FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

sammenvævning af individ- og stedsidentitet, forstærkes som stedet for demonstrativt forbrug, nydelse, oplevelse og æstetisk adspredelse. Relateret til både denne sammenvævning og den overordnede naturalisering er også nogle af teksternes tendens til at tilskrive byrummet positive menneskelige karaktertræk. Halmtorvet personificeres med andre ord på en måde så læseren kan identificere sig med stedet og følelsesmæssigt involvere sig i dets omdannelse. Den nye plads kaldes således for ’venlig’ (VII A s.48), og det er Halmtorvet, der ’rejser sig fra støvet’(II B s. 6), eller ’uden at rødme lægger adresse til talrige firmaer i mediebranchen, restauranter i den eksklusive klasse, økologiske byhuse og […] en udstillingshal for kunst, kultur og erhverv.’(III s.9). Ud over at være et eksempel på hvordan byrummet på en spidsfindig måde kædes sammen med ’det kulturelle’, er det sidstnævnte citat også et godt eksempel på, hvordan mange af teksterne, ligesom det lange citat ovenfor, sætter en række underforståede forbindelser 295 op, i forventning om at læseren vil etablere og forstå dem 296 . Det er således kun på baggrund af det underforståede faktum, at ’firmaer i mediebranchen etc.’ er noget som man normalt ville rødme over at blive associeret med, at man underforstået kan tilskrive Halmtorvet positive karaktertræk som stolt og selvbevidst 297 . Ved på denne måde at involvere læseren under modtagelsen af teksten og samtidig anvende samtalesprog og populære udtryk forsøger afsenderen at etablere en form for indforstået solidaritetsforhold til læseren, hvilket har den effekt, at sidstnævnte lettere tilslutter sig førstnævntes udsagn 298 . Samtidig kan afsenderen, ved ikke at tale ned til læseren, i det hele taget maskere sin position som autoritet på området, og dermed forlede læseren til at opfatte sig selv som en autoritet på lige fod med afsenderen, og ikke mindst på lige fod med de attraktive subjektpositioner, som teksten samtidig udstikker, og som jo tydeligvis også ved, hvad det drejer sig om på det nye Halmtorv. Læseren drages ind i en form for fællesskab, som dog først fuldbyrdes i det øjeblik, at læseren indfinder sig på Halmtorvet for at drikke ’chai i solen’, kigge ned ad det ’parisiske boulevardstrøg’, give æstetiske vurderinger af de restaurerede omgivelser, og snakke om ’lidt af det gamle Vesterbro’. Hvis man ihukommer den første definition af diskurs (jf. kapitel 1) som et mere eller mindre fastlagt sprogligt mønster, som menneskers udsagn følger, afhængig af hvilken kontekst de befinder sig i, bliver det også tydeligt, hvordan den diskurs, som teksterne tilsammen udgør, virker som et særligt indtagende repertoire eller en ressource af betydning, som man kan trække på, når man befinder sig i byrummet. Og det bliver ikke mindst tydeligt, hvordan disse rumlige repræsentationer er at sammenligne med turistens guidebog, der udpeger elementer af værdi ved Halmtorvet, og i det hele taget foregriber mødet med ’attraktionen’. Sagt med andre ord medierer de rumlige repræsentationer således overgangen fra at være læser af teksten til at blive forbruger af byrummet. Som artiklen fra livsstilsmagasi<strong>net</strong> slutter: ’Halmtorvets identitet har ændret sig, den skal ikke kun beskrives, den skal også opleves!’ 295 Jf. min brug af ordet ‘underforstået’ ovenfor. ‘Collocational links’, Fairclough 1992, s. 177 296 Som følge af ‘inferential work’, Ibid. 297 Ved at blive associeret med hinanden på denne subtile måde etableres der samtidig en gensidig værditilskrivelse objekterne imellem. 298 Fairclough 1992, s. 129 92
I forhold til den empiriske problemformulering har jeg i de foregående afsnit belyst hvordan en særlig gruppe af tekster, via en kombination af grammatiske dispositioner, et æstetisk blik, biologiske analogier/metaforer, indforståethed samt ved at behandle populære forbrugsrelaterede temaer, har fremstillet og diskursivt iscenesat Halmtorvets omdannelse som entydigt positiv, som naturlig, som svær at modsige og som let at tilslutte sig. Samtidig har teksterne, ved at beskrive tilstedeværelsen af særligt positive subjektpositioner som naturlig og samtidig fremstille deres handlinger i byrummet som de for stedet kulturelt meningsfyldte, bidraget til at indholdsudfylde Halmtorvets nye image som et attraktivt sted for den nye middelklasses oplevelses-, nydelses- og forbrugorienterede livsstil. Ved at akkompagnere og efterfølge den fysiske omdannelse og herunder tilskrive byrummet ny betydning og symbolværdi, har den diskurs, som teksterne eller de rumlige repræsentationer tilsammen udgør, dermed understøttet og forstærket den overordnede revaluerings- og gentrificeringsproces. At omdannelsen af Halmtorvet, som en del af Indre Vesterbros byfornyelse, har været sådan en succes, som den fra det entreprenørielle Københavns synspunkt må betragtes som, bør derfor i mine øjne tilskrives det faktum, at den ikke-diskursive og den diskursive byudviklingspraksis på effektiv vis har suppleret hinanden. Den fysiske omdannelse har med andre ord været akkompagneret af en succesfuld betydningsmæssig transformation, der først og fremmest er blevet varetaget af det, specialet parallelt med besvarelsen af den teoretiske problemformulering har indkredset som byrummets nye sandhedsproducenter. 93
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15:
ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17:
udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19:
Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21:
den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23:
transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25:
udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27:
Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29:
samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31:
I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33:
Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35:
det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37:
for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39:
særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41:
finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43:
tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45:
forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?