FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

6. Konklusion & Perspektivering
På mange måder kan man sige, at de centrale kvarterer i den Vestlige Verdens storbyer i løbet af de
sidste bare 15 år, har oplevet en renæssance. Fra at have været steder, der ofte blev associeret med
fattigdom og kriminalitet, steder som de fleste ønskede at forlade til fordel for forstaden, så snart de
var i stand til det, betragtes og efterspørges disse kvarterer i dag, som en særlig attraktiv ramme om
’det gode liv’. I disse renoverede og restaurerede omgivelser, giver det nemlig ikke kun god mening
at bo, arbejde og i det hele taget leve; disse kvarterer synes også at være særdeles velegnede til at
opfylde menneskers voksende behov for at forbruge og opleve.
Men mens forskellige former for byfornyelse ofte - og man kunne tilføje: med rette - fremhæves
som den direkte og håndgribelige årsag til denne udvikling, har dette speciale via en særlig
videnskabsteoretisk indgangsvinkel afvist kun at betragte den rumlige omstrukturering af storbyen
som en ensidigt fysisk omdannelsesproces, og i stedet med udgangspunkt i både gentrificeringsteori
og anden relevant teori forsøgt at begribe aspekter af den betydningsmæssige transformation, som
byen samtidig synes at have gennemgået. En betydningsmæssig transformation der bør ses som
årsagen til, at den kontemporære omdannelse af storbyer i den Vestlige Verden netop opleves som
en renæssance, og ikke kun kan kategoriseres på linie med mange af de andre forandringer, som
disse byer også har gennemgået i deres ofte lange historie.
I mine øjne indebærer denne renæssance nemlig først og fremmest at ’storbyen’ som kulturelt
symbol virker mere populær, eller måske rettere: positivt værdiladet end den har gjort i mange år,
hvilket jeg på baggrund af dette speciale, vil hævde først og fremmest må tilskrives fænomenet
’betydningsmæssig transformation’. Samtidig med at dens urbane miljø, dets historie,
arkitektoniske kvaliteter og kulturelle lyksaligheder således i stigende grad udgør emnet, ikke bare
for traditionelle turistguides, men også for hele avissektioner, livsstilsmagasiner, hjemmesider og
bøger, så har dens centrale kvarterer de senere år f.eks. også indtaget positionen som den fortrukne
kulisse for drama- og komedie-serier 299 , talkshows og nyhedsudsendelser 300 . En udvikling som kun
bidrager til yderligere at forøge den indre bys relative symbolværdi i forhold til den forstad, som
indtil for få år siden var indbegrebet af det gode liv.
Som svar på den teoretiske problemformulering, har det i mine øjne kun været muligt at få
gentrificeringsteorierne til at bidrage til en øget forståelse af byrums betydningsmæssige
transformation, som følge af det særlige videnskabsteoretiske udgangspunkt, jeg indledningsvis
etablerede.
For kun ved at være sammenstykket af den kritiske diskursanalyse og den kritiske realisme, der med
henholdsvis sin bredtfavnende tredimensionelle analysemodel og sit ideal om dyb ontologi og
stratificeret virkelighedsopfattelse opfordrer til både tværfaglighed og grundig kontekstualisering i
299 Tænk bare på de både storby- og individportrætterende serier som ’Spin City’, ’Ally’ ’Seinfeld’ og ’Frasier’ (som
ironisk nok symboliserer den kulturelle bevægelse fra det nostalgiserede værthusmiljø og fællesskab på Sams bar i
Boston til det demonstrativt forbrugsorienterede cafe latte drikkeri på Cafe nervosa i Seattle!). Det mest oplagte
eksempel må dog være ’Sex in the city’ (se i øvrigt den direkte reference i bilag V s.21), hvis hovedroller i udtalt grad
nyder det forbrugs- og oplevelsesorienterede byliv.
300 Eksemplerne er mange, men både det lokale morgen- og aften-tv fra Hovedbanegården, samt aftenshowet fra
Rådhuspladsen illustrerer meget godt tendensen.
94