FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Kap. 4 Gentrificeringens diskursive dimension
Hvis det indledningsvis blev fremstillet som om, at et af målene for dette speciale var at tilføje en
diskursiv dimension til forståelsen af gentrificeringsprocessen og dermed supplere, hvad der
umiddelbart synes som utilstrækkelige teorier, når byrums betydningsmæssig transformation skal
begribes, bør dette mål, efter nærlæsning af nogle af de mest fremstående teoretiske bidragsydere,
dog modificeres en anelse.
Man kan nemlig konstatere at en række af forfatterne rent faktisk kredser en del om emnet, men
selv om nogle af dem endda behandler denne dimension eksplicit, inkluderer den gængse opfattelse
af dem alligevel ikke ’det diskursive’. Med andre ord ignoreres den diskursive dimension som regel,
når teorierne sidestilles og diskuteres, hvilket jeg betragter som en fejl, fordi det kort sagt forhindrer
en fuldkommen forståelse af den rumlige omstruktureringsproces, som gentrificeringsteorierne
ellers sætter sig som mål at begribe 184 .
Indledningsvis gennemgår jeg derfor nogle udvalgte gentrificeringsteoretikere, med det formål at
fremhæve og udvikle de diskursive tråde i deres teorier. Undervejs diskuteres de forskellige måder
hvorpå disse teoretikere inkorporerer en forståelse af den diskursive dimension og på denne
baggrund foretager jeg en foreløbig vurdering af hvorvidt teoretikere bidrager til at belyse den
diskursive praksis, som jeg med udgangspunkt i Faircloughs metode helt grundlæggende fokuserer
på i dette kapitel. (jf. fig. 2 b og c)
Derefter forsøger jeg så inspireret af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, og med udgangspunkt
i særlige træk ved både den entreprenørielle by og forbrugssamfundet, at supplere den til formålet
mest anvendelige af teoretikerne, med andre relevante teoretikeres indsigt, for hermed at etablere en
dybere forståelse for forskellige aspekter af den betydningsmæssige transformation, som jeg har sat
mig for at begribe i dette speciale.
Alt sammen leder det frem til, at jeg afslutningsvis, bl.a. ved at udvide gruppen af såkaldte
sandhedsproducenter og dermed modificere begrebet ’rummets repræsentationer’, bliver i stand til
at indkredse aktørerne bag den udefrakommende diskurs, som, ifølge både Fairclough og
inspirationen fra Shields/Lefebvre, kan siges at virke betydningstilskrivende i forhold til byrummet
og dets omdannelse. Aktører som jeg indledningsvis, parallelt med løsningen af den teoretiske
problemstilling og som omtakt til besvarelsen af den empiriske problemformulering, ligeledes satte
mig for at indkredse
4.1 Tre diskursorienterede teoretikere
Herunder præsenteres tre gentrificeringsteoretikere, som hver på deres måde forholder sig til
gentrificeringsprocessens diskursive dimension og således bidrager til forståelse af
betydningsmæssig transformation, som en del af den rumlige omstruktureringsproces. Til at starte
med, drejer det sig om en allerede introduceret teoretiker.
184 Ved at inddrage den diskursive dimension, bliver man måske netop i stand til at forklare den ændring i kulturel
status, som mange af gentrificerinsgteoretikerne gør opmærksom på, men i mine øjne sjældent forklarer.
55