FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

“The city has now developed a strategy of pursuing its planning and housing policy in
relation to external conditions, especially globalization and the EU Single Market.
Today, the new housing projects, institutions and business developments are aimed at
offering splendid opportunities for transnational companies, business people and tourists
rather than mainly the local population. It is a policy that reads the future as being
determined by adaptation to globalized and knowledge-intensive businesses.” 244
Mens denne strategi måske ikke blev formuleret så eksplicit dengang, så peger både Andersen og
Lund Hansen et. al på, at byfornyelsen af Indre Vesterbro (som jo netop kom på bordet samtidig
med de andre entreprenørielle tiltag i starten af 90’erne) kan ses som det første eksempel på en
boligpolitik, der var blevet underlagt en overordnet vækstpolitik. I tråd med Beauregards
iagttagelse om offentligt initieret gentrificering som et redskab til at tiltrække købekraftige
medlemmer af middelklassen og samtidig forbedre skattegrundlaget konkluderes det:
“Urban renewal of working class and immigrant quarters, i.e. publicly induced
gentrification, results in considerable socio-economic upgrading of the population.
Vesterbro is one example of this strategy at work.” 245
For selv om Indre Vesterbros byfornyelse fandt sted i det man, trods den nye bypolitiks
vækstorientering, stadig kunne kalde for en velfærdsmæssig kontekst, hvor man fra det offentliges
side forsøgte at udvise socialt ansvar for udsatte grupper, er det, ifølge evalueringsrapporten: ”Den
sociale status og udvikling på Indre Vesterbro” et faktum, at en stor del af de oprindelige beboere
blev, om ikke direkte fortrængt, så ’permanent genhuset’ imod deres vilje. Samtidig var der
markante socio-økonomiske forskelle på de permanent genhusede og så kvarterets tilflyttere. Mens
en stor andel af de førstnævnte således var pensionister og arbejdsløse uden uddannelse over
grundskoleniveau, var tilflytterne kendetegnet ved at være både højere uddannede, højere lønnede
og yngre 246 . Det er i første omgang på denne baggrund, at man kan betragte Indre Vesterbros
byfornyelse og herunder Halmtorvets omdannelse som et eksempel på en offentlig initieret
gentrificering. Dvs. en revalueringsproces, som har tiltrukket specielle befolkningsgrupper på
bekostning af andre 247 . Som Andersen konkluderer:
“From being one of the poorest districts in the metropolitan region, filled with drug-
abusers and people on social benefits living in the lowest slums, Vesterbro became the
244 Andersen 2006 s. 17
245 Hansen et.al. i European Planning Studies 2001, s. 863
246 Københavns kommune og Erhvervs- & boligstyrelsen 2002. Desuden er det vigtigt at pointere, at det i rapporten fra
2002 konkluderes, at de endelige sociale konsekvenser af byfornyelsen ikke kendes, da huslejestigningerne først slår
fuldt igennem efter 5 år.
247 Men at gå derfra og til at sige at Halmtorvets omdannelse er en entydig social proces, hvor arbejderklassen er blevet
fortrængt af en ny middelklasse, er selvsagt unuanceret. Der er som antydet mange problemer forbundet med at anvende
den meget brede betegnelse ’middelklasse’ om det der, alt andet lige, kan betragtes som en heterogen
befolkningsgruppe.
75