FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

forhold til det fænomen eller diskursive praksis man har for øje, har det været mulig at kombinere
gentrificeringensteorierne med andre teorier og gå i dybden med relevante emner som f.eks.
vareliggørelse, æstetisering og symbolværdi, uden at forlade en overordnet undersøgelsesramme.
Desuden har Faircloughs sondring mellem det ikke-diskursive og det diskursive kombineret med
Shields læsning af Lefebvres brede og dialektiske rumopfattelse sat mig i stand til undervejs at
belyse den diskursive byudviklingspraksis, der kan betegnes som betydningstilskrivende og -
transformerende i forhold til byrummet. Parallelt hermed har jeg med inspiration fra Lefebvres
begreb ’rummets repræsentationer’ selv ’læst’ gentrificeringsteorierne på en måde, så jeg på en og
samme tid har været i stand til at modificere det oprindelige begreb samt indkredse den voksende
gruppe af aktører bag den diskursive byudviklingspraksis.
Alt sammen har det hele tiden kun givet mening i forhold til ’den entreprenørielle by’, der, ved i
specialet at blive opfattet som henholdsvis en særlig samfundsmæssig kontekst, en særlig koalition
af aktører samt produktet af en særlig byudviklingspraksis, der igen er en reaktion på den
overordnede storbykonkurrence, har udgjort den uundværlige baggrund for at forstå forbindelsen
mellem de mange forskellige samfundsmæssige aspekter, som jeg har belyst under forsøget på at
begribe den betydningsmæssige transformation i forbindelse med den fysiske omdannelse af byrum
i den postindustrielle by.
Med udgangspunkt i løsningen af den teoretiske problemstilling, har det desuden været muligt at
kategorisere og gruppere alle de tekster, som jeg i årenes løb har indsamlet om Halmtorvets
omdannelse, og herefter foretage en analyse af det, man kan kalde ’den udefrakommende diskurs
om Halmtorvets omdannelse’. Med andre ord har besvarelsen af den teoretiske problemformulering
gjort mig i stand til at begribe den specifikke observation af fænomenet ’betydningsmæssig
transformation’, som i første omgang ansporede mig til at skrive specialet, og ved under besvarelsen
af den empiriske problemformulering at konstatere, at en særlig gruppe af tekster har fulgt et særligt
sprogligt mønster og dermed udgør en diskurs, der bidrager til at fremstille den specifikke
omdannelse som entydigt positiv, som et naturfænomen og dermed som en forvandling der er svær
at kritisere og let at lade sig betage af, eksemplificerer analysen således mange af de teoretiske
begreber, som jeg har fundet nødvendige at kombinere for at kunne begribe det fænomen jeg havde
for øje. Til trods for at jeg har brugt mest plads på at løse den teoretiske problemstilling har de to
grundelementer i al videnskabelig forskning: teori og empiri, altså hele tiden suppleret hinanden for
at forhindre at hverken teorien blev tom, eller empirien blev blind.
Når det (lidt populært) er sagt, så kan Halmtorvet i retrospektiv langt fra siges at have været det
mest oplagte eksempel til at belyse bevidst initieret betydningsmæssig transformation i den
postindustrielle by.
Siden jeg begyndte at interessere mig for denne dimension af storbyens udvikling, har der således
været mange langt mere illustrative eksempler på en diskursiv byudviklingspraksis målrettet
storbyens byrum. Det bedste eksempel er dog nok, da Københavns bybusser i 2004 kørte rundt med
store klistermærker med påskriften: ’I Nordbest – en bydel der hitter’. Denne imitation af det
kendte New York slogan indledte nemlig en periode, hvor kvarterløftssekretariater, lokale
95