FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

åbner op for en for en opfattelse af diskursen som udgørende en dimension af den rumlige
omstruktureringsproces, og at en del af det resulterende byrums betydning derfor kan betragtes
som udspringende af denne diskurs.
4.1.2 Sharon Zukin og ’loft living’
Også den amerikanske geograf Sharon Zukin tager udgangsgpunkt i den amerikanske hovedstad i
sin behandling af gentrificering.
I hendes berømte bog ’Loft-Living’, som første gang udkom i 1982, beskriver hun således den
proces, som kvarteret SoHo gennemgik i løbet af 1970’erne og starten af 80’erne, og som
initieredes, da især kunstnere og kunsthåndværkere af økonomisk nød bosatte sig i de af industrien
efterladte, nedslidte og derfor billige lokaler midt på Manhattan. Det socialt belastede kvarter, og de
derfor ikke helt menneskeforladte bygninger, blev således langsomt fyldt med nyt liv og den
kunstneriske aktivitet, som de store industrielle produktions- og lagerlokaler, kaldet ’lofter’
samtidig var velegnede til at huse. I området åbnede der, affødt af kunstnernes tilstedeværelse og
særlige efterspørgselsmønstre, samtidig en række mindre detailhandlende butikker, gallerier,
restauranter, barer og andre kulturelle ’scener’, hvilket betød at byrummene kom til at indeholde et
helt specielt udbud af både materielle og ikke mindst kulturelle forbrugsmuligheder.
Ved at indgå en alliance med de ’anti-development’ bevægelser, som på daværende tidspunkt var
begyndt at plædere for bevarelsen af den helt specielle type af 1800-talsbygninger med
karakteristiske pladejernsfacader, som var kendetegnende for kvarterets byggede miljø, blev de nye
brugere i stand til at modsætte sig den nedrivning, som ellers skulle have været bygningernes
skæbne.
Fordi de bygninger, som ellers ikke tidligere var blevet opfattet som historisk værdifulde, nu
pludselig blev det 188 , og fordi de kunstnere, der ikke kun havde arbejdet men også boet i
bygningerne, repræsenterede en spændende og attraktiv modkultur til det etablerede, og fordi deres
skelsættende modstand mod den gængse udvikling af Manhattan som finansielt distrikt fik så meget
opmærksomhed, og fordi deres alternative livsstil og specielle kulturelle forbrug dermed blev
synonym med SoHo 189 og fordi der helt overordnet i samfundet samtidig fandtes, hvad Zukin
kalder:
“A heightened sense of art and history, space and time… 190 ”
, fik det kvarter, som ellers var opgivet som værdiløst, pludselig en ny status og sammensat værdi.
Med stor relevans for dette speciale pointerer Zukin, at denne værdi ikke kan begribes uden at forstå,
hvordan kunstnerne selv, de mennesker som levede af at vurdere og sælge deres kunst, samt de
arkitekturkritikere og bygningsbevaringstalsmænd, som vurderede de fysiske rammer som havende
historisk værdi, helt grundlæggende bidrog til at ændre den overordnede diskurs om byens
188 SoHo blev erklæret National Historical Landmark i 1978.
189 SoHo blev også officielt udpeget som ’an artist zone’. Zukin 1988, s. 13
190 Ibid., s. 15
57