end tobaksproducenterne,<br />
når der bliver<br />
købt en cigaret?<br />
Og hvor meget får<br />
tobaksbonden?<br />
Opgave 1.7: Hvad<br />
koster det Julie at<br />
ryge nu og gennem<br />
hele livet?<br />
?<br />
www.<strong>op</strong>-i-<strong>røg</strong>.dk 15