FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og deres rumlige repræsentationer
Ved i det hele taget at holde øjne og ører åbne overfor beskrivelser og udtalelser om Halmtorvet og
lave søgninger på ordet ’Halmtorvet’ i både artikeldatabasen Infomedia og på internetsøgemaskinen
Google, har jeg indsamlet det, der kan betegnes som naturligt forekommende og offentlig
tilgængeligt materiale om Halmtorvet fra 2002 til 2006. Dvs. materiale, som dækker en periode fra
lige før jeg første gang stiftede bekendtskab med stedets omdannelse på Copenhagen X udstillingen,
hvor kun første etape af omlægningen var færdiggjort, og så til 3 år efter at byrummet stod
’færdigt’. Materialet går altså både forud, akkompagnerer og efterfølger den fysiske omdannelse.
Med udgangspunkt i Beauregards ’boosters’(citat s. 58) og medlemmer af Zukins kritiske
infrastruktur (s. 61), der alle har interesse i forøget økonomisk aktivitet i byen og derfor står bag
det, der i stigende grad kan betegnes som en slags reklame for byrummet (jf. afsnit 4.1.3), har jeg
herefter udvalgt og grupperet de rumlige repræsentationer, der tilsammen kan betragtes som
udgørende en udefrakommende diskurs om Halmtorvets omdannelse og nye image. Det har
udmøntet sig i 8 vedlagte bilag, der først og fremmest fungerer som dokumentation for de pointer,
jeg fremhæver, og de konklusioner jeg drager i resten af kapitlet.
Bilag I består af det præsentationsmateriale, som Copenhagen X udsendte i forbindelse med deres
såkaldte byudstilling i Chr.IV’s Bryghus i efteråret 2002. Teksten, som indeholder mange af de ord
og sætninger, som de ovenfor gennemgåede citater om Halmtorvets omdannelse også anvender, er
identisk med den, som på udstillingen var forstørret op på menneskehøje plancher.
Copenhagen X er et partnerskab mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
Fonden Realdania, der er oprettet med det formål at synliggøre og formidle byudviklingen i
hovedstaden i perioden fra 2002 til 2012. Copenhagen X, der altså i sig selv kan betragtes som et
typisk eksempel på entreprenøriel byudvikling, har siden udgivet flere pamfletter og byguides, og
på deres hjemmeside kan alle tidligere, nuværende og fremtidige byomdannelsesprojekter følges
virtuelt ved hjælp af videoklip, computeranimationer og interaktive kort 266 .
Mens de to kommuner eller ’mayors offices’, som følge af deres behov for at skabe attraktive
byrum og tiltrække ressourcestærke forbrugere, er oplagte ’boosters’, er det i første omgang mere
ugennemsigtigt med hensyn til Fonden Realdania. Selvom Fonden er oprettet med det formål at
støtte såkaldt almennyttige formål inden for det byggede miljø, så står det dog, efter at have
undersøgt den, klart, at den kan betragtes som en aktør, der både repræsenterer Beauregards ’real-
estate organizations’ og ’financial institutions’, og som sådan også kan betegnes som en af Smiths
kapitalinteresser. Fonden er nemlig i realiteten en konvertering og videreførelse af den del af
realkreditforeningen RealDanmark, som i år 2000 opløstes da koncernen fusionerede med Danske
Bank. Fortjenesten ved fusionen, bl.a. i form af aktier i Danske Bank udgør nu over halvdelen af
fondens formue på lidt over 30 mia. kroner, og det er det årlige afkast på ca. 250 mio. kr., som
bruges til fondsformål. Som medejer af Danske bank, er fonden også medejer af dels datterselskabet
Realkredit Danmark, som bibeholdtes ved fusionen, og dels dettes datterselskab
266 www.cphx.dk
82