FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

”Halmtorvet bliver en oplevelsesrig plads med mulighed for ophold, leg og samvær for kvarterets beboere. Et sted hvor forskellige markeder kan afvikles, og hvor der er mulighed for udeservering fra lokale cafeer.” 256 Efter at første etape er færdig, skriver SBS i en evalueringsrapport fra 2003, udviklet for Erhvervs- og Boligstyrelsen: ”Målet er at gøre Halmtorvet til en central plads for hele Vesterbro, som kan danne en værdig indgang til områdets kultursteder, herunder Brune Kødby samt bydelens bevaringsværdige bebyggelse” 257 De to sidste etaper er på daværende tidspunkt stadig under fuldførelse, og om 2. etape; ’parkstrøget’, skriver Københavns kommune: ”Medens kørevejens boulevardpræg understreges ved hjælp af sammenhængende trærækker, gives parkstrøget en bølgende organisk form, der på udvalgte steder er løftet op over gadeniveau. Disse områder planlægges som fredelige oaser, der egner sig til småbørnsleg, eller man kan ligge, sidde eller gå rundt og nyde de blomstrende træer, buske og stauder.” 258 Mens det om den 3. etape; ’byhaven’ hedder: ”De eksisterende dækningsgrave fjernes, og i den forbindelse fjernes den eksisterende tjørnebevoksning også. I stedet etableres en byhave på området, som i kraft af sin mindre størrelse og flere blomsterbede får mere udpræget havekarakter. Byhaven løftes også her op over gadeniveau for at skabe en fredelig oase. Byhaven vil kunne gives samme funktioner som de hævede partier på etape 2, dog med en mere koncentreret beplantning af blomstrende træer, buske og stauder. Byhaven gennemskæres af en gangpassage, der udvider sig på midten.” 259 Og SBS slår i rapporten fra 2003 fast at: ”Den brune Kødby og Halmtorvet udgør i forbindelse med Vesterbros fornyelse kvarterets ansigt overfor omverdenen og udgør en væsentlig attraktion i […] område[t]” 260 256 Ibid. 257 Erhvervs- og boligstyrelsen 2003, s. 16 258 Københavns Kommune, Bygge- og teknikudvalget 2002 259 Ibid. 260 Erhvervs- og boligstyrelsen 2003, s. 16 78
Ved ovenfor at foregribe specialets mere tekstanalytiske del og fremhæve nogle af de tidligste rumlige repræsentationer af Halmtorvet for at belyse dets fysiske omdannelse og primære æstetisering, tydeliggøres det, hvordan byrummet er startet med at være ’noget diskursivt’, som siden har materialiseret sig i form af den fysiske omdannelse, og undervejs og efterfølgende er blevet tilskrevet betydning, fordi det, gennem den akkompagnerende diskursive praksis, som indkredses i næste afsnit, er vedblevet at være ’noget diskursivt’. Det diskursive og det ikke diskursive står altså, i tråd med Fairclough, i et konstant dialektisk forhold til hinanden under den rumlige omstrukturering, og er som byudviklingsmæssige praksisser i princippet svære at skille ad. Samtidig anskueliggør citaterne, hvordan planlæggere og arkitekter, i tråd med Shields læsning af Lefebvre, stadig fungerer som vigtige aktører bag byrummets betydningstilskrivelse, der ikke mindst tilvejebringer de første retningslinier for rummets brug. Som det sidste citat er et eksempel på, er Halmtorvet også blevet tildelt en ny status og overord<strong>net</strong> funktion, og sammen med andre aktørers særlige iscenesættelse af byrummet har det bidraget til, at Halmtorvet i højere grad bruges, anskues og opleves som en turistattraktion. Som eksempel på sådanne iscenesættelser i grænselandet mellem det ikke-diskursive og det diskursive, kan nævnes det ’Halmbal’, som Kommunen sammen med de lokale cafeer afholdt i forbindelse med Halmtorvets færdiggørelse 261 . Ved at fylde byrummet med store halmballer og tilbyde fadøl og pølser for en ’daler’, foretog man hvad man kunne kalde en byrummets ’rite de passage’, der skulle domesticere og døbe det nye Halmtorv, som et sted for oplevelse, nydelse og forbrug. Byens officielle sightseeingbusser kører nu også over Halmtorvet, og på Wonderful Copenhagens hjemmeside er Halmtorvet et af de 12 steder i København, som man via et særligt 360 graders billede virtuelt kan besøge og navigere rundt i. Adskillige tilbagevendende byvandringer går også over Halmtorvet, og i forbindelse med den årlige Copenhagen Jazzfestival fungerer pladsen som udendørsscene. 261 Byfornyelse København 2002, s.22. Byfornyelse København (i dag Kuben) er det andet byfornyelsesselskab, som varetog byfornyelsen af Indre Vesterbro for Københavns Kommune. 79
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15:
ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17:
udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19:
Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21:
den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23:
transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25:
udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27:
Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29:
samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31:
I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?