FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

til at udpege de, i hans øjne, langt vigtigere økonomiske årsager til gentrificering, kan man derfor
sige at Zukin langt mere målrettet forsøger at indkredse det sammenfald af omstændigheder, der
som en særlig sociokulturel tilstand udgør nogle strukturelle forudsætninger for, at
gentrificeringsprocessen og de kapitalakkumuleringsstrategier, som den senere også indebærer, kan
finde sted. En tilstand der altså kommer til udtryk i en særlig værdiladet diskurs, som, i hendes øjne,
ikke kun akkompagnerer, men også både går forud og efterfølger den fysiske omdannelse, og
dermed i langt højere grad udgør en central dimension af den samlede rumlige omstrukturering 194 .
4.1.3 Robert Beauregard og ‘hegemonic boosterism’
Mens de to ovenfor gennemgåede teoretikeres tilgang til det diskursive er baseret på partikulære
iagttagelser og samtidig må betegnes som temmelig ustrukturerede, så går
gentrificeringsteoretikeren Robert Beauregard anderledes systematisk til værks, når det diskursive
skal indkredses.
Beauregard fremhæver således de ’sproglige overdrivelser’, som han forbinder med en særlig
koalition af gentrificeringsprocessens ’boosters’ 195 og betragter generelt disse journalistiske og
’public relations’-relaterede beskrivelser, som udgørende et vigtigt lag i vores erkendelse af
gentrificeringsprocessen. Han definerer disse ‘boosters’ som:
“[…] redevelopment bodies, local newspapers, “city”-magazines, mayors offices, real-
estate organizations, financial institutions, historic preservationists and neighbourhood
organizations […].Each has an interest in increased economic activity within the city
and an affinity for the middleclass who function as gentrifiers. Their descriptions,
analyses and advertising both present and misrepresent the phenomenon as it exists, and
convey an ideology meant to foster continued gentrification.” 196
Ved at behandle en række udvalgte temaer kæder disse diskursive aktører først og fremmest et
særligt positivt billede af den idealtypiske tilflytter og hans/hendes nye urbane livsstil sammen med
byrummet, hvormed ikke kun en særlig opfattelse af ’det gode liv’, men også det, jeg mener, man i
forlængelse heraf kan kalde ’det gode byrum’ indkredses og udbasuneres. Det er således indenfor
dette lag, at fremstillingen af tilflytteren som både spændende bohemeagtig type og pioner med
ansvar for byrummets revitalisering reproduceres, og det er her, at det beskrives hvordan:
”These gentrifiers live in historically preserved or ’high tech’ domestic environments
which reflect their sense of ‘taste’. They shop at speciality stores where unique and
194 I modsætning til Smith, der kategoriserede sociokulturelle tilgange til gentrificeringsprocessen som
’forbrugssideargumenter’, forsøger Zukin i mine øjne at bringe gentrificeringsprocessens sociokulturelle dimension
tilbage på produktionssiden. Altså som direkte medvirkende årsag til byrummets ’produktion’ og omdannelse. Se
eksempelvis Zukin 1988, s. 15
195 Beauregard 1986 s.36.Der findes ikke nogen god oversættelse af ’boosters’. Ordbogen foreslår ’reklamemagere’,
mens promovatorer måske ville være mere rammende.
196 Beauregard 1986 s. 36
59