FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

5.3.2 Halmtorvets omdannelse naturaliseret
Den entydigt positive fremstilling af Halmtorvets omdannelse og den heraf følgende relationelle
indholdsudfyldelse af dets nye image, hænger samtidig uløseligt sammen med de tekstelementer,
der bidrager til at naturalisere omdannelsen. Her bør man først og fremmest pege på den udbredte
anvendelse af især biologiske metaforer 283 og analogier 284 , som i kombination med brugen af de
grammatiske elementer ’passivform’, der fjerner den handlende agent fra en sætning, samt
’nominaliseringer’, der er en betegnelse for navneord, som erstatter en hel proces, har den effekt at
byrummets omdannelse fremstår som noget, der ligesom et naturfænomen, bare sker 285 .
Hvis man starter med sidstnævnte, så er det vigtigste eksempel på en nominalisering i denne
forbindelse det centrale navneord ’byfornyelsen’, som, hver gang det bruges, i virkeligheden
erstatter den mere detaljerede og procesbeskrivende sætning, som kunne lyde ’Københavns
Kommune har i samarbejde med planlæggere og arkitekter fornyet byen’. Ved i andre tilfælde helt
at erstatte det trods alt delvist oplysende ord ’byfornyelse’ med ’forvandling’ og samtidig anvende
det som udsagnsord i passivformen ’Halmtorvet er forvandlet’ (II A s.5) frem for aktivformen
’Københavns Kommune har forvandlet Halmtorvet’ bidrager mange af teksterne til, at de faktiske
aktører bag samt de beslutninger og handlinger, som førte til omdannelsen, nedtones, mens
resultatet fremhæves 286 . Hermed etableres der også et udgangspunkt for at tildele andre ansvaret for
processen. Det sker mest tydeligt når teksten fra Wonderful Copenhagen, i tråd med Smiths
pionermyte og Zukins kunstnerstereotyp udpeger ’creatives, mediatypes and bohemians’(IV A s.
10) som de ansvarlige for hele Vesterbros forvandling.
Men først og fremmest skal brugen af ordet forvandling og dets naturaliserende effekt ses i
sammenhæng med den samtidige anvendelse af biologiske analogier og metaforer. Således omtales
omdannelsen f.eks. som et ’hamskifte’(II B s.6, VI B s. 46), mens cafelivet ligesom solen ’bryder
frem’(II A s. 5), en cafe betegnes ’det nyeste skud på cafestammen’(VI A s.44), og byrummet
kaldes en ’oase’ (II B s.6, II C s. 7, VII A), og et ’åndehul’ (II B s.6, III s. 9).
Mens ’byfornyelsen’ kun udgør den indiskutable forudsætning, kan man konkludere, at det i stedet
er det, som jeg har valgt at kalde metamorfosens spektakularitet, der helt gennemgående kredses om
og tematiseres i teksterne 287 . Afsenderne spørger med andre ord ikke til hvad, hvordan og hvorfor,
men fascineres i stedet af og fryder sig nærmest over resultatet af det, der i højere grad, ligesom
puppens forvandling til sommerfugl, anskues og omtales som et biologisk mirakel.
eksempel på en æstetiseret hallucination (se eksempelvis V s.19) er Home’s salgsmateriale med overskriften ’New
Yorker stemning’ på coveret og en lang række velplacerede referencer således at betragte som et målrettet forsøg på at
skabe associationer til den nærmest mytiske transformation af SoHo, for dermed at tilegne sig den symbolværdi og
atmosfære af attraktiv storbyliv, der er forbundet med samme.
283
en metafor er et sprogligt billede, hvor karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt, med hvilket det som
udgangspunkt ikke har nogen reel forbindelse. Fairclough 1992, s.
284
En analogi kan defineres som en lovmæssighed, som overføres til et andet område, hvor den ikke nødvendigvis er
gældende.
285
De to elementer vedrører det, der overordnet betegnes som ’transivitet’. Dvs. hvordan begivenheder og processer
forbindes med objekter og subjekter i teksten. Jørgensen og Phillips 1999, s. 95 Fairclough 1992, s. 235
286
Jørgensen & Phillips 1999, s. 95
287 ’Theme’, Fairclough 1992, s. 236
88