FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

i dag er blevet en flot svane’(II D, s. 7, se også VI E s. 47, hvor beskrivelsen er møntet på hele
Vesterbro). Hermed gøres ikke alene en særlig naturlovmæssighed men også det dramaturgiske
forløb i et berømt eventyr til et princip for læsningen af byrummets omdannelse, og ved samtidig at
hæfte den negativt betydningstilskrivende metafor ’en pukkel’ på de ’ældre og udstødte’, som
’[København] før havde’, gøres det umuligt ikke at fremstille det som en fascinerende og entydigt
positiv omstændighed, at Halmtorvet og det øvrige Vesterbro har oplevet en fremgang i
personindkomster på 70 %. Ved igen at kredse om metamorfosens spektakularitet, og i øvrigt skrive
i passiv-form, fjernes fokus således fra både de målrettede investeringer og den permanente
genhusning af oprindelige beboere, som man med hjælp fra samfundsvidenskabelige teorier frem
for med naturlove kan beskrive som de reelle årsager til, at Halmtorvet ikke alene har oplevet en
fremgang hvad angår personindkomst, men også i det hele taget synes som forvandlet.
Selv om disse analogier/metaforer bare er harmløse billeder, der i en anden sammenhæng sikkert er
meget rammende, så har de altså den effekt at Halmtorvets omdannelse fremstilles, som noget, der
bare har fundet sted, uden at nogen kan tilskrives ansvaret derfor, og hele denne tendens til
naturalisering af byrummets omdannelse forhindrer således, at man kan forholde sig til kritisk det
sammenfald af økonomiske, fysiske, sociale og kulturelle processer, der i stedet bør betragtes som
resultatet af en nøje planlagt og målrettet byudviklingspraksis.
5.3.3 Halmtorvets omdannelse som svær at modsige og let at tilslutte sig.
For at belyse hvordan Halmtorvets omdannelse som entydig positiv begivenhed i det hele taget
kommer til at fremstå som svær at modsige og kritisere, bør opmærksomheden henledes på det
grammatiske element ’modalitet’ 289 , som vedrører den måde hvorpå teksters afsendere tilslutter sig
deres udsagn. Det er nemlig kendetegnende for de udvalgte tekster, at deres afsendere
gennemgående benytter sig af såkaldt ’objektiv kategorisk modalitet’, som har den effekt, at det, der
i virkeligheden er subjektive vurderinger eller fortolkninger af en kompleks situation, fremlægges
som objektive fakta. Ved ikke at indflette forbehold 290 såsom ’måske’, ’til tider’ eller ’lidt’ udviser
teksternes afsendere fuld tilslutning 291 til deres udsagn, der dermed kommer til at fremstå som
uomtvistelige sandheder 292 . Således konstateres det f.eks.: ’det fashionable har sejret i byrummet
over livets skyggeside.’(II C s.7); ’Halmtorvet er forvandlet til byens ny mondæne plads med
kulturelt islæt.’(II A s.5); ’Halmtorvet har det hele’ (II E s.8) eller ’Halmtorvet[…] er i dag en smuk
plads med sydlandsk stemning’(VI F s. 47). Ved samtidig at udelade forbehold såsom et ’jeg
mener’ eller ’nogle siger’ etableres der helt grundlæggende en objektivitet, som i kombination med
nogle af de andre ovenfor berørte elementer får afsenderen til at fremstå, som om vedkommende
bare refererer til virkeligheden, mens det han/hun i realiteten gør, er på en uangribelig facon at
betydnings- og værditilskrive den. Som Fairclough gør opmærksom på, så er objektiv kategorisk
modalitet noget som typisk bruges indenfor medierne, og som Jørgensen og Phillips pointerer, så
289 Fairclough 1992, s. 158ff
290 ’Hedges’ Ibid. s. 159
291 ’affinity’ Ibid. s. 158
292 Fairclough 1992, s. 160f, Jørgensen & Phillips 95f
90