FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

higher quality clothing and food convey and reinforce a sense of status. Trendy restaurants provide them with places to be seen and admired. The comforts of civilised living are everywhere” 197 Ligesom Smith gør også Beauregard opmærksom på, at disse ’rapporter’ fra byrummet 198 produceres af ideologiske årsager, og at de som sådan ikke bare udgør et lag i vores erkendelse af gentrificerinsgprocessen, men også bliver en del af fænomenets virkelighed. De må dog aldrig opfattes som repræsentative for dets essentielle form, for at tro at sådanne beskrivelser objektivt fremstiller gentrificeringsprocessen er at lade sig vildlede 199 . Netop fordi alle disse aktører, som Beauregard påpeger, i en eller anden form har en interesse i øget økonomisk aktivitet i byen er deres beskrivelser derfor mere er at betragte som en slags reklame, der i form af manipulerede ’images’ af byen og dens kvarterer appellerer til både udefrakommende investorer, og til det segment af den købekraftige middelklasse, hvis bosættelse eller ophold i byrummet vil øge den økonomiske aktivitet og hvis blotte tilstedeværelse i sig selv kaster glans over byrummet. Med introduktionen til den kritiske diskursanalyse in mente (afsnit 1.2.3) kan man sige, at disse udefrakommende aktører har interesse i at gøre en særlig diskurs om byrummets omdannelse hegemonisk, og dermed på vegne af en særlig social gruppe fremme samme gruppes interesser, ved gennem diskursen at retfærdiggøre dens medlemmers brug af og krav på det omdannede byrum. Med andre ord tilvejebringes en diskurs, der som et særligt betydningsladet repertoire fungerer som en form for ressource, som denne gruppes individer kan trække på og reproducere, når de skal forklare deres væren på stedet 200 . Ligesom Smith pegede på hvordan gentrificeringen fremstilles som uundgåelig, hævder Beauregard, at denne hegemoniske ’boosterism’ eller aggresive promovering af byrummet samtidig er svær at argumentere imod eller modsætte sig, dels fordi den, som antydet, sprogligt naturaliserer processen, dels fordi den ved at kæde gentrificering sammen med en bydende nødvendighed af at føre en overordnet vækstorienteret byudviklingspolitik, på fejlagtig vis bidrager til den opfattelse, at gentrificering er gavnligt for alle og for byen overordnet 201 . Som beskrevet ovenfor, medfører den fysiske omdannelses- og revalueringsproces tværtimod, at de ressourcesvage individer, som oprindelig beboede og brugte byrummet, fortrænges. Samtidig forstærker den akkompagnerende diskurs denne tendens ved først og fremmest at tilskrive disse for byen så attraktive medlemmer af en ny middelklasse, en privilegeret position i forhold til byrummet. Det er deres tilstedeværelse i det 197 Ibid. 198 Som netop ikke skal forveksles med det indefrakommende perspektiv, som de til tider giver sig ud for at være. 199 Beauregard s. 36 200 Jeg er her kraftigt inspireret af diskurspsykologerne Potter & Wetherells begreb om ’interpretative repertoirer’. Jørgensen & Phillips 1999, s. 124ff. Desuden er jeg inspireret af Laclau & Mouffes begreb om ’interpellation’, der omhandler hvordan subjektet indtager de af diskursen udstukne subjektpositioner som følge af, at diskursen så at sige ’prajer’ subjektet. Ibid. s. 24 f. Men da jeg netop, som følge af mit fokus på den udefrakommende diskurs om byrummet har prioriteret at holde disse indefrakommende aktører så passive som mulig, er jeg ikke gået i dybden med dette ellers centrale begreb inden for al diskursteori. 201 Ibid. s. 37. 60
omdannede byrum der igen og igen fremstilles som dét kulturelt meningsfulde, mens de oprindelige beboere fremstilles som deres binære modsætning, og dermed som de indforstået uønskede. Beauregard følger som sådan op på både Smiths og Zukins iagttagelser og kategoriserer dem som en del af den diskursive byudviklingspraksis, der, i en kontekst af det overordnede salg af byen, er gået hen og blevet et naturligt akkompagnement til den ikke-diskursive byudviklingspraksis og fysiske omdannelse af byen. I forhold til Faircloughs tredimensionelle analysemodel eksemplificeres det altså, hvordan den entreprenørielle by udgør den bredere sociale praksis og samfundsmæssige kontekst, som den diskursive praksis og herunder de specifikke tekster/kommunikative begivenheder er en del af, og derfor også bør forstås i forhold til. Ligesom det i sidste kapitel blev slået fast om den fysiske omdannelse, så kan det her slås fast, at også den betydningsmæssige transformation, som vitterlig udsprang indefra byrummet til at starte med, i det SoHo, hvor Zukin gjorde sine oprindelige iagttagelser, i dag initieres proaktivt og bevidst, først og fremmest som følge af en række udefrakommende interessenter og ’boosters’ særlige diskursive praksis. 4.2 Byrummet som vare Dermed tydeliggøres det yderligere, hvordan den rumlige omstrukturering og herunder den betydningsmæssige transformation bør begribes som tæt forbundet med den vareliggørelse, som både byen, byrummet og boligen i stigende grad synes at være udsat for. Fordi Zukin, i forhold til Smith og Beauregard, der skriver mere snævert indenfor gentrificeringsteorien, netop funderer en langt mere subtil forståelse af betydningsmæssig transformation i de sociokulturelle tendenser, som blev beskrevet i kapitel 2, vil jeg i det følgende tage udgangspunkt i nogle af hendes ideer og supplere dem med andre teoretikeres indsigt for at udlægge det krydsfelt af forbrugssamfund, postmoderne identitetskonstruktion, symbolværdi og æstetisering, som denne vareliggørelse er en del af, og som jeg derfor mener, at byrums betydningsmæssige transformation bør ses i forhold til. Indledningsvis præsenteres Zukins særlige fokus på den rolle som kultur og en særlig gruppe af kulturelle formidlere spiller i forbindelse med storbyens udvikling i dag. 4.2.1 Storbyens symboløkonomi og den ’kritiske infrastruktur’ I følge Zukin bør rammen for forståelse af gentrificeringsprocesser og herunder betydningsmæssig transformation, helt grundlæggende være den særlige sammenfletning af kultur og økonomi, der, som berørt i afsnit 2.2.3, i stigende grad kendetegner den postindustrielle by, og som kommer til udtryk, i det hun selv betegner som byernes symboløkonomi. Hvor kultur traditionelt set var noget som fulgte af rigdom, f.eks. når der i Europas gamle storbyer fandtes økonomisk overskud til finansiere udsmykning af templer, engagere komponister og musikere eller etablere store kunstmuseer, så er kultur, i takt med at det er blevet et vigtigt instrument under storbyers forfølgelse af entreprenørielle strategier, som nævnt i afsnit 2.4.1, blevet et redskab til at skabe økonomisk vækst og værdi. 61
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9:
1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11:
mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13:
indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108: Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?