FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

most attractive neighbourhood ten years later. Today the district has the highest prices
per square metre.” 248
Denne kraftige værdiforøgelse må bl.a. forklares med, at man, i højere grad bevidst om den
symbolværdi, der kunne hentes i bevaringen af de ældre bygninger, og belært af erfaringen fra
70’erne og 80’ernes punktvise sanering/nybygning på Nørrebro 249 , som ikke kunne tiltrække den
middelklasse, som i løbet af 60’erne og 70’erne var flyttet til forstæderne, gennemførte en hel
anderledes ’bevarende byfornyelse’ på Vesterbro 250 .
I november 1991 tiltrådte Københavns borgerrepræsentation således en handlingsplan, der havde
som sit mål, at begrænse nedrivninger til det uafvendelige og i stedet foretage en gennemgribende
renovering af bygninger, gårdrum og pladser omkring 23 karréer på Indre Vesterbro. Udover at
sammenlægge og modernisere lejligheder indvendigt i bygningerne, var man samtidig blevet
opmærksom på, hvor vigtigt det var at foretage en nænsom restaurering af bygningernes ydre.
I Københavns Kommunes hæfte om Arkitekturpolitik i København hedder det derfor i et afsnit om
samme byfornyelse at:
”I forbindelse med renovering af de enkelte huse er der lagt vægt på så vidt muligt,
uagtet at dette undertiden medfører merudgifter, at bevare og om nødvendigt genskabe
oprindelige bygningsdetaljer, tårne, spir kviste og udsmykning, ligesom der er lagt vægt
på i videst muligt omfang at anvende materialer der hører huset til.” 251
Byfornyelsen kan altså i tråd med både Zukins og Jager iagttagelser betegnes som en præservering,
konvertering og æstetisering af de eksisterende strukturer, der involverer en fremhævelse af
bygningernes historiske værdi.
5.1.3 Halmtorvets fysiske omdannelse
Dette gør sig også gældende for Halmtorvets vedkommende. Med undtagelse af nyopførelsen af det
såkaldte ’Prangerhus’ 252 er alle bygningerne på pladsens nordside således blevet byfornyet i
henhold til de ovenstående retningslinier. Men derudover har hele byrummet via en omlægning og
overordnet forskønnelse fordelt på tre etaper omkring henholdsvis den såkaldte ’bymæssige plads’,
’parkstrøget’ og ’byhaven’ også gennemgået, hvad man i specialets terminologi kan kalde en
primær æstetisering.
I 1996 blev det nemlig besluttet at Halmtorvet i fremtiden skulle anvendes til rekreative formål, og
at flere af lejemålene i nordsidens stueetager skulle udlægges til restaurant- og cafevirksomhed. Ved
samme lejlighed vedtog man at frede det tidligere industriområde langs pladsens sydside kaldet
248
Andersen 2006 s. 17
249
Byggeri, som qua både kommunens ringe økonomi og manglende politiske vision, var af dårlig kvalitet
250
Byfornyelse København 2002, s. 4.
251
Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen 2001, s. 27
252
Præmieret som godt eksempel på vellykket indpasning af nyt byggeri i en byfornyelseskarré.
76