FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

af ansatte indenfor de postindustrielle erhverv i stigende grad antages at efterspørge. Kulturelle
oplevelser og forbrugsmuligheder hvis tilvejebringelse ligeledes er blevet vigtige redskaber i den
overordnede profilering af byen.
I modsætning til 60’erne og 70’erne, hvor byudviklingen i form af forstadsbebyggelsen
hovedsagelig omhandlede en kvantitativ udvidelse af storbyens geografiske rum, kan man derfor i
dag, parallelt med de større økonomiske omstruktureringer, globale geografiske forskydninger og
lokale politisk-institutionelle forandringer, først og fremmest iagttage nogle forandringsprocesser,
der er tæt forbundne med den byudvikling, som vedrører den interne omstrukturering og kvalitative
opgradering af eksisterende byrum i den postindustrielle by. Disse rumlige omstruktureringer,
kommer således overvejende til udtryk når funktionstømte industriområder og nedslidte
boligkvarterer i og omkring den indre by, ofte som et led i en overordnet byfornyelse, gennemgår en
fysisk omdannelse og herunder konverteres til luksuriøse lejligheder, kontorlokaler, kulturelle
institutioner samt nye rekreative byrum.
Samtidig er det karakteristisk for den nye byudviklingspraksis, at forsøget på at forøge storbyens
overordnede attraktivitet, i stigende grad involverer en målrettet indsats for at få resultatet af den
fysiske omdannelse og i særlig grad de nye byrum til at fremstå så spændende, tilfredsstillende og
attraktive at opholde sig i som mulig. I den forbindelse peger teorien på hvordan tiltag som
kulturelle festivaler, temadage og sportsarrangementer i det offentlige rum samt en generel
fremhævelse af historiske miljøer og kulturelle kvarterer derfor er blevet typiske kendetegn ved den
postindustrielle by 2 .
Men derudover virker det i mine øjne som om, at der også lægges helt anderledes vægt på at
formidle den rumlige omstrukturering.
I hvert fald kan man, som eksempel på disse rumlige omstruktureringer af den postindustrielle by
betragte de 19 projekter, som jeg i 2002 blev præsenteret for, da jeg besøgte byudstillingen ”Now
and Next” i Chr. IV's Bryghus. Udstillingen var arrangeret af det såkaldte Copenhagen X, et
dengang nyoprettet samarbejde mellem København og Frederiksberg kommuner samt fonden
Realdania. Målet var at sætte fokus på byudviklingen i Hovedstaden 3 , og i de historiske omgivelser
var der derfor opstillet en række lysende plancher med kort, billeder, computeranimerede
visualiseringer og tekst, der beskrev de færdige eller fremtidige projekter.
Et af de næsten færdige projekter var en del af Indre Vesterbros byfornyelse; nemlig omlægningen
af Halmtorvet og restaureringen af de tilstødende bygninger. Under overskriften "Fra Bagside til
Bytorv" beskrev teksten den specifikke byfornyelsesproces, samt evaluerede og udtrykte
forventninger til resultatet. Da jeg i den efterfølgende tid observerede lignende repræsentationer af
Halmtorvet, i form af overskrifter og beskrivelser, der fulgte samme mønster og nu fremstillede det,
der for få år siden var et berygtet sted, som ’mondænt’ og ’trendy’, gik det op for mig, at
Halmtorvet ikke kun var ved at gennemgå en fysisk omdannelse, men at den rumlige
2 Harvey 1989
3 www.copenhagenx.dk
2