FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

I forbindelse med dette speciale opfattes gentrificeringsteorierne, som det mest oplagte redskab til anskuelse af storbyens interne rumlige omstrukturering. Spørgsmålet er dog, hvorvidt og hvordan disse teorier kan anvendes i forsøget på at begribe den betydningsmæssige transformation, som er observeret sideløbende med byfornyelsens fysiske omdannelse af byrummet. Man kan foreløbig konkludere, at de ovenfor gennemgåede teorier i sig selv ikke siger noget om betydningsmæssig transformation. Men når det er sagt, så mener jeg også, at jeg ved at lade disse teorier supplere hinanden i en kontekst af den entreprenørielle by og samtidig se dem i lyset af mine videnskabsteoretiske overvejelser omkring sammenhængen mellem det ikke-diskursive og det diskursive har etableret et brugbart udgangspunkt for at tilføje en diskursiv dimension til en proces, der indtil videre kan betragtes som resultatet af en overvejende ikke-diskursiv og i forhold til byrummet udefrakommende byudviklings-praksis. Derfor handler det følgende kapitel, med andre ord, om at begribe byrums betydningsmæssige transformation ved, helt i tråd med Faircloughs metode, at indkredse det, man parallelt hermed kunne betegne som en udefrakommende diskursiv byudviklings-praksis. 54
Kap. 4 Gentrificeringens diskursive dimension Hvis det indledningsvis blev fremstillet som om, at et af målene for dette speciale var at tilføje en diskursiv dimension til forståelsen af gentrificeringsprocessen og dermed supplere, hvad der umiddelbart synes som utilstrækkelige teorier, når byrums betydningsmæssig transformation skal begribes, bør dette mål, efter nærlæsning af nogle af de mest fremstående teoretiske bidragsydere, dog modificeres en anelse. Man kan nemlig konstatere at en række af forfatterne rent faktisk kredser en del om em<strong>net</strong>, men selv om nogle af dem endda behandler denne dimension eksplicit, inkluderer den gængse opfattelse af dem alligevel ikke ’det diskursive’. Med andre ord ignoreres den diskursive dimension som regel, når teorierne sidestilles og diskuteres, hvilket jeg betragter som en fejl, fordi det kort sagt forhindrer en fuldkommen forståelse af den rumlige omstruktureringsproces, som gentrificeringsteorierne ellers sætter sig som mål at begribe 184 . Indledningsvis gennemgår jeg derfor nogle udvalgte gentrificeringsteoretikere, med det formål at fremhæve og udvikle de diskursive tråde i deres teorier. Undervejs diskuteres de forskellige måder hvorpå disse teoretikere inkorporerer en forståelse af den diskursive dimension og på denne baggrund foretager jeg en foreløbig vurdering af hvorvidt teoretikere bidrager til at belyse den diskursive praksis, som jeg med udgangspunkt i Faircloughs metode helt grundlæggende fokuserer på i dette kapitel. (jf. fig. 2 b og c) Derefter forsøger jeg så inspireret af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, og med udgangspunkt i særlige træk ved både den entreprenørielle by og forbrugssamfundet, at supplere den til formålet mest anvendelige af teoretikerne, med andre relevante teoretikeres indsigt, for hermed at etablere en dybere forståelse for forskellige aspekter af den betydningsmæssige transformation, som jeg har sat mig for at begribe i dette speciale. Alt sammen leder det frem til, at jeg afslutningsvis, bl.a. ved at udvide gruppen af såkaldte sandhedsproducenter og dermed modificere begrebet ’rummets repræsentationer’, bliver i stand til at indkredse aktørerne bag den udefrakommende diskurs, som, ifølge både Fairclough og inspirationen fra Shields/Lefebvre, kan siges at virke betydningstilskrivende i forhold til byrummet og dets omdannelse. Aktører som jeg indledningsvis, parallelt med løsningen af den teoretiske problemstilling og som omtakt til besvarelsen af den empiriske problemformulering, ligeledes satte mig for at indkredse 4.1 Tre diskursorienterede teoretikere Herunder præsenteres tre gentrificeringsteoretikere, som hver på deres måde forholder sig til gentrificeringsprocessens diskursive dimension og således bidrager til forståelse af betydningsmæssig transformation, som en del af den rumlige omstruktureringsproces. Til at starte med, drejer det sig om en allerede introduceret teoretiker. 184 Ved at inddrage den diskursive dimension, bliver man måske <strong>net</strong>op i stand til at forklare den ændring i kulturel status, som mange af gentrificerinsgteoretikerne gør opmærksom på, men i mine øjne sjældent forklarer. 55
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7:
af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 56 and 57: ansvaret for, at den finder sted. H
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107: Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?