FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

ejendomsmarkedet og offentligt finansierede byfornyelsesindsatser, frem for enkelte individer, har
spillet en større rolle i byens fysiske omdannelse.
Pointen er med andre ord, at det i en kontekst af den entreprenørielle by er mere relevant, i tråd med
Smith at anskue den fysiske omdannelse af byrum og dermed gentrificeringsprocessens initiering,
som resultatet af det, man kunne kalde for en udefrakommende koalition af kapitalinteressers
ageren. For selvom Smiths teori er udviklet i en kontekst af, og mere passer på et ultraliberalt
økonomisk samfund som det amerikanske frem for på det danske, hvor der fra offentlig side er
traditioner for at styre markedskræfternes frie spil, så mener jeg, at der i et større perspektiv og som
følge af den nye vækstorienterede måde at udvikle byen på, er belæg for at opfatte den samlede sum
af privat-offentlige investeringer, herunder byfornyelsen, mere som profitsøgende handlinger end
som rent velfærdsmæssige indgreb. Som en af de gentrificeringsteoretikere, der præsenteres i næste
kapitel: Robert Beauregard påpeger:
“The local government often plays a more active and direct role in the gentrification
process. It stands to benefit directly from the dislocation of lower-class groups which
burden it through social programs, and from their replacement by middle class
consumers whose income will circulate in the local economy and whose investments
will enhance the tax-base.” 181
Byfornyelsen kan derfor betragtes som den entreprenørielle bys strategiske redskab til dels at skabe
attraktive boligområder og byrum i forsøget på at positionere sig i den internationale
storbykonkurrence og dels proaktivt at initiere en gentrificering som ’byen’ og de involverede
kapitalinteresser på flere måder har fordel af 182 .
Fordi den fysiske opgradering af det byggede miljø, bl.a. som konsekvens af den nye proaktive
udvikling af byen, overvejende går forud for tilflytningen af nye beboere, bliver det samtidig også
mere relevant at betragte disse tilflyttere/gentrifikanterne, ikke som aktive aktører i selve den
fysiske omdannelse men som en særlig gruppe af købekraftige forbrugere, og selve boligen og
byrummet i den indre by som en vare, der på linie med andre varer udvikles som reaktion på disse
forbrugeres efterspørgsel. I dette lys kan man indtil videre med udgangspunkt i både Smith og Jager
forklare en del af denne vares overordnede revaluering 183 . Dvs. den stigning i umiddelbar
brugsværdi, som skyldes den fysiske omdannelse/opgradering og deraf øgede funktionalitet.
Derudover bidrager Jager også til at begribe noget af den symbolværdi, som er blevet tilskrevet
varen, som følge af den primære æstetisering, som boligens restaurering, fremhævelsen af det
historiske element og de tilstødende byrums generelle forskønnelse kan siges at repræsentere.
181 Beauregard 1986 s. 51
182 Bemærk Harveys anvendelse af begrebet gentrificering i citatet s. 38. Her fremstilles gentrificering netop mere som
en entreprenøriel strategi, der i sig selv kan bidrage til at styrke byens position som lokalitet for forbrug.
183 Jf. Smiths opfattelse af gentrificering som en revalueringsproces.
53