FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

af ansatte indenfor de postindustrielle erhverv i stigende grad antages at efterspørge. Kulturelle oplevelser og forbrugsmuligheder hvis tilvejebringelse ligeledes er blevet vigtige redskaber i den overordnede profilering af byen. I modsætning til 60’erne og 70’erne, hvor byudviklingen i form af forstadsbebyggelsen hovedsagelig omhandlede en kvantitativ udvidelse af storbyens geografiske rum, kan man derfor i dag, parallelt med de større økonomiske omstruktureringer, globale geografiske forskydninger og lokale politisk-institutionelle forandringer, først og fremmest iagttage nogle forandringsprocesser, der er tæt forbundne med den byudvikling, som vedrører den interne omstrukturering og kvalitative opgradering af eksisterende byrum i den postindustrielle by. Disse rumlige omstruktureringer, kommer således overvejende til udtryk når funktionstømte industriområder og nedslidte boligkvarterer i og omkring den indre by, ofte som et led i en overord<strong>net</strong> byfornyelse, gennemgår en fysisk omdannelse og herunder konverteres til luksuriøse lejligheder, kontorlokaler, kulturelle institutioner samt nye rekreative byrum. Samtidig er det karakteristisk for den nye byudviklingspraksis, at forsøget på at forøge storbyens overordnede attraktivitet, i stigende grad involverer en målrettet indsats for at få resultatet af den fysiske omdannelse og i særlig grad de nye byrum til at fremstå så spændende, tilfredsstillende og attraktive at opholde sig i som mulig. I den forbindelse peger teorien på hvordan tiltag som kulturelle festivaler, temadage og sportsarrangementer i det offentlige rum samt en generel fremhævelse af historiske miljøer og kulturelle kvarterer derfor er blevet typiske kendetegn ved den postindustrielle by 2 . Men derudover virker det i mine øjne som om, at der også lægges helt anderledes vægt på at formidle den rumlige omstrukturering. I hvert fald kan man, som eksempel på disse rumlige omstruktureringer af den postindustrielle by betragte de 19 projekter, som jeg i 2002 blev præsenteret for, da jeg besøgte byudstillingen ”Now and Next” i Chr. IV's Bryghus. Udstillingen var arrangeret af det såkaldte Copenhagen X, et dengang nyoprettet samarbejde mellem København og Frederiksberg kommuner samt fonden Realdania. Målet var at sætte fokus på byudviklingen i Hovedstaden 3 , og i de historiske omgivelser var der derfor opstillet en række lysende plancher med kort, billeder, computeranimerede visualiseringer og tekst, der beskrev de færdige eller fremtidige projekter. Et af de næsten færdige projekter var en del af Indre Vesterbros byfornyelse; nemlig omlægningen af Halmtorvet og restaureringen af de tilstødende bygninger. Under overskriften "Fra Bagside til Bytorv" beskrev teksten den specifikke byfornyelsesproces, samt evaluerede og udtrykte forventninger til resultatet. Da jeg i den efterfølgende tid observerede lignende repræsentationer af Halmtorvet, i form af overskrifter og beskrivelser, der fulgte samme mønster og nu fremstillede det, der for få år siden var et berygtet sted, som ’mondænt’ og ’trendy’, gik det op for mig, at Halmtorvet ikke kun var ved at gennemgå en fysisk omdannelse, men at den rumlige 2 Harvey 1989 3 www.copenhagenx.dk 2
omstrukturering, måske ikke mindst som følge af det sprog der blev brugt til at beskrive den, også implicerede, hvad man kan kalde for en betydningsmæssig transformation. Det teoretiske begreb ’gentrificering’ bruges ofte til at betegne en særlig form for rumlig omstrukturering i storbyen og beskriver populært en proces, hvor et tidligere arbejderklassedomineret kvarter bliver fysisk revitaliseret og efterfølgende socialt og kulturelt set, ændrer karakter. Udover at indkredse fænome<strong>net</strong> som en konsekvens af en række økonomiske faktorer og fremhæve nogle typiske fysiske kendetegn, peger dele af teorien også på vigtigheden af at belyse disse rumlige omstruktureringers sociokulturelle dimension, som omhandler nye livsstile, ændrede forbrugsmønstre, social distinktion og æstetiske præferencer hos en ny og voksende middelklasse 4 . Men til trods for at gentritificeringsbegrebet, som følge af mange års udvikling og diskussion virker teoretisk bredt favnende, synes de fleste gentrificeringsteorier alligevel, ved første øjekast, analytisk utilstrækkelige med henblik på at forklare den betydningsmæssige transformation, som jeg mener at have observeret i forbindelse med Halmtorvets omdannelse. Derfor er jeg blevet motiveret til at skrive et speciale, som ved at kontekstualisere, gennemgå, diskutere samt supplere gentrificeringsteori med anden relevant teori, kan skabe teoretiske forudsætninger for bedre at forstå og begribe denne i højere grad uhåndgribelige og immaterielle dimension af storbyens forandring. Den viden, som det således er målet, at specialet helt grundlæggende skal tilvejebringe, skulle gerne gøre det indlysende, at når man som by-geograf, planlægger, politiker eller privatperson skal forholde sig kritisk til den overordnede udvikling af byen, evaluere et byrums omdannelse eller indkredse grunden til at et særligt kvarter pludselig er blevet attraktivt, så er man nødt til at forholde sig til mere end den fysisk-materielle omdannelse af det byggede miljø. Man kan med andre ord ikke nøjes med at gennemgå en lokalplan og efterfølgende adressere sin kritik til fysiske planlæggere, arkitekter og de kommunalpolitikere, hvis beslutninger de fører ud i livet. I stedet skulle det blive muligt at begribe, hvordan den kontemporære udvikling af den postindustrielle by, herunder omstruktureringen af byens rum, ikke kun er en materiel og fysisk proces, men i stigende grad også involverer en immateriel-diskursiv praksis, varetaget af nogle specifikke aktører. Aktører, som det, med udgangspunkt i læsninger af den franske sociolog og filosof Henri Lefebvres begreb om ’rumlige repræsentationer’ 5 , også gøres til et mål at indkredse i løbet af specialet. 4 Beauregard 1986 5 Shields 1999 3
Page 2 and 3: Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5: 3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57:
ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59:
I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61:
4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63:
omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65:
higher quality clothing and food co
Page 66 and 67:
“With the disappearance of local
Page 68 and 69:
højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71:
Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73:
og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75:
Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77:
5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79:
attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81:
most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83:
”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85:
En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87:
5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89:
Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91:
kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93:
5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95:
i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97:
sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99:
6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101:
politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103:
opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105:
økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?