FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

“By means of their creative products – especially their reviews – they provide an
aesthetic critique that facilitates upscale consumption. They supply the critical
infrastructure for downtowns transformation” 206
Ifølge Zukin undergår byrum en kulturel tilegnelsesproces, der ændrer deres betydning, når de i
deres egenskab af både ramme om kulturelt forbrug og ikke mindst som vare i sig selv, inddrages i
den kritiske infrastrukturs retorik 207 . Man kan sige at tilegnelsesprocessen indebærer, at denne
gruppes medlemmer gør en slags krav på byrummet, hvilket ikke skal forstås på den måde, at de
direkte påkalder sig retten til det eller bosætter sig der 208 . Den kulturelle tilegnelse skal i stedet
opfattes som en følge af den særlige måde, hvorpå disse kulturelle formidlere udtaler sig om
byrummet, sætter ord på det, udlægger det, anskuer det fra en særlig vinkel, og dermed værdsætter
eller mere præcist værdi-sætter det, ikke så meget på baggrund af dets umiddelbare brugsværdi,
men mere på baggrund af dets æstetiske kvaliteter og historiske signifikans.
Ved at betegne dem som en form for infrastruktur gør Zukin på fremragende vis opmærksom på
hvor mange af byens udviklings- og omdannelsesprocesser, der så at sige forløber via denne gruppe,
og hvor mange forskellige roller de indtager.
“On the one hand, the work of the critical infrastructure contributes to tourism, food,
publishing, and art; on the other, their consumption practices become an accessory to
property development” 209
Først og fremmest promoverer de forbruget af de materielle og kulturelle varer, som de selv er med
til at producere, og hvis salg byen i højere grad skal leve af i fremtiden. Samtidig bliver de mere
eller mindre frivilligt et redskab i hånden på den indre bys ejendomsudviklere og mæglere, fordi de
gennem deres beskrivelser, evalueringer og kritik skaber rumlige repræsentationer, der forbinder,
den i forbrugssamfundet mest meningsfyldte aktivitet: forbruget, med den indre by. Hermed
fremstilles denne del af byen som en særlig attraktiv ramme om forbrug og som en vare i sig selv,
mens de specifikke boliger og byrum tilskrives ny og positiv symbolværdi 210 . Desuden bidrager den
kritiske infrastruktur til den overordnede imageskabelse af byen, som skal tiltrække både turister,
206
Ibid. s. 202. Både Featherstone og Harvey forsøger ligesom Zukin at indkredse og fremhæve denne gruppes vigtige
rolle i forbindelse med den indre bys omdannelse. Med udgangspunkt i henholdsvis Pierre Bourdieu og Daniel Bell
betegner de gruppen ’new cultural intermediaries’ og ’the cultural mass’. Featherstone 1991, s. 403, Harvey 1996, s.
326
207
Samtidig med at man selvfølgelig kan hævde, at det netop er i det øjeblik at de inddrages i deres retorik, at de bliver
at betragte som en vare.
208
I hvert fald ikke i første omgang. Som Beauregard antyder, findes der ’an affinity’ eller et åndsslægtskab mellem
’boosters’ og en ny middelklasse. Men som Zukin peger på, er der selvfølgelig også et reelt sammenfald mellem
’boosters’/kritisk infrastruktur og gentrifikanter/tilflyttere/ny middelklasse. Medlemmer af den kritiske infrastruktur er
således selv at betragte som tilhørende det segment af middelklassen, der er kendetegnet ved at have interesse i at
bosætte sig og opholde sig i den indre bys omdannede byrum.
209
Zukin 1996, s. 231
210
Zukin identificerer den interessante forbindelse, der opstod mellem to varekredsløb, da en ejendomsudvikler i New
York blev forlagsejer. Gennem de livsstilsmagasiner, som forlaget udgav, blev han dermed i stand til diskursivt at
appellere til og værdsætte de nye ’socio-rumlige forbrugsmønstre’, som samtidig øgede hans ejendommes attraktivitet
og værdi. Zukin 1991, s. 266-267
63