FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

“Members of the critical infrastructure produce the didactic prism through which
cultural values are appreciated.[…]Their labor produces critique that makes people
more aware of consumption and distinguishes reflexive consumers from other social
groups” 213
Zukin fremhæver i den forbindelse, hvordan mange gentrificeringsprocesser tidligere startede med,
at medlemmer af den kritiske infrastruktur udviste interesse for udvalgte byrum og kvarterer. Først
og fremmest initieredes mange af disse revalueringsprocesser ved, at ansatte ved bymuseer eller
medlemmer af historiske selskaber forestod offentlige byvandringer igennem kvarterne og herunder
udpegede arkitektoniske detaljer ved bygningerne, samt fortalte deres historie 214 . Hermed blev
områder, som det måske ikke tidligere syntes værd at bosætte sig i, som følge af den særlige
diskursive indramning pludselig attraktive, med den konsekvens at medlemmer af en ny
middelklasse, som Jager beskrev det i foregående kapitel, flyttede ind i kvarteret og påbegyndte en
restaurering i henhold til de af den kritiske infrastruktur udstukne æstetiske retningslinier. I
modsætning til de oprindelige beboere, besad disse medlemmer af den nye middelklasse i højere
grad evnen til æstetisk at reflektere og var gennem deres øvrige høje vareforbrug kommet i
besiddelse af særlige kulturelle kompetencer. Kompetencer der satte dem i stand til at værdsætte
bygningerne og byrummene for disse mere symbolværdirelaterede kvaliteter, og ikke mindst opnå
en særlig tilfredsstillelse herigennem.
Igen er pointen, at mens disse grupper før selv tilegnede sig byrummet, gøres det i stigende grad for
dem. Som følge af en tendens til at både offentlige og private byudviklingsselskaber under den
entreprenørielle udvikling af byen ansætter sådanne kulturelle formidlere, og i det hele taget selv
udgør en del af den kritiske infrastruktur, målrettes den kulturelle tilegnelse i højere grad bevidst
udvalgte byrum, for både før, under og efter deres samtidige fysiske omdannelse, at tilskrive dem
symbolværdi og dermed appellere til det segment af den nye middelklasse, som de af forskellige
årsager ønsker at tiltrække 215 .
4.2.3 ’Landskabeliggørelse’ og ’turistoplevelsens iscenesatte natur’
Ud over at forholdet mellem subjekt og objekt under forbrugssamfundets udbredelse i stigende grad
kan beskrives som forholdet mellem forbruger og vare, så virker det som om, at den relation mellem
borger og byrum, der i mine øjne udgør en vigtig kontekst for forståelsen af byrums
betydningsmæssige transformation, samtidig og måske endnu mere rammende kan beskrives som
lignende forholdet mellem turist og turistattraktion. For at komme til denne erkendelse må man
først gå via Zukins begreb om ’landskabeliggørelse’.
213 Zukin 1996 s. 215
214 Zukin 1996, s. 229 ff
215 Først og fremmest fordi de via deres højere indkomster, større købekraft og højere forbrug skaber økonomisk
aktivitet og derudover forbedrer det overordnede skattegrundlag, jf Beauregards citat i afsnit 3.4.2.
65