FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

“With the disappearance of local manufacturing industries […], culture is more and more the business of cities – the basis of their tourist attractions and their unique, competitive edge. The growth of cultural consumption (of art, food, fashion, music, tourism) and the industries that cater to it fuels the city’s symbolic economy, its visible ability to produce both symbols and space.” 202 Denne symboløkonomi bliver, som Zukin påpeger, særlig synlig når entreprenøriel kapital og kulturelle symboler sammenflettes under skabelsen af nye offentlige byrum 203 . En sammenfletning som helt specifikt finder sted, når en særlig gruppe af ansatte indenfor kulturindustrien diskursivt afbilder, eller som hun selv kalder det: ’spinder et net af fortællinger omkring specifikke steder i byen’ 204 . Zukin skriver om denne gruppe: “These men and women [who produce and consume, and also evaluate, new market based products] perform several important roles. They form a highly visible wedge of gentrification in specific cities. They staff the new service careers in publishing, restaurants, advertising, and cultural institutions on which downtowns economy depends.” 205 Denne gruppes medlemmer, hvad enten der er tale om reklamebureauansatte, journalister på aviser, livsstilsmagasiner og hjemmesider, værter i forbrugsprogrammer på TV, radioværter, museumsansatte eller tjenere på en restaurant, fungerer alle som en slags kulturelle specialister eller formidlere, som både promoverer og besidder ekspertise indenfor produktionen og forbruget af kulturelle varer, hvad enten der er tale om en designlysestage fra 50’erne, en rockkoncert, et traditionelt museumsbesøg, et måltid mad på en gourmet restaurant eller en luksuslejlighed i den indre by. Ligesom kunstnerne og bevaringsfortalerne gjorde det i slutningen af 70’erne i SoHo, udgør denne voksende og for storbyens økonomi så betydningsfulde gruppe tilsammen det, Zukin betegner som storbyens ’kritiske infrastruktur’ i den forstand, at dens medlemmer som en slags anmeldere konstant forholder sig kritisk til emner, der bredt kan betegnes som vedrørende kulturelt forbrug, og herunder så at sige kortlægger storbyens kulturelle landskab samt formidler dets omdannelse. 202 Zukin 1995, s. 135. Jf. hendes egen definition af kultur i afsnit 2.2.3. som et symbolproducerende system. Andetsteds beskriver hun hvordan kultur, som en kilde af afbildninger og erindringer, der symboliserer, hvem der hører til hvor, kan fungere som et effektfuldt middel, hvormed byer kan kontrolleres. 203 Zukin 1995, s. 133 204 Ibid. s. 135 205 Zukin 1991, s. 201-202 62
“By means of their creative products – especially their reviews – they provide an aesthetic critique that facilitates upscale consumption. They supply the critical infrastructure for downtowns transformation” 206 Ifølge Zukin undergår byrum en kulturel tilegnelsesproces, der ændrer deres betydning, når de i deres egenskab af både ramme om kulturelt forbrug og ikke mindst som vare i sig selv, inddrages i den kritiske infrastrukturs retorik 207 . Man kan sige at tilegnelsesprocessen indebærer, at denne gruppes medlemmer gør en slags krav på byrummet, hvilket ikke skal forstås på den måde, at de direkte påkalder sig retten til det eller bosætter sig der 208 . Den kulturelle tilegnelse skal i stedet opfattes som en følge af den særlige måde, hvorpå disse kulturelle formidlere udtaler sig om byrummet, sætter ord på det, udlægger det, anskuer det fra en særlig vinkel, og dermed værdsætter eller mere præcist værdi-sætter det, ikke så meget på baggrund af dets umiddelbare brugsværdi, men mere på baggrund af dets æstetiske kvaliteter og historiske signifikans. Ved at betegne dem som en form for infrastruktur gør Zukin på fremragende vis opmærksom på hvor mange af byens udviklings- og omdannelsesprocesser, der så at sige forløber via denne gruppe, og hvor mange forskellige roller de indtager. “On the one hand, the work of the critical infrastructure contributes to tourism, food, publishing, and art; on the other, their consumption practices become an accessory to property development” 209 Først og fremmest promoverer de forbruget af de materielle og kulturelle varer, som de selv er med til at producere, og hvis salg byen i højere grad skal leve af i fremtiden. Samtidig bliver de mere eller mindre frivilligt et redskab i hånden på den indre bys ejendomsudviklere og mæglere, fordi de gennem deres beskrivelser, evalueringer og kritik skaber rumlige repræsentationer, der forbinder, den i forbrugssamfundet mest meningsfyldte aktivitet: forbruget, med den indre by. Hermed fremstilles denne del af byen som en særlig attraktiv ramme om forbrug og som en vare i sig selv, mens de specifikke boliger og byrum tilskrives ny og positiv symbolværdi 210 . Desuden bidrager den kritiske infrastruktur til den overordnede imageskabelse af byen, som skal tiltrække både turister, 206 Ibid. s. 202. Både Featherstone og Harvey forsøger ligesom Zukin at indkredse og fremhæve denne gruppes vigtige rolle i forbindelse med den indre bys omdannelse. Med udgangspunkt i henholdsvis Pierre Bourdieu og Daniel Bell betegner de gruppen ’new cultural intermediaries’ og ’the cultural mass’. Featherstone 1991, s. 403, Harvey 1996, s. 326 207 Samtidig med at man selvfølgelig kan hævde, at det netop er i det øjeblik at de inddrages i deres retorik, at de bliver at betragte som en vare. 208 I hvert fald ikke i første omgang. Som Beauregard antyder, findes der ’an affinity’ eller et åndsslægtskab mellem ’boosters’ og en ny middelklasse. Men som Zukin peger på, er der selvfølgelig også et reelt sammenfald mellem ’boosters’/kritisk infrastruktur og gentrifikanter/tilflyttere/ny middelklasse. Medlemmer af den kritiske infrastruktur er således selv at betragte som tilhørende det segment af middelklassen, der er kendetegnet ved at have interesse i at bosætte sig og opholde sig i den indre bys omdannede byrum. 209 Zukin 1996, s. 231 210 Zukin identificerer den interessante forbindelse, der opstod mellem to varekredsløb, da en ejendomsudvikler i New York blev forlagsejer. Gennem de livsstilsmagasiner, som forlaget udgav, blev han dermed i stand til diskursivt at appellere til og værdsætte de nye ’socio-rumlige forbrugsmønstre’, som samtidig øgede hans ejendommes attraktivitet og værdi. Zukin 1991, s. 266-267 63
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15:
ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?