FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

kvarterer 173 også, og måske i stigende grad som følge af, at de relativt købekraftige gentrifikanter i
første omgang viser interesse for det byggede miljø, indeholder en bred vifte af muligheder for et
attraktivt og identitetsskabende forbrug af både eksklusive varer og kulturelle begivenheder 174 .
Desuden medfører de målrettede forskønnelsesindsatser, der som oftest kommer byrum i den indre
by til del, at hele det indre bymiljø i sig selv kan betragtes som en prestigefyldt og lækker vare, der
forbruges, i det øjeblik man blot tager ophold i det 175 .
“[…] the constitution of housing as an esthetic-cultural commodity is extended to the
inner urban and natural environments, which become an aesthetic arena” 176
Således peger Jager på hvordan gentrificeringsprocessen ikke kun bør forstås med udgangspunkt i
boligen og de enkelte bygninger, men i høj grad også omhandler, hvordan de tilstødende byrum i den
indre by, i modsætning til forstaden, hvor middelklassen traditionelt set har foretrukket at residere,
besidder nogle særlige kvaliteter, der værdsættes af den nye middelklasse, som gentrifikanterne
antages at tilhøre.
3.4 Diskussion af de to tilgange
Når man skal holde de to teorier op mod hinanden, er det i første omgang vigtigt at pointere, at
Smiths teori i princippet er en respons på nogle af de allertidligste gentrificeringsteorier, der, ofte på
baggrund af empirisk orienteret forskning, fokuserede ensidigt på individuelle gentrifikanter i
forklaringen af processen. Allerede i disse teorier blev gentrifikanterne karakteriseret som
medlemmer af en ny middelklasse, der efter i årtier at have forladt byen til fordel for forstaden,
udførte en ”tilbage til byen”-bevægelse. Samtidig blev gentrifikanterne betragtet som en slags
pionerer, der, ligesom Jager har iagttaget det, rykkede ind i nedslidte boligkvarterer i den indre by
og på eget initiativ begyndte at restaurere bygninger og renovere boliger og således initierede en
gentrificeringsproces 177 . Det var i opposition mod denne ensidige opfattelse af, at enkelte individers
ageren skulle være årsagen til, at kvarterer i den indre by ændrede status, at Smith udviklede sin
rentgap-teori til at fremhæve, at gentrificering først og fremmest skyldes en ”tilbage til byen”
bevægelse af kapital frem for af mennesker.
3.4.1 Aktørerne bag processen og den klassiske kritik af Smith
Man kan sige, at uenigheden mellem de to teoriretninger i princippet er et spørgsmål om, hvem der
er de aktive aktører bag gentrificeringsprocessen eller med andre ord hvem man bør tilskrive
173
Med historisk menes ikke, at de som lokalitet har en særlig plads i historien, men at de præges af ældre ejendomme i
en før-moderne byggestil og dermed har et skær af autenticitet over sig.
174
Hvilket kan være alt fra økologiske pølser, designerkjoler, en kunstudstilling eller en Jazzkoncert.
175
Et ophold som I sig selv er koncentreret om de for den nye middelklasse meningsfyldte aktiviteter, nemlig det
synkrone forbrug af fritid og penge.
176
Jager 1986 s. 89
177
Som det senere vil blive påvist lever denne populære opfattelse af gentrificeringsprocessen og byrummets
forvandling videre i de rumlige repræsentationer, der udgør den diskursive afbildning af Halmtorvets byfornyelse.
51