FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

5. Halmtorvets omdannelse og nye image
I dette kapitel påvises det hvordan Halmtorvets omdannelse kan ses som et eksempel på en rumlig
omstrukturering, hvor en ikke-diskursiv og en diskursiv byudviklingspraksis er gået hånd i hånd
under udviklingen af et nyt byrum. Den fysiske omdannelse af Halmtorvet er med andre ord blevet
akkompagneret af en betydningsmæssig transformation, som ikke kun er udsprunget af arkitekter og
planlæggeres forudgående brugsanvisninger og betydningstilskrivelse, men også bør ses som et
resultat af andre mere uformelle aktørers rumlige repræsentationer. Rumlige repræsentationer, der
både ved at akkompagnere og efterfølge den fysiske omdannelse, har bidraget til en
sammenhængende og udefrakommende diskurs om Halmtorvets omdannelse og dermed
indholdsudfyldt dets nye image. Kapitlet vil ligeledes dokumentere hvordan denne diskurs, bl.a. ved
at være konstrueret på baggrund af nogle særlige sproglige virkemidler, både besidder nogle
kendetegn og har nogle effekter, som er i overensstemmelse med dem, som de forskellige
teoretikere har bidraget til at belyse i det foregående kapitel. I henhold til Faircloughs metode
bevæger jeg mig altså først og fremmest på diskursiv praksis- og tekstniveauet, med det forbehold,
at jeg indledningsvis starter med at indkredse den specifikke samfundsmæssige kontekst eller
bredere sociale praksis, som de to andre niveauer er en del af.
5.1 Den specifikke kontekst
Som introduktion til analysen af den diskursive praksis i forbindelse med Halmtorvets omdannelse,
føres der i det følgende bevis for, at man kan betragte den specifikke kontekst, som værende i
overensstemmelse med den generelle kontekst for diskursive byudviklingspraksis, som jeg i de
forudgående kapitler har forsøgt at indkredse. Det vil med andre ord sige, at København kan
betragtes som en entreprenøriel by, at Indre Vesterbros byfornyelse, ved at have haft nogle
karakteristiske sociale konsekvenser, udgør et eksempel på offentligt initieret gentrificering, og at
man ved Halmtorvets omdannelse kan finde træk, der kan siges at være kendetegnende for
gentrificeringsprocessens fysiske dimension.
5.1.1 Det entreprenørielle København
Ligesom det var tilfældet for andre byer i den Vestlige Verden, fik den økonomiske krise i 70’erne
også store konsekvenser for København. Men især som en følge af regeringens såkaldt balancerede
regionale udviklingspolitik, som groft sagt begrænsede vækst i Hovedstaden og favoriserede
provinsen, var København længe, ude af stand til at tilpasse sig de nye økonomiske udfordringer og
rette op de på problemer, som den økonomiske krise havde affødt 233 . Bl.a. som konsekvens af den
stadige udflytning af institutioner til provinsen og den samtidige afindustrialisering af København,
blev disse problemer op gennem 80’erne så tydelige, at der i 1989 blev nedsat et udvalg i
folketinget, som udarbejdede den skelsættende rapport: ’Hovedstaden, hvad vil vi med den’.
Rapporten redegjorde for, at store investeringer i almindelig infrastruktur, i undervisningssektoren
233 Andersen 2006 s. 14
72