FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

5.3 Tekst
På tekstniveau kan man indledningsvis slå fast at teksterne gennemgående benytter sig af nogle
grammatiske og vokabular-mæssige elementer, som tilsammen bevirker at Halmtorvets omdannelse
dels fremstilles som entydigt positiv, dels fremstår som et naturfænomen, og at omdannelsen som
sådan bliver svær at modsige og let at tilslutte sig.
5.3.1 Halmtorvets omdannelse som entydig positiv
Udgangspunktet for at forstå disse diskursens effekter er det føromtalte retoriske skema, som de
fleste af teksterne følger, og som nogle af dem endog gentager flere gange. Skemaet kan beskrives
som en temporal bevægelse, der sprogligt operationaliseres ved hjælp af sætninger, som indeholder
et fra/til eller et før/nu forløb. (Jf. specialets titel lånt fra Oxygen artiklen). Der er i sig selv ikke
noget odiøst i, at tekster, som omhandler de sidste års fysiske omdannelse af et byrum, indeholder
disse forholdsord. Tværtimod er det et fint eksempel på, at den materielle virkelighed strukturerer
det diskursive. Men når dette retoriske skema samtidig kombineres med ækvivalenskæder, der på en
særlig måde udraderer nuancerne på henholdsvis ’før’ og ’nu’-siden, så er det man kan sige, at
teksterne ikke kun refererer til en prækonstitueret materiel virkelighed, men også
betydningstilskriver den.
Helt grundlæggende forsøger teksterne at fremstille det som utænkeligt eller rettere usigeligt, at
nogle mennesker kunne have været tilfredse eller decideret glade for at bo på ’Halmtorvet før’ 280 .
Det bliver et indiskutabelt faktum, der fungerer som en forudsætning 281 for resten af teksten.
Ved således at indlede med sprogligt at devaluere ’Halmtorvet før’ gennem brugen af umiddelbart
harmløse, men simplificerende ord som ’grim’(II D s.7), ’skummel’(IV B s. 10, VI A s. 44),
’deprimerende’(VII B s. 48) eller sætninger som ’stedet hvor pæne mennesker helst ikke kom’(I s.
2) og samtidig kæde dette byrum sammen med det, der i talesprog omtales som ’ludere og
lommetyve’(V s. 34) eller mere kulørt betegnes som ’gadeprostitutionens kerne’(III s.9), fremstilles
’Halmtorvet før’, som den negative modpol i forhold til hvilken ’Halmtorvet nu’ kun kan vurderes
som positivt. Den sproglige devaluering følges således hver gang op af en sproglig revaluering,
f.eks. bare i form af den enkle æstetiske vurdering ’smuk boulevard’(V s.34), den kulørte
konstruktion ’fashionabelt kultur- og cafemekka’(VI A s.44) eller de mere symbolladede udtryk
’mondæn’(II A s.5, VI C s.46) og ’parisisk boulevardstrøg’(III s.9). Det sidstnævnte udtryk er i sig
selv et eksempel på, hvordan planlæggernes/arkitekternes føromtalte navngivning, ikke kun går
igen i Copenhagen X materialet men også kreativt genbruges og får endnu mere kulør i
livsstilsmagasinet Oxygen, der med konstruktionen ’latinerluksus’ og ved decideret at anvende
ordet ’latinerkvarter’ om Halmtorvet, i forvejen har indstiftet betydningstilskrivende associationer
til den franske hovedstad 282 .
280 Ikke at det er dokumentation i sig selv, men i et interview med sangerinden Hanne Boel, som tidligere har boet på
Halmtorvet, bragt i Berlingske Tidende 26/8 – 2005, 4. sektion s. 2 udtaler hun faktisk, næsten som et forsøg på at
etablere en form for moddiskurs, at ’jeg elskede det nu også dengang’.
281 ’Presupposition’, Fairclough 1992, s. 101
282 Desuden sammenlignes Halmtorvet også med både Barcelona, London og New York. Udover at være et godt
87