FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

“Even stigma can be made into a cultural artefact and sign of historical discernment.” 225
Den forbindelse mellem vareliggørelse og æstetisering, som afsnittet indledtes med, fremhæves
også af den amerikanske arkitekt og bysociolog Christine Boyer. Hun har iagttaget hvordan
planlægningen af byer, efter en periode at have haft funktionalitet som sit mål, i stigende grad
kredser om det æstetiske element, og hun spørger sig selv:
“Why the return of the aesthetic? Simplistically answered, we will find it to be what
Theodor Adorno referred to as the long march of the commodity through culture;
eventually even city space and architectural forms become consumer items or packaged
environments that support and promote the circulation of goods.” 226
Denne form for målrettet æstetisering kommer måske aller tydeligst til udtryk i de særlige rumlige
repræsentationer, som først og fremmest ejendomsmægleres salgsmateriale, men i stigende grad
også offentlige og halvoffentlige byudviklingsselskabers formidlingsmateriale benytter sig af, når
fremtidige by- og ejendomsudviklingsprojekter skal beskrives. Ved gennem sproglig iscenesættelse
og computeranimerede billeder både diskursivt og visuelt at afbilde ikke kun boligerne og
byrummenes fremtidige fysiske fremtoning, men også de subjekter og deres handlinger, som det
antages, at de skal udgøre rammen om, konstrueres en særligt æstetiseret version af det ’landskab’,
som altså endnu ikke er en fysisk-materiel realitet. Netop fordi den går forud for den fysiske
omdannelse og således i en vis forstand er løsrevet fra virkeligheden, har denne ’æstetiserede
hallucination’ eller dette ’drømmelandskab’, som henholdsvis Featherstone 227 og Zukin 228 ville
betegne denne form for rumlig repræsentation, muligheden for på særlig effektfuld vis at initiere og
påvirke den diskurs, som i fremtiden vil omgive det pågældende byrum. Som Fairclough skriver:
“Discourses include representations of how things are and have been, as well as
imaginaries – representations of how things might or could or should be.” 229
Konstruktionen af disse specielle rumlige repræsentationer må derfor betragtes som særligt
målrettede forsøg på både at tilskrive byrum symbolværdi og samtidig forme deres fremtidige
betydning.
225 Jager 1986, s. 85
226 Boyer 1988, s. 101
227 Igen er Featherstone kraftig Inspireret af Baudrillard, som med begrebet ’hyperreality’ beskrev den verden af
afbildninger og symboler, som i stigende grad erstatter og dominerer den konkrete virkelighed under postmoderniteten.
Featherstone 1991, s. 392. Baudrillard var i øvrigt en årrække Lefebvres assistent og elev, og man kan i hans opfattelse
af hyperrealitetens dominering af den konkrete virkelighed spore inspirationen fra sin læremesters ide om det konkrete
rum, der overlejres af det abstrakte. Jf. afsnit 1.2.4.
228 Zukin 1996, s. 231
229 Fairclough 2001, s. 3
69