FRA LUDERKVARTER TIL LATINERLUKSUS minus bilag - Mono.net

naively utilitarian perspective) the leisure class distinguishes and distances itself from
the labouring classes” 159
I følge Jager følger den nye middelklasse en lignende strategi. Hans pointe er dog, at i det, han
betegner som et avanceret industrielt samfund 160 , hvor fritid og et højt forbrug af materielle goder
ikke længere er forbeholdt de få, kan distinktion alene på baggrund af det at have fritid og
muligheden for at forbruge ikke længere opnås. Derfor må nye distinktionsformer afsøges, og det er
her, at boligen i den indre by, både som eksklusivt forbrugsobjekt i sig selv og som
omdrejningspunkt for en ny urban livsstil, kommer ind i billedet. I følge Jager bliver den nye
middelklasses relative økonomiske uafhængighed således i stigende grad:
”…forcefully expressed through the consumption of housing as an esthetic object,
through the appropriation of history and the ‘stylization of life’” 161
3.3.1 Boligens æstetisering og historiske værdi
Jagers indsigt skyldes at han i udvalgte kvarterer i Melbourne helt specifikt har undersøgt, hvordan
tilflyttere, der antages at tilhøre den nye middelklasse, har investeret i og omformet nedslidte og
forslummede bygninger fra den victorianske periode 162 . Indvendig er disse ejendomme blevet
fuldstændig revet ned så de bare vægge og bjælkerne er synliggjort, lejlighederne er blevet gjort
større og moderne køkkener og badeværelser er installeret. Udvendig er der derimod gået mere
nænsomt til værks. Ved at fjerne eventuelle senere tilføjelser fra bygningernes facader, sandblæse
dem, og fremhæve historiske detaljer så de nærmer sig den autentiske bygning mest muligt,
forsøger tilflyttere nemlig ifølge Jager, at tilfredsstille et behov for at signalere åndsfællesskab med
den tidligere victorianske overklasse.
Den fysiske omdannelse, i form af den eksteriøre restaurering, der fremhæver bygningernes
æstetiske fremtoning og historiske værdi og den samtidige interiøre renovering og modernisering,
sætter dermed beboerne i stand til at signalere en særlig status og identitet gennem forbruget af den
nu eksklusive vare af høj symbolværdi. Ved at værdsætte det byggede miljø på baggrund af dets
æstetiske kvaliteter og historiske værdi, signalerer medlemmer af den nye middelklasse også at de
er i stand til at udvise kulturel dømmekraft 163 . Dermed kandiderer de til en position parallel til det
klassiske borgerskab, samtidig med at de differentierer sig fra den traditionelle arbejderklasse, som
residerede i kvarteret, før den nye middelklasse rykkede ind, og for hvem de historiske bygninger
’kun’ havde en umiddelbar brugsværdi.
159
Jager 1986, s. 80
160
Hvilket i specialets indtil nu anvendte terminologi svarer til forbrugs- og informationssamfundet under det
postfordistiske akkumuleringsregime.
161
Jager 1986, s. 80
162
Dvs. fra sidste halvdel af det 19. århundrede.
163
Jager kalder det ’artistic discernment’, Et begreb som er udtryk for, at man besidder nogle kulturelle kompetencer
som er beslægtet med den dømmekraft som autoriteter indenfor det kunstneriske felt besidder, og som kommer til
udtryk, når et objekt af en vis æstetisk karakter, som f.eks et maleri bedømmes. På den måde hænger begrebet også
sammen med den føromtalte æstetiske refleksivitet som ikke kun producenter men også forbrugere antages at besidde.
48