FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

afsnit 2.3.4), ikke længere kun omfatter byplanlæggere, arkitekter og videnskabsmænd, men også
omfatter de mere uformelle aktører, som er blevet indkredset med Beauregards koalition af
’boosters’ og Zukins kritiske infrastruktur.
Rumlige repræsentationer, der så at sige er ladede med både betydning, værdi og dermed magt, er
med andre ord ikke kun forbeholdt byplanlæggere, arkitekter og videnskabsmænd. Også den brede
koalition af by- og ejendomsudviklingsselskaber, ejendomsmæglere, avis- og magasinjournalister,
forfattere til turistguides og bøger om byen, ledere af byvandringer, museumsansatte og andre
kulturelle formidlere, der alle udtaler sig mere eller mindre formelt og mere eller mindre direkte om
et specifikt byrum og dets omdannelse, bør i højere grad betragtes som vigtige afsendere af en
udefrakommende diskurs om det pågældende byrum.
Hvad enten der er tale om Beauregards ’boosters’ eller de kulturelle formidlere som udgør Zukins
kritiske infrastruktur, så er de alle, både i en kontekst af den entreprenørielle by og
forbrugssamfundets udbredelse, at betragte som aktører, der mere eller mindre direkte bidrager til
en diskursiv byudviklingspraksis, som først og fremmest transformerer byrummets betydning,
tilskriver det ny positiv symbolværdi og dermed akkompagnerer og understøtter den ikke-diskursive
fysisk-materielle omdannelse af byen, som nogle af disse aktører samtidig også er ansvarlige for.
Konklusionen er derfor, at hvis man, som jeg, er interesseret i at begribe et byrums
betydningsmæssige transformation, er denne gruppes rumlige repræsentationer og dermed
diskursive praksis et godt sted at starte.
Som følge heraf kan man i forhold til specialets teoretiske problemformulering helt grundlæggende
konkludere, at gentrificeringteori ved:
1. at blive anskuet fra en særlig videnskabsteoretisk vinkel, der forener det rumlige og det
diskursive;
2. at blive placeret i en kontekst af ’den entreprenørielle by’;
3. og ved at blive suppleret med teori, som først og fremmest belyser tendenser ved det, der
kan betegnes som et forbrugssamfund,
kan bidrage til en øget forståelse af betydningsmæssig transformation i forbindelse med den fysiske
omdannelse af byrum i den postindustrielle by.
71