FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

Ifølge Zukin er begrebet ’landscape’ 216 nøglen til at begribe sammenhængen mellem kulturel tilegnelse og rumlig transformation. Ved at fremhæve 1700-tallets malere, der gennem deres landskabsmalerier portrætterede og i bogstaveligste forstand indrammede et særligt perspektiv på naturen og det rurale landskab, forsøger hun at forstå den kritiske infrastrukturs helt centrale rolle i byens omdannelse. For ligesom malernes landskabskonstruktion fik stor betydning for menigmands opfattelse af ’livet på landet’, får også det særlige perspektiv, som den kritiske infrastruktur, gennem deres diskursive afbildninger og rumlige repræsentationer, lægger på kulturen og det urbane landskab, også stor indflydelse på den generelle opfattelse af ’livet i byen’. Man kan sige at de gennem en særlig diskurs fremhæver og tydeliggør et særligt bylandskab, som andre efterfølgende bliver i stand til at se 217 . “There is a fundamental distinction between the insider-participant and the external observer. The very idea of ‘landscape’ is associated with the gaze of the latter, since it implies a certain objectivisation of the scene and a distancing of subject from object” 218 Udover at denne objektificering af de fysiske omgivelser samtidig er i tråd med specialets udefra- indefra perspektiv, så henleder Zukin med begrebet ’landscape’ opmærksomheden på det særlige ’gaze’ eller blik, som indstiftes gennem den kritiske infrastrukturs urbane landskabeliggørelse, og som i mine øjne bedst er at sammenligne med det blik, som turisten kaster på turistattraktionen. Som Shields skriver om det, han betegner som ’turistoplevelsens iscenesatte natur’: "Tourists are rarely left to draw their own conclusions about objects of places before them. Instead, they more often confront a body of public discourse - signs, maps guides and guide books - that repeatedly mark the boundaries of significance and value at tourist sites." 219 Min pointe er, at på samme måde som guidebogen leder turistens blik mod særlige elementer af værdi ved det, den samtidig har udpeget som en attraktion, så er der en tendens til at avisens bytillæg, livsstilsmagasinet og ejendomsmæglerens salgsmateriale leder borgerens blik mod byrummenes kulturelle værdi, og dermed fremstiller dem som attraktioner, man enten må købe sig en del af eller i det mindste opsøge i sin jagt efter æstetisk adspredelse og identitetsbærende symbolværdi. Som Hall & Hubbard netop skriver om den gruppe af kulturelle formidlere, som tilsammen udgør Zukins kritiske infrastruktur: 216 Zukin 1996 s. 223ff 217 Jvf. Faircloughs definition af en diskurs som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv, og min egen definition af image som ’afbildning’. 218 Relph i Aitchison, Macleod & Shaw 2002, s. 152 219 Shields 1991 s. 126 66
“They articulate and guide [the] new middle class through the new landscape of consumer society with which they are so closely associated.” 220 Lash & Urry gør i den forbindelse opmærksom på, at fordi medlemmer af denne nye middelklasse i stigende grad bruger deres fritid til at søge afslapning, nydelse, oplevelse og forbrugsmuligheder i byrummet, så kan de bedst beskrives som havende et ’turistlignede’ brug af byen 221 . Så parallelt med at postindustrielle storbyer er blevet mere afhængige af de indtægter, de kan få fra en voksende international turisme og derfor har fået et stigende behov for at markedsføre og imageskabe sig i henhold hertil, har medlemmer af den klasse, som en større og større andel af storbyens borgere antages at tilhøre, og som i det hele taget ønskes tiltrukket, en tilbøjelighed til at opføre sig som turister i egen by. Dermed bliver det også tydeligt hvordan den overordnede markedsførelse og imageskabelse, som blev indkredset i afsnit 2.4.3, ikke kun kan betragtes som vendt mod omverdenen, men også har en effekt indadtil. I takt med at gruppen af markedsføringsselskaber, turistorganisationer og den gruppe, som ifølge Beauregard udgør gentrificeringsprocessens ’boosters’, vokser, og medlemmer af Zukins kritiske infrastruktur i tillæg hertil gør byen og byrummet til objekt for deres særlige æstetiske blik, virker det derfor helt grundlæggende som om, at ikke kun turistens men også borgerens oplevelse af, og dermed forhold til, byrummet i stigende grad foregribes diskursivt og således medieres af udefrakommende aktører. Det er bl.a. i lyset af dette forhold, at byrums betydningsmæssige transformation bør begribes, kort sagt fordi det synes som om, det i stigende grad er under disse konstante og målrettede forsøg på at foregribe og mediere mødet med det fysisk omdannede byrum, at dets betydning formes. 4.2.4 Byrummets æstetisering I et forbrugssamfund præget af postmoderne identitetskonstruktion kan man med andre ord hævde, at det særlige forhold mellem subjekt og objekt forbundet med turistoplevelsen, har bredt sig til hverdagslivets domæne. Featherstone fremhæver i den forbindelse, at der i takt med en tendens til at alle de objekter, subjekter, forhold og ydelser, der er en del af vores hverdagsliv, dermed vareliggøres, også er en tendens til at de æstetiseres 222 . Hvad byrummet og dets bygninger angår, har Zukin i forbindelse med sit begreb om landskabeliggørelse og den kritiske infrastrukturs ’arbejde’ fremhævet, hvordan ikke kun klassiske og arkitektonisk spektakulære bygningsværker men også mere ordinære bygninger og byrum så at sige kulturaliseres. Ligesom værker på et museum gøres de med andre ord til æstetiske objekter, der lægges til rette for subjektets blik, og som man træder tilbage fra og med nærmest ærefrygt vurderer 220 Hall & Hubbard 1998 s. 233 221 De betegner den nye middelklasse som ’the proffessional managerial class’ og gør i øvrigt opmærksom på, at det især er i deres rolle som gentrifikanter, at dette forhold kommer til udtryk, Lash & Urry 1994 s. 29f 222 Inspireret af Baudrillard og ikke mindst af Friedrich Jameson, for hvem det postmoderne samfund netop er kendetegnet ved at æstetikken og kunstværket smelter sammen med vareproduktion og kommerciel betydningsproduktion, betegner Featherstone simpelthen denne udvikling som ’hverdagslivets æstetisering’. Featherstone 1992, s. 270. 67
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15:
ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17:
udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19:
Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?