FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

1.1 Problemformulering Specialets umiddelbare problemstilling er altså teoretisk af karakter, men da det samtidig synes vigtigt at eksemplificere med udgangspunkt i den specifikke case omkring Halmtorvet, har jeg valgt at arbejde med henholdsvis en teoretisk og en empirisk problemformulering og spørger derfor: Hvordan kan gentrificeringsteori sammenholdt med teori om rumlige repræsentationer bidrage til en øget forståelse af betydningsmæssig transformation i forbindelse med den fysiske omdannelse af byrum i den postindustrielle by? Og: Hvordan fremstiller en særlig gruppe af tekster om Halmtorvet (udvalgt på baggrund af løsningen af den teoretiske problemstilling) dette specifikke byrums omdannelse og nye image? 1.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt For at kaste lys over problemstillingen omkring den betydningsmæssige transformation, har jeg i første omgang ladet mig inspirere af en række videnskabsteoretiske retninger i tilrettelæggelsen af en tilgang, som indeholder ontologiske og epistemologiske præmisser samt metodologiske retningslinier for, hvordan problemet kan angribes, og ikke mindst hvordan den betydningsmæssige transformation som en del af den rumlige omstrukturering i det hele taget bør anskues. 1.2.1 Konstruktivisme og diskursanalyse Den første retning er konstruktivismen, der i forskellige tilgange beskæftiger sig med sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden. Konstruktivismens udgangspunkt er, at mennesker ikke passivt erkender og forstår deres omverden og virkelighed direkte, dvs. som den reelt eksisterer udenfor dem selv, men i stedet erkender og forstår den på forskellige måder afhængig af de sociale og kulturelle sammenhænge de deltager i. Både når virkeligheden erfares, fortolkes, beskrives og således aktivt konstrueres, er det sproget, der, som en særlig struktur af sammenhænge mellem tegn og ting, anvendes som redskab. Diskursanalyse er en betegnelse, som anvendes om en række af disse konstruktivistiske tilgange, der alle har som mål at afdække hvordan specifikke sproghandlinger positionerer, kategoriserer og sammenkæder objekter og subjekter og dermed bidrager til, ikke kun at afspejle, men også at konstruere virkeligheden. Det teoretiske udgangspunkt for diskursanalysen er den franske lingvist Ferdinand Saussures strukturalistiske sprogvidenskab og dens påstand om, at tegn ikke får deres betydning direkte fra den virkelighed, som de beskriver, men i stedet får den i relation til de andre tegn, der indgår i den struktur, som betegnes sproget 6 . Forbindelsen mellem bestemte ting og bestemte tegn etableres helt 6 Jørgensen & Phillips 1999, s. 18ff 4
grundlæggende gennem sociale konventioner, og det er som følge af en sådan, at vi f.eks. forstår, at når andre mennesker siger ’fugl’, så snakker de om det fjerklædte dyr, der siger pip. Pointen er, at ordet fugl ikke har nogen naturlig forbindelse med det dyr, vi refererer til, i stedet får dette tegn sin specifikke betydning ved f.eks. at være forskelligt fra ordene ’fisk’ eller ’gris’, ’kugle’ eller ’svensknøgle’ 7 . Ordet ’fugl’ indtager således en position i en struktur af andre ord, som det er forskelligt fra, og det er netop i kraft af alt det, det ikke er, at ordet ’fugl’ får sin specifikke betydning. Den strukturalistiske sprogvidenskab skelnede samtidig mellem sprogets to niveauer ’langue’ og ’parole’, hvor ’langue’ er et udtryk for den ovenfor beskrevne struktur af tegn, og ’parole’ er den konkrete sprogbrug eller sprogets italesættelse. Men hvor den strukturalistiske sprogvidenskab ignorerede at gå videnskabeligt til værks i forhold til den konkrete sprogbrug og derfor hovedsagelig opfattede sproget som en uforanderlig struktur, så tager diskursanalysen et poststrukturalistisk standpunkt og peger på, at det netop er under den konkrete anvendelse af sproget, at strukturen ikke kun skabes og reproduceres men også forandres. Ved at ophæve den skarpe grænse mellem langue og parole, bliver det nemlig tydeligt, at tegnenes betydning kan ændre sig afhængig af hvilke sammenhænge og sproglige mønstre eller diskurser de indgår i. Tegnene får stadig deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn, men det, de er forskellige fra, kan ændre sig alt efter hvilken sammenhæng de bruges i 8 . Selv om ords betydning således kan skride, og at man som følge heraf i princippet har uendelige muligheder for at skabe udsagn, er det ikke ensbetydende med at ordene svæver helt frit, for så ville al kommunikation være umulig. Tværtimod er det netop pointen, at denne betydning konstant forsøges fikseret indenfor forskellige sociale domæner på en sådan måde, at kun et begrænset antal udsagn efterfølgende er mulige og meningsfulde. Det er reglerne for denne fiksering af betydning og deres konsekvenser for, hvad der er sandt og falsk i forskellige kontekster, som diskursanalytikere, med udgangspunkt i den franske sociolog Michel Foucaults teorier om sammenhængen mellem sandhed, viden og magt, sætter sig for at undersøge 9 . Særlig interesserede er de i at undersøge, hvordan alternative betydninger samtidig undertrykkes, i de tilfælde hvor en enkelt diskurs gøres hegemonisk. Dvs. når et bestemt synspunkt, ofte som følge af de magtrelationer, der i forvejen findes i samfundet, gøres overherredømmende 10 . Sammenfattende kan man sige at ordet diskurs dækker over en ide om, at sproget ikke udgør ét generelt betydningssystem men i stedet er struktureret i flere forskellige mere eller mindre fastlagte 7 Sassure introducerede den ide at forholdet mellem sprog og virkelighed er arbitrær, dvs. vilkårlig. Verden siger med andre ord ikke selv, hvordan den skal betydes, og det er først når vi på en særlig måde sætter en del af den i forhold til en anden del, at delene hver i sær får betydning. Jørgensen & Phillips s. 1999, s. 18 8 Ordet ’fugl’ sat i forhold til ’svensknøgle’ får betydningen ’dyret fugl’, mens det sat i forhold til ’fisk’ under en samtale før aftensmåltidet får betydningen ’en spise’, og i den metaforiske vending ’hverken fugl eller fisk’ bliver det lig med ’et udefineret yderpunkt’. 9 Mens Foucault betragtede diskurser i et større perspektiv og således undersøgte hvordan forskellige vidensregimer indenfor forskellige historiske epoker udpegede, hvad der gælder for sandt og falsk, betragter alle diskursanalytiske tilgange i dag, det diskursanalytiske felt som mere komplekst og præget af flere sideløbende over- og underdiskurser. 10 Jørgensen & Phillips 1999, s. 15 5
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59:
I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61:
4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63:
omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65:
higher quality clothing and food co
Page 66 and 67:
“With the disappearance of local
Page 68 and 69:
højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71:
Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73:
og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75:
Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77:
5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79:
attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81:
most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83:
”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?