FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

kendetegnet ved overvejende at være skrevet i, hvad man kan kalde en uformel tone 276 , og der
bruges sjældent tekniske udtryk. I stedet inkorporeres der elementer fra en fortællende og
skønlitterær genre, og der anvendes ofte talesprog og kulørt sprog 277 , som svarer til det, Beauregard
betegner som sproglige overdrivelser. Det gør sig i særlig grad gældende i de tekster, der er skrevet
indenfor det, jeg har valgt at betegne som livsstilsmagasin- og reklamegenren, der er kendetegnet
ved den kreative og indforståede anvendelse af selvkonstruerede og nye ord 278 , såsom
’latinerluksus’(III s.9) eller ’kulturknudepunkt’(VI A s.44). Genrer som i det hele taget præger
mange af teksterne, hvilket brugen af livsstilsgenrespecifikke udtryk 279 som ’trendy’ og
sloganagtige overskrifter såsom ’Fra Trash til Trendy’(II A s.5) i en almindelig avisartikel, er et
eksempel på. Udtryk, som man næppe havde brugt om byens byrum for bare få år siden, hvilket
vidner om en udvikling, som må tilskrives den position, som medlemmer af den kritiske
infrastruktur er kommet til at indtage i storbyen i dag.
I forlængelse heraf kan man også konstatere, at den diskurs, som de rumlige repræsentationer
tilsammen udgør, er præget af et særligt udefrakommende blik på Halmtorvet, som implicerer både
sekundær æstetisering og ikke mindst vareliggørelse af byrummet. Igen er det træk, der kan
genfindes i alle teksterne, men som især er kendetegnende for de bilag, der vedrører det æstetisk
vurderende blik og den kritiske infrastruktur specifikt, samt salgsmaterialet fra Home. Vigtigt er det
her at pointere, at der selvsagt ikke er noget odiøst i, at nye lejligheder(V, s.12) eller et måltid
mad(VI B s.48) beskrives og diskursivt ’sælges’ som en vare, det ville være underlig andet. Det er
derimod den måde hvorpå det omkringliggende byrum og hele kvarteret drages ind i beskrivelserne
af de nye lejligheder eller den kulinariske oplevelse og dermed bliver en del af varebetegnelsen,
som er værd at bemærke.
Sidst men ikke mindst iscenesættes Halmtorvet også diskursivt ved hjælp af historien og kulturen.
Mange af teksterne udlægger således i passager stedets ’oprindelige’ historie (I s.2, II A s.5, V s.36)
(frem for den umiddelbare, der, som det tydeliggøres nedenfor, bruges til et andet formål) og kæder
samtidig gentagne gange byrummet sammen med kulturelt forbrug og kulturelle institutioner (VI A
s.44, II C s. 10). Ved således at spinde et net af fortællinger omkring Halmtorvet, som fremhæver
disse elementer, tilskrives byrummet den uhåndgribelige symbolværdi, der er forbundet med disse
elementer. Samtidig tilskrives Halmtorvet en overordnet betydning som byrum for kulturelt forbrug.
Efter således at have udtalt mig mere generelt om teksterne, begynder jeg i det følgende at bevæge
mig ned på tekstniveau for at svare mere detaljeret på den empiriske problemformulering. Ligesom
det har været tilfældet ovenfor, er det af pladsmæssige hensyn, kun muligt undervejs, at gengive og
henvise til de mest oplagte eksempler, der kan findes i bilagsmaterialet. (For den særligt
interesserede læser er der derfor ikke andet for end at betragte min gennemgang som en slags
læsevejledning og herefter give sig i kast med de enkelte tekster.)
276 ’tenor’ Fairclough 1992 s. 232
277 ’vocabulary’, Ibid s. 75 f
278 ’new lexical items’ Ibid. s. 191
279 ’wording’ Ibid.
86