FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

En medarbejder ved bymuseet sætter Halmtorvet i
historisk perspektiv under en byvandring i forbindelse
med den såkaldte ’Golden Days’ festival "Drømmetid –
København i 1890’erne" i september 2004. Festivalen
skulle ifølge dens hjemmeside udbrede kendskabet til
København som klassisk kulturby og løbende
markedsføre de permanente, historiske kulturtilbud i
hovedstaden
Halmtorvets fysiske omdannelse, der som en del af Indre Vesterbros byfornyelse, kan ses som
udsprunget af det entreprenørielle Københavns behov for at skabe attraktive byrum i en kontekst af
international storbykonkurrence, er altså et typisk eksempel på, at boliger og byrum, både hver for
sig og tilsammen, i højere grad bør betragtes som en eksklusiv og symbolværdiladet vare, der
udvikles og tilvejebringes i henhold til den efterspørgsel, som den eftertragtede middelklasse
antages at besidde. En opfattelse, der i forhold til de klassiske gentrificeringsteorier samtidig
indebærer, at tilflytterne, som tidligere antydet, ikke er at betragte som gentrificeringsprocessens
aktive agenter, men i højere grad, sammen med turister og andre brugere indtager rollen som
passive forbrugere af den eksklusive vare.
Men, som de efterfølgende afsnit vil dokumentere, så er der tale om en vare hvis føromtalte
drastiske værdiforøgelse ikke alene skyldes det faktum, at boligerne og byrummet via den fysiske
omdannelse og primære æstetisering er steget i både brugs- og symbolværdi. Værdiforøgelsen
hænger også for Halmtorvets vedkommende sammen med den betydningsmæssige transformation,
som byrummet samtidig har gennemgået og som, ikke mindst i kraft af de akkompagnerende og
efterfølgende udefrakommende repræsentationer, involverer yderligere symbolværditilskrivelse og
sekundær æstetisering. Det er mod disse rumlige repræsentationer af Halmtorvet, at
opmærksomheden nu rettes.
Mens de øverste etager indeholder nyindrettede
lejligheder, er stueetagen udlagt til Cafevirksomhed.
Halmtorvet 13 indeholdt tidligere Hotel Carlton, og som
et bevidst efterladt tegn står ordet ”HOTEL” stadig på
facaden og signalerer både visuelt og diskursivt den
symbolværdi, der er indlejret i den ’historiske’ bygning.
En værdi som kan overføres til status for det individ, der
enten ved at købe en af de nyistandsatte lejligheder eller
bare sætte sig under markisen og købe et måltid mad, gør
sig til forbruger af bygningen.
80