FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

omdannede byrum der igen og igen fremstilles som dét kulturelt meningsfulde, mens de oprindelige
beboere fremstilles som deres binære modsætning, og dermed som de indforstået uønskede.
Beauregard følger som sådan op på både Smiths og Zukins iagttagelser og kategoriserer dem som en
del af den diskursive byudviklingspraksis, der, i en kontekst af det overordnede salg af byen, er gået
hen og blevet et naturligt akkompagnement til den ikke-diskursive byudviklingspraksis og fysiske
omdannelse af byen.
I forhold til Faircloughs tredimensionelle analysemodel eksemplificeres det altså, hvordan den
entreprenørielle by udgør den bredere sociale praksis og samfundsmæssige kontekst, som den
diskursive praksis og herunder de specifikke tekster/kommunikative begivenheder er en del af, og
derfor også bør forstås i forhold til. Ligesom det i sidste kapitel blev slået fast om den fysiske
omdannelse, så kan det her slås fast, at også den betydningsmæssige transformation, som vitterlig
udsprang indefra byrummet til at starte med, i det SoHo, hvor Zukin gjorde sine oprindelige
iagttagelser, i dag initieres proaktivt og bevidst, først og fremmest som følge af en række
udefrakommende interessenter og ’boosters’ særlige diskursive praksis.
4.2 Byrummet som vare
Dermed tydeliggøres det yderligere, hvordan den rumlige omstrukturering og herunder den
betydningsmæssige transformation bør begribes som tæt forbundet med den vareliggørelse, som
både byen, byrummet og boligen i stigende grad synes at være udsat for.
Fordi Zukin, i forhold til Smith og Beauregard, der skriver mere snævert indenfor
gentrificeringsteorien, netop funderer en langt mere subtil forståelse af betydningsmæssig
transformation i de sociokulturelle tendenser, som blev beskrevet i kapitel 2, vil jeg i det følgende
tage udgangspunkt i nogle af hendes ideer og supplere dem med andre teoretikeres indsigt for at
udlægge det krydsfelt af forbrugssamfund, postmoderne identitetskonstruktion, symbolværdi og
æstetisering, som denne vareliggørelse er en del af, og som jeg derfor mener, at byrums
betydningsmæssige transformation bør ses i forhold til. Indledningsvis præsenteres Zukins særlige
fokus på den rolle som kultur og en særlig gruppe af kulturelle formidlere spiller i forbindelse med
storbyens udvikling i dag.
4.2.1 Storbyens symboløkonomi og den ’kritiske infrastruktur’
I følge Zukin bør rammen for forståelse af gentrificeringsprocesser og herunder betydningsmæssig
transformation, helt grundlæggende være den særlige sammenfletning af kultur og økonomi, der,
som berørt i afsnit 2.2.3, i stigende grad kendetegner den postindustrielle by, og som kommer til
udtryk, i det hun selv betegner som byernes symboløkonomi.
Hvor kultur traditionelt set var noget som fulgte af rigdom, f.eks. når der i Europas gamle storbyer
fandtes økonomisk overskud til finansiere udsmykning af templer, engagere komponister og
musikere eller etablere store kunstmuseer, så er kultur, i takt med at det er blevet et vigtigt
instrument under storbyers forfølgelse af entreprenørielle strategier, som nævnt i afsnit 2.4.1, blevet
et redskab til at skabe økonomisk vækst og værdi.
61