FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Recommendations

Info

ansvaret for, at den finder sted. Hos de tidlige teorier og det, der siden har udviklet sig til efterspørgselssiden, har tendensen været ensidigt at tilskrive tilflytterne rollen som det gentrificerede bylandskabs ’producenter’, mens ansvaret for byrummets produktion ifølge Smith ligger hos de førnævnte kollektive aktører, med særlige kapitalinteresser på ejendomsmarkedet. “The empirical evidence suggests that as often as not, the process is initiated not by the exercise of those individual consumer preferences […], but by some form of collective social action at the neighbourhood level.” 178 Men hvis Smiths teori er oplagt til at forstå en af forudsætningerne for, at gentrificeringsprocessen kan initieres og et nyt bylandskab produceres, er der også belæg for at anklage ham for ikke at kunne forklare det led i processen, der vedrører hvorfor kvarterer i den indre by samtidig er blevet så attraktive at bo i for et særligt socialt segment, hvilket netop må være den anden vigtige forudsætning for at processen kan forløbe. Problemet med Smiths rent-gap teori er altså, at han er endt i den modsatte grøft i forhold til det, han har kritiseret. Som den engelske gentrificeringsteoretiker Chris Hamnett i sin kritik af Smith slår fast; gentrificeringprocessen involverer ikke kun kapital, den involverer også mennesker: ”both of two principal theoretical perspectives are partial abstractions of the totality of the phenomenon.[…]The rent gap may provide the means, but it does not provide a motive for gentrification. For this, we need to look into […]: locational preferences, lifestyles and consumption.” 179 Smith kan med andre ord ikke forklare den fornyede efterspørgsel efter boliger og byrum i den indre by, hvormed han afskærer sig fra at forklare, hvorfor grunde og ejendomme i den indre by besidder en potentielt højere værdi ved en anden udnyttelse, hvilket ifølge hans egen kapitallogiske rent-gap teori netop er forudsætningen for, at de bliver gentrificeret. Er der ingen efterspørgsel, er der ingen forventning om profit, og dermed investeres og fysisk omdannes der ikke i den indre by. 3.4.2 Jager og den entreprenørielle kontekst På den anden side må man sige, at Jagers bidrag med udgangspunkt i, at de enkelte tilflyttere er ansvarlige for den fysiske omdannelse og dermed så at sige initierer gentrificeringsprocessen indefra, måske ikke passer på virkeligheden i en nutidig og europæisk kontekst 180 . Her har der jo netop de sidste to årtier, som følge af den internationale storbykonkurrence og den nye måde hvorpå byen udvikles, været en tendens til, at både privat og offentlig kapital i form af stigende aktivitet på 178 Smith 1996, s. 68 179 Hamnett 1991, s. 175, 185 180 Jagers artikel på hvilken min gennemgang bygger, er fra 1986 og baserer sig som nævnt på empiri fra Melbourne, Australien. 52
ejendomsmarkedet og offentligt finansierede byfornyelsesindsatser, frem for enkelte individer, har spillet en større rolle i byens fysiske omdannelse. Pointen er med andre ord, at det i en kontekst af den entreprenørielle by er mere relevant, i tråd med Smith at anskue den fysiske omdannelse af byrum og dermed gentrificeringsprocessens initiering, som resultatet af det, man kunne kalde for en udefrakommende koalition af kapitalinteressers ageren. For selvom Smiths teori er udviklet i en kontekst af, og mere passer på et ultraliberalt økonomisk samfund som det amerikanske frem for på det danske, hvor der fra offentlig side er traditioner for at styre markedskræfternes frie spil, så mener jeg, at der i et større perspektiv og som følge af den nye vækstorienterede måde at udvikle byen på, er belæg for at opfatte den samlede sum af privat-offentlige investeringer, herunder byfornyelsen, mere som profitsøgende handlinger end som rent velfærdsmæssige indgreb. Som en af de gentrificeringsteoretikere, der præsenteres i næste kapitel: Robert Beauregard påpeger: “The local government often plays a more active and direct role in the gentrification process. It stands to benefit directly from the dislocation of lower-class groups which burden it through social programs, and from their replacement by middle class consumers whose income will circulate in the local economy and whose investments will enhance the tax-base.” 181 Byfornyelsen kan derfor betragtes som den entreprenørielle bys strategiske redskab til dels at skabe attraktive boligområder og byrum i forsøget på at positionere sig i den internationale storbykonkurrence og dels proaktivt at initiere en gentrificering som ’byen’ og de involverede kapitalinteresser på flere måder har fordel af 182 . Fordi den fysiske opgradering af det byggede miljø, bl.a. som konsekvens af den nye proaktive udvikling af byen, overvejende går forud for tilflytningen af nye beboere, bliver det samtidig også mere relevant at betragte disse tilflyttere/gentrifikanterne, ikke som aktive aktører i selve den fysiske omdannelse men som en særlig gruppe af købekraftige forbrugere, og selve boligen og byrummet i den indre by som en vare, der på linie med andre varer udvikles som reaktion på disse forbrugeres efterspørgsel. I dette lys kan man indtil videre med udgangspunkt i både Smith og Jager forklare en del af denne vares overordnede revaluering 183 . Dvs. den stigning i umiddelbar brugsværdi, som skyldes den fysiske omdannelse/opgradering og deraf øgede funktionalitet. Derudover bidrager Jager også til at begribe noget af den symbolværdi, som er blevet tilskrevet varen, som følge af den primære æstetisering, som boligens restaurering, fremhævelsen af det historiske element og de tilstødende byrums generelle forskønnelse kan siges at repræsentere. 181 Beauregard 1986 s. 51 182 Bemærk Harveys anvendelse af begrebet gentrificering i citatet s. 38. Her fremstilles gentrificering netop mere som en entreprenøriel strategi, der i sig selv kan bidrage til at styrke byens position som lokalitet for forbrug. 183 Jf. Smiths opfattelse af gentrificering som en revalueringsproces. 53
Page 2 and 3:
Fra Luderkvarter til Latinerluksus
Page 4 and 5:
3.3 Efterspørgselssidens argumente
Page 6 and 7: af ansatte indenfor de postindustri
Page 8 and 9: 1.1 Problemformulering Specialets u
Page 10 and 11: mønstre, som menneskers udsagn fø
Page 12 and 13: indebærer en insisteren på, at er
Page 14 and 15: ækvivalenskæder 31 . Ækvivalensk
Page 16 and 17: udenfor mennesker, men eksisterer o
Page 18 and 19: Fig. 1. Lefebvres rumbegreber og de
Page 20 and 21: den i sig selv ikke belyser forbind
Page 22 and 23: transformation kan begribes. Parall
Page 24 and 25: udefrakommende betydningstilskrivel
Page 26 and 27: Derefter tegnes konturerne af en ny
Page 28 and 29: samme produktionsapparat 76 . Det g
Page 30 and 31: I modsætning til en traditionel sk
Page 32 and 33: Mens brugsværdien er afledt af var
Page 34 and 35: det system af symbolværdi og betyd
Page 36 and 37: for producing symbols, every attemp
Page 38 and 39: særlige præferencer, når det kom
Page 40 and 41: finansielle institutioner, kulturel
Page 42 and 43: tiltrukket. Udover at øge forbruge
Page 44 and 45: forretningsklima, uddannelsesniveau
Page 46 and 47: Kap. 3 Gentrificering Som beskrevet
Page 48 and 49: Det er netop det faktum, der retfæ
Page 50 and 51: der, ved at udlåne og tilvejebring
Page 52 and 53: naively utilitarian perspective) th
Page 54 and 55: I forhold til en mere traditionel m
Page 58 and 59: I forbindelse med dette speciale op
Page 60 and 61: 4.1.1 Neil Smith og ‘the language
Page 62 and 63: omdannelse, så enhver pludselig s
Page 64 and 65: higher quality clothing and food co
Page 66 and 67: “With the disappearance of local
Page 68 and 69: højtuddannet arbejdskraft og inves
Page 70 and 71: Ifølge Zukin er begrebet ’landsc
Page 72 and 73: og indforstået bevarer. Så parall
Page 74 and 75: Hvis den målrettede fysiske omdann
Page 76 and 77: 5. Halmtorvets omdannelse og nye im
Page 78 and 79: attraktive bolig- og erhvervsgrunde
Page 80 and 81: most attractive neighbourhood ten y
Page 82 and 83: ”Halmtorvet bliver en oplevelsesr
Page 84 and 85: En medarbejder ved bymuseet sætter
Page 86 and 87: 5.2.1 Halmtorvets ’boosters’ og
Page 88 and 89: Bilag V består af ejendomsmæglerk
Page 90 and 91: kendetegnet ved overvejende at vær
Page 92 and 93: 5.3.2 Halmtorvets omdannelse natura
Page 94 and 95: i dag er blevet en flot svane’(II
Page 96 and 97: sammenvævning af individ- og steds
Page 98 and 99: 6. Konklusion & Perspektivering På
Page 100 and 101: politikere, ejendomsudviklingsselsk
Page 102 and 103: opfatte som statister i den foresti
Page 104 and 105: økonomiske vækst, og det er vigti
Page 106 and 107:
Fairclough, Norman, 1992: Discourse
Page 108:
Rose, Damaris, 1984: Rethinking gen
show all

FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?