FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

4.1.1 Neil Smith og ‘the language of gentrification’
Hvad mange nemlig glemmer, når de, som jeg har gjort det ovenfor, præsenterer Smiths bidrag til
gentrificeringsteorien er, at titlen og udgangspunktet for hans bog ’The New Urban Frontier’ faktisk
omhandler den dimension af gentrificeringprocessen, der hidrører det diskursive.
Næsten hele indledningen og det første kapitel af det, der med rent-gap teorien i centrum går hen og
bliver en kapitallogisk forklaring på gentrificering, bruger Smith således på det, han betegner som
’the language of gentrification’ og ’the discourse of urban renewal’ 185 . I avisartikler og
ejendomsmæglerannoncer har han iagttaget, hvordan den mytiske fortælling om koloniseringen af
’det vilde vesten’ igen og igen bliver brugt som analogi for den byudvikling, der op gennem 80’erne
finder sted på Lower Manhattan i New York. Han fremhæver hvordan denne såkaldte ’frontier-’
eller civilisationsgrænse-diskurs, som et gentaget sprogligt mønster fungerer som et redskab til at
naturalisere gentrificeringsprocessen og i det hele taget fremstille denne form for byudvikling som
kulturel meningsfuld. På samme måde som de oprindelige nybyggere, der gennem deres aktiviteter
rykkede civilisationsgrænsen mod vest, opfattes som sin tids pionerer og helte, fremstilles særlige
sociale grupper som storbyens pionerer, der civiliserer den ellers uciviliserede urbane ødemark.
“[The frontier] discourse serves to rationalize and legitimate a process of
conquest, whether in the eighteenth and nineteenth-century West, or in the late-
twentieth-century inner city." 186
Smith advarer mod at se disse fremstillinger som banale og uskyldige og henleder således
opmærksomheden på, hvordan denne diskurs så at sige arbejder i det skjulte og har nogle
ideologiske effekter. Ved f.eks. at udpege bydelen Lower East Side, som ’the wild wild west’
legitimeres både en særlig gruppe af velhavende tilflytteres tilbageerobring af byen og den
samtidige uddrivelse af de sociale grupper, der som følge af diskursen stemples som skurke og
fredløse. Som Fairclough har gjort opmærksom på, fremmer diskursen således bestemte sociale
gruppers interesser på bekostning af andres. Derudover fremstiller diskursen også gentrificering
som uundgåeligt.
“Insofar as gentrification infects working-class communities, displaces poor households,
and converts whole neighbourhoods into bourgeois enclaves, the frontier ideology
rationalizes social differentiation and exclusion as natural, inevitable.” 187
Selvom Smith således inddrager det diskursive i forbindelse med hans gentrificeringsteori, er
det vigtigt at pointere, at han ikke betragter civilisationsgrænse-diskursen som direkte årsag til
gentrificering, men kun ser den som et vigtigt betydningstilskrivende akkompagnement til det,
han opfatter som vigtigere aspekter af processen. Det ændrer dog ikke ved, at han rent faktisk
185 Smith 1996, preface XIV
186 Smith 1996, preface XV
187 Ibid., s.17
56