FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

grundlæggende gennem sociale konventioner, og det er som følge af en sådan, at vi f.eks. forstår, at
når andre mennesker siger ’fugl’, så snakker de om det fjerklædte dyr, der siger pip. Pointen er, at
ordet fugl ikke har nogen naturlig forbindelse med det dyr, vi refererer til, i stedet får dette tegn sin
specifikke betydning ved f.eks. at være forskelligt fra ordene ’fisk’ eller ’gris’, ’kugle’ eller
’svensknøgle’ 7 . Ordet ’fugl’ indtager således en position i en struktur af andre ord, som det er
forskelligt fra, og det er netop i kraft af alt det, det ikke er, at ordet ’fugl’ får sin specifikke
betydning.
Den strukturalistiske sprogvidenskab skelnede samtidig mellem sprogets to niveauer ’langue’ og
’parole’, hvor ’langue’ er et udtryk for den ovenfor beskrevne struktur af tegn, og ’parole’ er den
konkrete sprogbrug eller sprogets italesættelse. Men hvor den strukturalistiske sprogvidenskab
ignorerede at gå videnskabeligt til værks i forhold til den konkrete sprogbrug og derfor
hovedsagelig opfattede sproget som en uforanderlig struktur, så tager diskursanalysen et
poststrukturalistisk standpunkt og peger på, at det netop er under den konkrete anvendelse af
sproget, at strukturen ikke kun skabes og reproduceres men også forandres. Ved at ophæve den
skarpe grænse mellem langue og parole, bliver det nemlig tydeligt, at tegnenes betydning kan ændre
sig afhængig af hvilke sammenhænge og sproglige mønstre eller diskurser de indgår i.
Tegnene får stadig deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn, men det, de er forskellige
fra, kan ændre sig alt efter hvilken sammenhæng de bruges i 8 . Selv om ords betydning således kan
skride, og at man som følge heraf i princippet har uendelige muligheder for at skabe udsagn, er det
ikke ensbetydende med at ordene svæver helt frit, for så ville al kommunikation være umulig.
Tværtimod er det netop pointen, at denne betydning konstant forsøges fikseret indenfor forskellige
sociale domæner på en sådan måde, at kun et begrænset antal udsagn efterfølgende er mulige og
meningsfulde. Det er reglerne for denne fiksering af betydning og deres konsekvenser for, hvad der
er sandt og falsk i forskellige kontekster, som diskursanalytikere, med udgangspunkt i den franske
sociolog Michel Foucaults teorier om sammenhængen mellem sandhed, viden og magt, sætter sig
for at undersøge 9 . Særlig interesserede er de i at undersøge, hvordan alternative betydninger
samtidig undertrykkes, i de tilfælde hvor en enkelt diskurs gøres hegemonisk. Dvs. når et bestemt
synspunkt, ofte som følge af de magtrelationer, der i forvejen findes i samfundet, gøres
overherredømmende 10 .
Sammenfattende kan man sige at ordet diskurs dækker over en ide om, at sproget ikke udgør ét
generelt betydningssystem men i stedet er struktureret i flere forskellige mere eller mindre fastlagte
7 Sassure introducerede den ide at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrær, dvs. vilkårlig. Verden siger med
andre ord ikke selv, hvordan den skal betydes, og det er først når vi på en særlig måde sætter en del af den i forhold til
en anden del, at delene hver i sær får betydning. Jørgensen & Phillips s. 1999, s. 18
8 Ordet ’fugl’ sat i forhold til ’svensknøgle’ får betydningen ’dyret fugl’, mens det sat i forhold til ’fisk’ under en
samtale før aftensmåltidet får betydningen ’en spise’, og i den metaforiske vending ’hverken fugl eller fisk’ bliver det
lig med ’et udefineret yderpunkt’.
9 Mens Foucault betragtede diskurser i et større perspektiv og således undersøgte hvordan forskellige vidensregimer
indenfor forskellige historiske epoker udpegede, hvad der gælder for sandt og falsk, betragter alle diskursanalytiske
tilgange i dag, det diskursanalytiske felt som mere komplekst og præget af flere sideløbende over- og underdiskurser.
10 Jørgensen & Phillips 1999, s. 15
5