FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og deres rumlige repræsentationer Ved i det hele taget at holde øjne og ører åbne overfor beskrivelser og udtalelser om Halmtorvet og lave søgninger på ordet ’Halmtorvet’ i både artikeldatabasen Infomedia og på internetsøgemaskinen Google, har jeg indsamlet det, der kan betegnes som naturligt forekommende og offentlig tilgængeligt materiale om Halmtorvet fra 2002 til 2006. Dvs. materiale, som dækker en periode fra lige før jeg første gang stiftede bekendtskab med stedets omdannelse på Copenhagen X udstillingen, hvor kun første etape af omlægningen var færdiggjort, og så til 3 år efter at byrummet stod ’færdigt’. Materialet går altså både forud, akkompagnerer og efterfølger den fysiske omdannelse. Med udgangspunkt i Beauregards ’boosters’(citat s. 58) og medlemmer af Zukins kritiske infrastruktur (s. 61), der alle har interesse i forøget økonomisk aktivitet i byen og derfor står bag det, der i stigende grad kan betegnes som en slags reklame for byrummet (jf. afsnit 4.1.3), har jeg herefter udvalgt og grupperet de rumlige repræsentationer, der tilsammen kan betragtes som udgørende en udefrakommende diskurs om Halmtorvets omdannelse og nye image. Det har udmøntet sig i 8 vedlagte bilag, der først og fremmest fungerer som dokumentation for de pointer, jeg fremhæver, og de konklusioner jeg drager i resten af kapitlet. Bilag I består af det præsentationsmateriale, som Copenhagen X udsendte i forbindelse med deres såkaldte byudstilling i Chr.IV’s Bryghus i efteråret 2002. Teksten, som indeholder mange af de ord og sætninger, som de ovenfor gennemgåede citater om Halmtorvets omdannelse også anvender, er identisk med den, som på udstillingen var forstørret op på menneskehøje plancher. Copenhagen X er et partnerskab mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Fonden Realdania, der er oprettet med det formål at synliggøre og formidle byudviklingen i hovedstaden i perioden fra 2002 til 2012. Copenhagen X, der altså i sig selv kan betragtes som et typisk eksempel på entreprenøriel byudvikling, har siden udgivet flere pamfletter og byguides, og på deres hjemmeside kan alle tidligere, nuværende og fremtidige byomdannelsesprojekter følges virtuelt ved hjælp af videoklip, computeranimationer og interaktive kort 266 . Mens de to kommuner eller ’mayors offices’, som følge af deres behov for at skabe attraktive byrum og tiltrække ressourcestærke forbrugere, er oplagte ’boosters’, er det i første omgang mere ugennemsigtigt med hensyn til Fonden Realdania. Selvom Fonden er oprettet med det formål at støtte såkaldt almennyttige formål inden for det byggede miljø, så står det dog, efter at have undersøgt den, klart, at den kan betragtes som en aktør, der både repræsenterer Beauregards ’real- estate organizations’ og ’financial institutions’, og som sådan også kan betegnes som en af Smiths kapitalinteresser. Fonden er nemlig i realiteten en konvertering og videreførelse af den del af realkreditforeningen RealDanmark, som i år 2000 opløstes da koncernen fusionerede med Danske Bank. Fortjenesten ved fusionen, bl.a. i form af aktier i Danske Bank udgør nu over halvdelen af fondens formue på lidt over 30 mia. kroner, og det er det årlige afkast på ca. 250 mio. kr., som bruges til fondsformål. Som medejer af Danske bank, er fonden også medejer af dels datterselskabet Realkredit Danmark, som bibeholdtes ved fusionen, og dels dettes datterselskab 266 www.cphx.dk 82
ejendomsmæglerkæden Home 267 . Når forbindelsen til de institutioner, som ikke bare låner penge ud til alment forbrug og huskøb men også formidler salget af boliger, således er etableret, bliver det tydeligt, at Realdania kan betragtes som en kapitalinteresse, der, dels ved at støtte almennyttige formål, som alle medfører en generel revaluering af det byggede miljø, og dels gennem Copenhagen X partnerskabet bidrager til at denne revaluering formidles, indirekte kan sørge for, at værdien af dens øvrige aktiver forøges 268 . Bilag II består af en række avisartikler bragt i henholdsvis Berlingske Tidende, JP København og Politiken, der på trods af at være landsdækkende dagblade alle kan betragtes som ’local newspapers’, der udgør en del af det, Zukin omtaler, som ’smagssættende massemedier’. Artiklerne, der alle omhandler Halmtorvets omdannelse, er samtidig produktet fra de journalister, som hun medregner som en del af storbyens kritiske infrastruktur, og som Hjelmar har udpeget som vigtige uformelle sandhedsproducenter. Bilag III er en artikel fra den såkaldte livsstilsavis Oxygen, der kan ses som et eksempel på et ’city- magazine’ eller livstilsmagasin, der ligeledes er en del af de smagsættende massemedier og hvis forfattere, som en slags kulturelle formidlere i endnu højere grad kan betragtes som typiske medlemmer af den kritiske infrastruktur. Det tydeliggøres bedst ved at lade avisen beskrive sig selv. På sin hjemmeside slår den således fast, at: ”det redaktionelle stof omfatter både kultur og livsstil, fordi de to områder supplerer hinanden godt, og fordi de to områder i dag er knyttet uløseligt sammen.[…]Andre kerneområder er mode, design, frisørkunst, madlavning og boligindretning[…]. Endvidere vil Oxygen sætte fokus på de mere skjulte sider af byen. Det kan være den butik, man ikke lige kommer forbi på sin sædvanlige bytur eller den ’hemmelige’ restaurant, der måske ligger lige om hjørnet.” 269 Bilag IV indeholder to eksempler på tekst, som udspringer af aktører, der i endnu højere grad end livsstilsmagasinet appellerer direkte til det oplevelses- og forbrugsorienterede og dermed den turistlignende brug af byen. Den ene del udgøres af presseinformation om bydelen Vesterbro fra turistorganisationen Wonderful Copenhagens hjemmeside, hvorunder Halmtorvet fremhæves. I den anden del bringes der tekst fra Berlingske Tidendes såkaldt elektroniske byguide ’Alt om København’s (AOK) hjemmeside. Begge institutioner er dedikerede til at formidle oplysninger om oplevelser og forbrugsmuligheder, og især den sidstnævntes forfattere fungerer som anmeldere, der ved konstant at evaluere og kritisere alle slags kulturelle varer, lige fra koncerter til cafemåltider, bidrager til den kritiske infrastruktur. 267 www.realdania.dk; www.danskebank.dk; www.rd.dk 268 Det vigtigt at slå fast at Realdania ikke har bidraget økonomisk til den fysiske omdannelse af Indre Vesterbro eller Halmtorvet, men kun, som del af partnerskabet Copenhagen X, er at betragte som en aktør bag den diskursive praksis og betydningsmæssige transformation af både kvarteret og det specifikke byrum. 269 www.oxygen.dk Da avisen er ophørt med at eksistere er hjemmesiden blevet nedlagt. 83
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15:
ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17:
udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19:
Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21:
den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23:
transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25:
udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27:
Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29:
samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31:
I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33:
Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35:
det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?